Udvidelse af nationalt testcenter for vindmøller i Østerild, besigtigelsesforretningen den 20. februar 2019

 

 

 

 

 

 

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

 

 

UDVIDELSE AF NATIONALT TESTCENTER

FOR VINDMØLLER I ØSTERILD

(Besigtigelsesforretningen den 20. februar 2019)

2. hæfte

 

 

Onsdag den 20. februar 2019 kl. 13.00 samledes kommissionen på Spisehuset Thy, Østerild Byvej 65, Thisted for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af udvidelse af nationalt testcenter for vindmøller i Østerild.

 

Til stede var Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, de af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidligere gårdejer Holger Hedegaard, Vinderup og tidligere tømrermester Ole Riber Kjær, Henne samt Bent Braüner, Bryrup og Albert Vinther Krogh, Thyborøn, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen. Holger Hedegaard fratrådte kommissionen efter projektgennemgangen og det indledende fællesmøde.

 

Som repræsentanter for Thisted Kommune mødte formand for klima-, miljø- og teknikudvalget Esben Oddershede samt sektionsleder Tobias Geertsen.

 

Den ledende landinspektør, Søren Andersen, mødte.

 

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Mads Dalsgaard.

 

For anlægsmyndigheden, Erhvervsstyrelsen, mødte chefkonsulent Eva Sanvig, arkitekt Janne Christensen, viceinstitutdirektør Peter Hjuler Jensen, DTU, projektleder Freddy Mortensen, DTU, landinspektør Jørgen Knudsen og advokat Britta Moll Bown.

 

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

 

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ved brev af 2. januar 2019 bemyndiget Erhvervsstyrelsen til at forelægge sagen for ekspropriationskommissionen.

 

Erhvervsstyrelsen gjorde rede for projektet og oplyste følgende:

 

Forudsætninger

Udvidelsen af testcenter for store vindmøller ved Østerild udføres i henhold til lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 21. august 2018, i det følgende kaldet Anlægsloven. Den oprindelige anlægslov fra 2010 er ændret i 2018 for at åbne mulighed for udvidelse af testcentret.

 

Baggrund

Anlægsloven muliggør udvidelse af det eksisterende testcenter for store vindmøller ved Østerild, som er beliggende i Thisted Kommune. Der skal etableres yderligere to standpladser for prototypevindmøller med tilhørende infrastruktur syd for det eksisterende anlæg langs med Testcentervej i forlængelse af den eksisterende møllerække, og der kan ifølge loven ske en forøgelse af totalhøjden for de midterste syv af i alt ni testmøller op til 330 meter.

 

Ifølge lovens § 15, stk. 2, kan erhvervsministeren for den driftsansvarlige for testcentret ekspropriere fast ejendom inden for vindfeltet og test- og måleområdet, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcentret, herunder til nødvendigt nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg og nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder ret til adgang til en ejendom i måleområdet for at foretage tekniske målinger eller for at pleje naturarealer af hensyn til driften af testcentret. Ministeren kan endvidere i medfør af lovens § 15, stk. 3, ekspropriere fast ejendom inden for støjkonsekvensområdet, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcentret.

 

Den driftsansvarlige for testcentret er Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Testcentret er beliggende på arealer, som DTU har lejet af staten (Naturstyrelsen).

 

Forøgelsen af totalhøjden på møllerne medfører, at målemaster skal placeres op til 700 meter vest for møllerækken. Det vil derfor være nødvendigt at erhverve ret til at placere barduner på privat ejendom. Der erhverves ret til ved servitutpålæg at placere barduner med tilhørende fundamenter samt adgang dertil ved anlæg og drift.

 

Beregning af den samlede støjbelastning i området omkring testcentret viser, at der skal nedlægges tre eksisterende produktionsvindmøller i området på nuværende tidspunkt. I forbindelse med nedtagning af de eksproprierede vindmøller erhverves der midlertidig ret til at anvende arealer omkring de tre produktionsvindmøller.

 

Udvidelsen af testcentret inkl. udgifter til etablering og drift, herunder opkøb og eks-propriation af fast ejendom, finansieres fuldt ud af den driftsansvarlige for testcentrene, DTU. Nødvendig skovrydning og anlæg af de to nye testpladser (stand S8 og S9) med tilhørende målemaster syd for den eksisterende møllerække sker på statens arealer og er igangsat i efteråret 2018. Anlægsarbejde vedrørende målemaster vest for standplads S3 og S4, som involverer privat ejendom, udføres først, når ekspropriation er gennemført.

 

De foran omtalte områder, felter og støjzone fremgår af kortbilag ”Oversigtskort”.

 

Forholdet til anden lovgivning

Anlægsloven bestemmer, at udvidelse af testcentret, herunder udførelse af afværgeforanstaltninger til sikring af naturbeskyttelsen, ikke kræver tilladelse efter følgende lovgivning

-

naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2, jf. § 3 (om beskyttede naturtyper) og § 17 (beskyttelseslinjer omkring skove),

-

planlovens § 35, stk. 1 (landzonebestemmelserne),

-

planlovens regler om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner,

-

skovlovens §§ 8-13 og 26-28 og

-

vandløbsloven, kapitlerne 6, 9 og 10.

 

Museumsloven (lbkg. nr. 358/2014 som ændret ved lov 1715/2016)

Museum Thy er orienteret om projektet med henblik på at varetage de arkæologiske interesser i forbindelse med anlægsarbejdet.

 

Lov om offentlige veje (lbkg. nr. 1520/2014 med senere ændringer)

Der skal foreligge tilladelse efter lov om offentlige veje til tilslutning af en privat fællesvej til en offentlig vej.

 

Bekendtgørelsen om bestemmelser om luftfartshindringer

Lysmarkering af vindmøller i testområderne skal ske i henhold til bekendtgørelsen om bestemmelser om luftfartshindringer, jf. bekendtgørelse nr. 9285 af 21. marts 2013 om bestemmelser om ændring af BL 3-10, bestemmelser om luftfartshindringer, 2. udgave af 22. januar 2010 (BL 3-10A), der med BL 3-11 fastsætter bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastlægger de endelige afmærkningskrav efter en dialog med Forsvaret.

 

Luftfartsloven (lbkg. nr. 1149/2017 med senere ændringer)

Luftfartslovens § 65 forudsætter, at der pålægges højdebegrænsninger til sikring af indflyvninger til lufthavne. Det er en forudsætning for udvidelse af testcentret i Øster-ild, at hindringsplanet omkring Thisted Lufthavn nedgraderes, idet de nye vindmøller påtænkes opsat inden for dette hindringsplan, ligesom den mulige øgning af højden på de eksisterende vindmøller overskrider hindringsplanet. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som er myndighed.

 

Planloven (lbkg. nr. 287/2018)

Thisted Kommune har ophævet en ikke udnyttet lokalplan for etablering af et feriehotel ved Hjardemål Klit. Ophævelsen var en forudsætning for udvidelsen af testcentret i Østerild.

 

Lov om forurenet jord (lbkg. nr. 282/2017 som ændret ved lov 278/2018)

Der er ikke registreret jordforurening inden for de områder, der overgår til anden arealanvendelse.

 

Miljøbeskyttelsesloven (lbkg. nr. 966/2017 med senere ændringer)

Afløb fra nye bygninger i området ledes til nedsivning. Thisted Kommune har i forbindelse med opførelse af et besøgs- og driftscenter meddelt tilladelse til nedsivning af husspildevand.

 

Anlægslovens bestemmelser for udvidelse af testcentret

 

Generelt

Folketinget har den 29. maj 2018 vedtaget lov om ændring af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild (Udvidelse af vindmølletestcentrene ved Høvsøre og Østerild) med ikrafttræden den 1. juli 2018. Loven har nu titlen ”Lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild” (lovbekendtgørelse nr. 1069 af 21. august 2018).

 

Loven regulerer anlæg og drift af bl.a. testcenter Østerild, herunder spørgsmål om placering af testcentret og udvidelsen heraf, arealanvendelse, naturbeskyttelse, skovrydning og erstatningsskov, muligheder for arealerhvervelse og erhvervelse af eksisterende produktionsvindmøller, herunder ved ekspropriation, planlægningsmæssige forhold og forholdet til anden lovgivning. Opgaver og beføjelser i henhold til loven er tillagt erhvervsministeren som ressortansvarlig for testcentret.

 

Ændring af loven muliggør en udvidelse af testcentret med to vindmøller syd for den eksisterende møllerække. Loven udpeger Danmarks Tekniske Universitet som driftsansvarlig og dermed med ansvar for anlæg og drift af testcentret.

 

Miljø- og fødevareministeren varetager driften, herunder naturpleje, af de statsejede naturarealer. I testområdet sker naturplejen i samarbejde med den driftsansvarlige. Erhvervsministeren er som ressortansvarlig myndighed ansvarlig for at sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til dyre- og plantelivet og kan pålægge den driftsansvarlige at udføre afværgeforanstaltningerne.

 

Ekspropriationshjemmel

I henhold til § 15, stk. 1, i lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild kan den driftsansvarlige (DTU) med henblik på udbygning og drift af testcentret bl.a. erhverve fast ejendom, herunder ved mageskifte og jordfordeling, og erhverve vindmøller, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcentret.

 

Ifølge lovens § 15, stk. 2, kan erhvervsministeren for den driftsansvarlige ekspropriere fast ejendom inden for vindfeltet og test- og måleområdet, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcentret, herunder til nødvendigt nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg og nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder ret til adgang til en ejendom i måleområdet for at foretage tekniske målinger eller for at pleje naturarealer af hensyn til driften af testcentret.

 

Ministeren kan endvidere i medfør af lovens § 15, stk. 3, ekspropriere fast ejendom inden for støjkonsekvensområdet, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcentret. Ifølge lovens § 15, stk. 5, sker ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008.

 

Erhvervsstyrelsen forbereder ekspropriationen efter bemyndigelse fra ministeren, jf. bekendtgørelse nr. 772 af 8. juni 2018.

 

Rammer for testcentret

Ændringsloven (lov nr. 705 af 8. juni 2018) til anlægsloven angiver ligesom den oprindelige lov om et testcenter ved Østerild de maksimale rammer for udbygningen af testcentret med hensyn til antal og højde på møller og støjpåvirkning. Loven indeholder ligesom den tidligere lov den fornødne hjemmel til at ekspropriere de ejendomme, der er nødvendige for en udnyttelse af de maksimale rammer for etablering og udvidelse af testcentret.

 

I testcentrets nuværende udformning er udlagt syv standpladser for vindmøller nummereret fra nord mod syd med betegnelserne S1 til S7. Standpladserne ligger på en nord-sydgående linje i Hjardemål og Østerild Klitplantager. De syv standpladser ligger med en indbyrdes afstand på 600 meter. Hver mølleplacering indeholder to detailplaceringer, nemlig en hovedplacering (A), og en biplacering (B), der ligger 50 meter syd for placering A. 500 meter vest for hver mølleplacering er udlagt en plads for opstilling af en målemast. De for tiden opstillede møller er alle opstillet på biplaceringen (B).

 

Anlægsloven muliggør udvidelse af det eksisterende testcenter med yderligere to standpladser (standplads nr. S8 og S9) for prototypevindmøller med tilhørende infrastruktur syd for det eksisterende anlæg langs med Testcentervej og i forlængelse af den eksisterende møllerække (standplads nr. S1 til S7).

 

Loven muliggør endvidere, at totalhøjden for møllerne på standplads S2 - S8 kan øges til 330 meter. Den maksimale totalhøjde for den nordligste og sydligste mølle (standplads nr. S1 og S9) begrænses til 210 meter med baggrund i reglerne om afstand på minimum 4 gange møllens totalhøjde til nærmeste nabo for at begrænse antallet af ekspropriationer mest muligt. Totalhøjen på S1 og S9 kan øges til 250 meter, men kun hvis dette kan ske uden yderligere ekspropriation af ejendom. Tilsvarende gælder for standplads nr. S8, at totalhøjden for møller, som opstilles på denne plads, begrænses til 300 meter, og at totalhøjden for møller på denne standplads kun kan øges til 330 meter, hvis dette kan ske uden yderligere ekspropriation af ejendom. For at opnå den øgede totalhøjde for alle 9 møllestande fordrer det, at målemaster skal rykkes længere mod vest, og at målemasterne bliver højere.

 

For at sikre en bedre logistik på de enkelte standpladser åbnes der mulighed for at placere vindmøllefundamenterne på de i alt ni standpladser 42 meter mod vest i forhold til den nuværende placering. Der gives mulighed for placering af målemaster vest for de to nye standpladser, ligesom målemasterne ved de eksisterende syv standpladser løbende kan flyttes længere mod vest, efterhånden som totalhøjden på de enkelte pladser øges. Udvidelsen af testcentret vil desuden medføre flytning af den sydligste lysmarkeringsmast til en placering mellem de to sydligste standpladser (standplads nr. S8 og S9) og placering af en ekstra lysmarkeringsmast mellem standplads nr. S4 og S5.

 

Det har vist sig, at muligheden for at forberede opstilling af en ny mølle på den alternative placering ikke har været udnyttet. Det er derfor blevet bestemt, at der på standplads S8 og S9 kun udlægges én placering benævnt C, som ligger 42 meter vest for den eksisterende møllelinje. I forbindelse med udskiftning af møller på de eksisterende standpladser vil nye møller blive flyttet til C-placeringen, således at alle møller over tid igen kommer til at stå på en lige linje.

 

Den driftsansvarlige har fastlagt den nærmere udstrækning af arealbehovet omkring mølleplaceringerne og målemasterne samt bredden af veje mellem mølleplaceringerne og veje til målemasterne.

 

Udvidelsen af testcentret inkl. udgifter til etablering og drift, herunder opkøb og ekspropriation af fast ejendom, finansieres fuldt ud af den driftsansvarlige for testcentrene, DTU. Den driftsansvarlige oppebærer indtægter ved udlejning af standpladserne til test af prototypevindmøller, således at brugerne af standpladserne afholder udgifterne til anlæg og drift af testcentrene, herunder udvidelsen af de to testcentre.

 

Beskrivelse af de forskellige områder

Anlægsloven opdeler arealet i følgende områder:

-

Testområdet er det område, hvor møllerne opstilles, og hvor adgangsveje, målemaster, lysmaster, bygninger og andre tekniske anlæg, herunder transformatorer og ledninger placeres. Testområdet er 1.400 meter bredt. Der er 840 meter fra møllelinjen til vestgrænsen og 560 meter fra møllelinjen til østgrænsen. Inden for testområdet kan der opstilles yderligere målemaster og andet udstyr til midlertidig brug. Ved midlertidig brug forstås fra nogle få måneder til flere år.

-

Måleområdet er 2,8 km bredt, og der er 1,4 km fra møllelinjen til områdebegrænsningen. Inden for måleområdet kan der opstilles målemaster og andet udstyr til midlertidig brug, tilsvarende som i testområdet.

-

Vindfeltet er et 5,6 km bredt område beliggende vest, sydvest og nordvest for møllelinjen. Dog er byområderne ved Østerild, Hunstrup og Hjardemål undtaget fra vindfeltet. Inden for vindfeltet kan der ryddes skov og læhegn og fastsættes begrænsninger for fremtidig plantning af skov og læhegn samt begrænsning for dyrkning af særlige landbrugsafgrøder, f.eks. juletræer, pyntegrønt og energipil.

-

Støjkonsekvensområdet er det område, hvor den samlede støjbelastning fra vindmølletestcentret og 5 eksisterende vindmøller ved Hjardemål er 37 dB(A) (ved vindhastighed 6 m/s) eller derover.

-

Beskyttelseszonen er 8,4 km vest for testcentret og 4,2 km øst for testcentret. I beskyttelseszonen kan kommunalbestyrelsen kun meddele tilladelse efter den øvrige lovgivning til at opføre vindmøller, hvis beskyttelseszonens funktion ikke derved ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcentret, jf. anlægslovens bilag 3.

 

De forskellige områder fremgår af oversigtskortet. Områdernes udstrækning er ændret ved ændring af anlægsloven i 2018.

 

Miljøkonsekvensrapport

Forud for vedtagelsen af loven om udvidelsen af testcentret blev der udarbejdet en miljøkonsekvensrapport af november 2017, som belyser de miljømæssige konsekvenser af udvidelsen af testcentret i Østerild, herunder støjbelastningen, jf. rapportens afsnit 1.4. Rapporten beskriver de miljømæssige konsekvenser ved den maksimale udbygning inden for de rammer, som loven tillader.

 

I rapportens afsnit 1.6.1 er det anført, at overholdelse af støjreglerne forudsætter nedlæggelse af én bolig og en campingplads, og at der skal nedlægges 5 eksisterende vindmøller. Støjpåvirkningen er vurderet i afsnit 3.3.2 - 3.3.3. Det fremgår, at støjberegningen baseres på de enkelte prototypevindmøllers støjbidrag, og den samlede støj fra alle vindmøllerne beregnes kumulativt, hvorefter den resulterende støj fra vindmøller ved de enkelte nabobeboelser kan fastlægges. Beregningerne i rapporten er foretaget med udgangspunkt i en forventet støjkilde fra hver enkelt vindmølle og derved den samlede støjrummelighed, når testcentret er fuldt udbygget, dvs. syv 330 meter høje og to 250 meter høje møller.

 

Det fremgår også, at VVM-redegørelsen fra december 2010 viste, at der i fremtiden kunne blive behov for at fjerne mindst 5 af de eksisterende 12 produktionsmøller, der stod i nærheden af testcentret, dels ved Nørrevej nordøst for Hjardemål by og dels ved Danopal. Der stod 4 møller ved Danopal og 8 møller ved Hjardemål. For at testcentret kunne etableres, blev en mølle ved Hjardemål og 2 vindmøller ved Danopal eksproprieret i 2011, og anlægsloven gav mulighed for ekspropriation af yderligere en mølle ved Hjardemål og en mølle ved Danopal. Erfaringer har vist, at det støjbillede, som lå til grund for VVM-redegørelsen for Østerild i 2011, var højere end støjbilledet faktisk har vist sig at være. Det lavere støjbillede har muliggjort en udbygning af testcentret i Østerild uden tidligere ekspropriation af de ekstra to vindmøller.

 

Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten november 2017, at der til en udvidelse af testcentret med to prototypevindmøller og mulighed for, at nogle af møllerne i fremtiden kan blive op til 330 meter høje, er behov for at sikre, at yderligere tre vindmøller (dvs. i alt fem møller) kan fjernes. Det vil betyde, at der i fremtiden ikke vil være møller ved Danopal og kun fem møller ved Hjardemål, samt at en mindre mølle ved Grønbjerg skal nedlægges.

 

Det fremgår videre, at det ikke fremover vil være muligt at drive campingpladsen fra Klitvejen 75, og at en bolig vil skulle nedlægges. Ved nedlæggelse af den nævnte bolig, de fem nabovindmøller og ændringer af arealanvendelsen vil støjbidraget fra testcentret kunne øges, uden at de gældende støjgrænser overskrides.

 

Projektbeskrivelse

 

Rammerne for udvidelsen af testcentret ved Østerild

Ekspropriation må inden for lovens rammer kun ske i takt med, at det bliver nødvendigt af hensyn til driften af testcentret, dvs. i det omfang, testning af prototypemøller på testcentret medfører, at støjpåvirkningen af omgivelserne stiger ud over det tilladte maksimale niveau for de berørte ejendomme.

 

DTU skal som driftsansvarlig for testcentret sikre, at de tilladte grænser for støjpåvirkning af omgivelserne overholdes til enhver tid.

 

Ved anlægsprojektet, som gennemføres nu, planlægges gennemførelse af de fysiske udvidelser af testcentret, som loven muliggør, og som er beskrevet i det følgende.

 

I de næste fem år forventes alene en delvis udnyttelse af rammerne i loven for udledning af støj, hvorfor det ikke på nuværende tidspunkt er nødvendigt at nedlægge beboelsen på en landbrugsejendom og to ældre produktionsmøller, som loven giver mulighed for. Nedenfor redegøres nærmere om baggrunden herfor.

 

Den aktuelle udvidelse af testcentret

Den aktuelle udvidelse af testcentret omfatter etablering af de to nye standpladser, standplads S8 og S9, med tilhørende målemaster vest for standpladserne, flytning af sydlige lysmast til ny placering samt etablering af en ny lysmast midt i møllerækken som vist på anlægsplanen. Endvidere sikres der mulighed for at flytte målemasterne længere mod vest (op til 700 fra møllerækken) i takt med, at møllernes højde øges.

 

Udvidelsen af testcentret for store vindmøller ved Østerild fremgår af vedlagte oversigtskort, som er baseret på lovens bilag 1.

 

Støjpåvirkning i området som følge af udvidelsen af testcentret

 

Lovens rammer og historik

Lov nr. 705 af 8. juni 2018 indeholder rammerne for udbygningen af testcentret. Den faktiske udbygning af testcentret vil ske inden for rammerne med det antal prototypevindmøller og i den højde, som vindmølleproducenterne har behov for. Samtidig skal DTU sikre, at støjreglerne kan overholdes, og DTU kan inden for lovens rammer anmode om ekspropriation, i det omfang der ikke kan opnås frivillige aftaler, når dette er nødvendigt.

 

Testcentret blev etableret på grundlag af lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, som tilsvarende indeholdt rammerne for etableringen af testcentret, og som også indeholdt hjemmel til ekspropriation. Loven og ændringsloven i 2011 gav mulighed for ekspropriation af fem produktionsmøller, heraf tre vindmøller ved Danopal og to vindmøller ved Nørrevej nordøst for Hjardemål. Det var vurderet nødvendigt at ekspropriere disse produktionsmøller, fordi Frøstruplejren og Hjardemål by efter reglerne om støj fra vindmøller betegnes som støjfølsom arealanvendelse med skærpede støjkrav. Imidlertid viste efterfølgende beregninger - som følge af udviklingen af prototypemøllerne, at det først senere ville være nødvendigt at ekspropriere den ene mølle ved Danopal og den ene mølle ved Hjardemål.

 

Behovet for udvidelsen af testcentret skyldes, at de prototypemøller, som i dag ønskes testet, er højere, end prototypemøllerne var ved etableringen af testcentret. Den højeste mølle, som indtil nu er opstillet, er 222 meter i totalhøjde. Den teknologiske udvikling har imidlertid også betydet, at vindmøllernes støjemission ikke er øget så meget som forventet. Det har derfor ikke før nu været nødvendigt at ekspropriere de to sidste vindmøller. Det er først i 2018 i forbindelse med udvidelsen af testcentret nødvendigt at ekspropriere de to sidste af de fem produktionsvindmøller, som der var hjemmel til at ekspropriere efter den første lov.

 

Det aktuelle projekt

I det følgende redegøres for den udbygningstakt af større vindmøller, som DTU forventer på testcenter Østerild i forhold til udviklingen af vindmøllernes støjpåvirkning i området. Udbygningstakten er afgørende for at bestemme behovet for ekspropriation ved testcentret. Tidspunktet bestemmes af, hvornår støjgrænserne ved naboer overskrides på grund af udviklingen af støjemissionen fra vindmøllerne på testcentret.

 

Støjpåvirkningen ved udvidelse af testcentret beregnes efter reglerne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Støjen beregnes i punkter med støjfølsom arealanvendelse, f.eks. Frøstruplejren, og ved boliger i det åbne land, f.eks. Gl. Aalborgvej 9. Den forventede kildestøj fra fremtidens nye prototypevindmøller og støjbidraget fra de eksisterende vindmøller i området lægges til grund for støjberegningerne. For at begrænse den samlede støjpåvirkning er en reduktion af antallet af eksisterende produktionsvindmøller i området nødvendig for at kompensere for det øgede støjbidrag fra testcentret, når testcentrets møller øges både i størrelse og antal.

 

De næste fem år forventes en delvis udnyttelse af rammerne i loven som vist i nedenstående tabel, der viser DTU’s forventning til udviklingen af støjemissionen.

 

I tabellen er vist støjrummeligheden i dag, forventningen til behovet for støjrummelighed inden for de næste fem år og forventningen til støjrummeligheden efter fem år.

 

Det er endvidere vist i tabellen, hvornår der er behov for at ekspropriere i nedennævnte perioder og middelværdier for støjemissionen i udbygningsplanens perioder.

 

Endelig er i tabellen for hver enkelt af de fem produktionsmøller og for stuehuset på Gl. Aalborgvej 9 angivet en middelværdi af støjemissionen. Når denne værdi nås ved udvidelse af testcentret er nødvendigt at ekspropriere de enkelte vindmøller og stuehuset.

 

Testcenter ØSTERILD

Forventet støjudvikling

Udvikling af kildestøj ved 6 m/s.

Enhed = dB(A)

Stand nr.

2018

2019-2024

Efter 2024

1

107

107

107

2

109,8

113,3

113,5

3

109,8

113,3

115

4

109,8

113,3

115

5

109,8

113,3

115

6

109,8

113,3

115

7

109,8

113,3

113,5

8

 

111

111

9

 

107

107

Middelværdi

 

109,4

111,6

112,4

 

 

 

 

 

Tidspunkt for behov for ekspropriation

 

 

 

Mølle/stuehus

Middelværdi

 

 

 

Grønbjerg Mølle

109

 

X

 

Danopal Mølle nord

109,3

 

X

 

Hjardemål Mølle (vestligste)

110,1

 

X

 

Danopal Mølle syd

111,8

 

 

X

Gl. Aalborgvej 9 stuehus

111,8

 

 

X

Hjardemål Mølle (nr. 2 fra vest)

112,4

 

 

X

 

 

Det bemærkes, at der eventuelt kan opstilles enkelte vindmøller på testcentret med en højere støjemission end angivet, men det skal modsvares af vindmøller med lavere støj-emission på andre stande.

 

Som tabellen viser, vurderes det, at det er nødvendigt at ekspropriere en vindmølle ved Danopal, den nordligste vindmølle ved Hjardemål og Grønbjerg møllen snarest som følge af udvidelsen af testcentret i 2019.

 

Det vurderes endvidere, at der inden for de næste fem år vil være behov for at etablere master længere mod vest, da rotordiameteren for vindmøller på de berørte pladser forventes at overstige 200 meter. Derfor er det nødvendigt nu at ekspropriere ret til bardunfundamenterne ved målemasterne vest for stand S3 og S4.

 

Derimod vurderes det, at der ikke inden for de næste fem år er behov for at ekspropriere stuehuset på Gl. Aalborgvej 9 og mølle 2 fra vest ved Hjardemål samt den ene af vindmøllerne ved Danopal. Det må efter fem år vurderes, om det på et senere tidspunkt faktisk bliver nødvendigt at ekspropriere stuehuset på Gl. Aalborgvej 9, vindmøllen ved Hjardemål og vindmøllen ved Danopal.

 

Det bemærkes, at to produktionsmøller ved Danopal ligger i større afstand fra testcentret end stuehuset på Gl. Aalborgvej 9. Når det er nødvendigt at nedtage en af de to møller og ikke aktuelt nødvendigt at nedlægge stuehuset, skyldes dette det skærpede støjkrav ved støjfølsom arealanvendelse i Frøstruplejren, hvor støjen ikke må overstige 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

 

Forventningerne til udbygningen de næste fem år har været drøftet med Vestas Wind Systems og Siemens Gamesa Renewable Energy. De to virksomheder råder de næste fem år tilsammen over seks prøvepladser ud af de ni pladser i testcentret. De to virksomheder er enige med DTU i vurderingen af behovet til støjrummelighed de næste fem år, jf. ovenstående tabel.

 

Redegørelse for boliger

Inden for støjgrænsen på 42 dB(A) målt ved vindhastighed på 6 m/s findes der én bolig, nemlig stuehuset på Gl. Aalborgvej 9. På grund af det i det foregående afsnit anførte om udbygningstakten for testcentret er det ikke i det aktuelle projekt nødvendigt at ekspropriere dette stuehus.

 

Ifølge bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (bkg. 1590/2014) skal der være en afstand på 4 gange en mølles totale højde til nærmeste nabo. Med de begrænsninger, der er anført i foranstående afsnit ”Rammer for testcentret”, er dette krav overholdt ved alle boliger.

 

Redegørelse for adgangsveje og ændringer af eksisterende veje

I forbindelse med udvidelsen af testcentret skal adgangsvejen til besøgscentret omlægges. Den fremtidige vejadgang til besøgscentret etableres fra besøgscentrets parkeringsplads mod øst ad en ca. 500 meter lang ny vej, der tilsluttes en eksisterende skovvej, kaldet ”Den brede vej”, der udmunder i Gl. Aalborgvej. Der anlægges veje til målemasterne. Vejenes placering fremgår nærmere af kortbilag. Disse veje følger i flere tilfælde eksisterende skovveje, der om nødvendigt forstærkes og udvides.

 

Thisted Kommune har ved brev af 18. juni 2018 meddelt tilladelse til tilslutning af en privat fællesvej (hidtidig skovvej ”Den brede vej”) fra testcentrets besøgs- og driftscenter til Gl. Aalborgvej.

 

Redegørelse for lysmarkeringer

Der er en eksisterende lysafmærkning med to 250 meter høje lysmaster med lys i tre niveauer med højintensivt blinkende hvidt lys om dagen og lavintensivt lys om natten. Endvidere er der konstant lavintensivt rødt lys på de to master i 3 højder. Endelig er der konstant lavintensivt rødt lys på en af de midterste vindmøller. Der er radarstyring af det hvide lys om natten, så lyset er slukket, når der ikke er fly i området omkring testcentret.

 

Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen har stillet i udsigt at ville godkende følgende ændringer, som udføres i forbindelse med udvidelsen af testcentret på disse vilkår:

 

Den sydlige mast flyttes til en placering mellem mølle 8 og 9 med fastholdt samme lysbestykning.

Der opsættes en lysmast mellem mølleplads 4 og 5 med samme lysbestykning som de andre lysmaster.

Der er ikke længere lysafmærkning på en af de midterste vindmøller.

 

Vilkårene for godkendelsen er af teknisk art og opfyldes i forbindelse med udførelsen af ændringerne af lysmarkeringerne.

 

Den tidligere godkendte radarstyring af det hvide lys bortfalder ved ændringer, og en dispensation skal søges på ny. Dette forhold er dog ikke til hinder for udførelsen af ændring af lysmarkeringen.

 

Redegørelse for aflysning af hindringsplan for Thisted Lufthavn

Thisted Kommune ejer Thisted Lufthavn. Thisted kommunalbestyrelse har på sit møde den 31. oktober 2017 godkendt, at Thisted Lufthavn nedgraderes fra en IMC til VMC Lufthavn for at sikre, at testcentret i Østerild kan udvides med to pladser, samt åbne mulighed for at der kan etableres op til 330 meter høje møller på testcentret.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 13. juni 2018 meddelt Thisted Kommune (Lufthavn), at det nye VMC indflyvningsplan er godkendt.

 

Redegørelse for lokalplaner

Thisted Kommunes Klima-, Miljø- og Teknikudvalg har den 11. juni 2018 vedtaget endeligt at ophæve lokalplan nr. 6.1 for et feriehotel i Hjardemål Klit.

 

Eksisterende produktionsmøller ved Hjardemål er omfattet af lokalplan 6.2 Hjardemål og lokalplan 300.003. Vindmøllerne ved Danopal er omfattet af lokalplan 4.13 Frøstrup og lokalplan 300.002 Vindmøller ved Danopal. Som beskrevet i afsnit om ”Nedtagning af eksisterende produktionsmøller” nedtages den vestlige mølle ved Hjardemål og den nordlige mølle ved Danopal.

 

Redegørelse for eksisterende forsyningsledninger

Inden for testområdet ligger flere kabelanlæg. I det omfang sådanne kabelanlæg er til hinder for etablering af testcentret, skal der ske omlægning af kabelanlægget.

 

Redegørelse for nye forsyningsledninger

Forsyningsledninger fremføres som nedgravede ledninger. Der er tale om

Elforsyning af bygninger, lysmaster m.v.

El-transmissionsledninger til transmission af den producerede elektricitet.

Tele- og datatransmissionsledninger.

Vandforsyningsledninger til forsyning af bygninger.

 

I testområdet føres forsyningsledninger langs den nord-syd gående vej og langs vejene fra mølleplaceringerne til målemasterne. Tilslutning til de eksisterende forsyningsnet sker efter nærmere aftale med forsyningsselskaberne.

 

Redegørelse for tekniske anlæg

I sin endelige udformning efter udvidelsen vil testcentret bestå af 9 møller (nummereret fra S1 til S9, med den nordligste mølle som nr. S1) på hver op til 330 meter totalhøjde (dog 210 meter for mølle S1 og S9 og 300 meter for mølle S8), 9 faste målemaster (nummereret tilsvarende med M1 til M9) på hver op til 190 meter (dog op til 140 meter for mast M1 og M9 og op til 175 meter for mast M8) samt 3 lys-/meteorologimaster på hver 250 meter. Lys- og meteorologimasterne er betegnet som Lysmast Nord, Lysmast Midt og Lysmast Syd. Derudover er der mulighed for at opstille midlertidige målemaster inden for test- og måleområdet.

 

Øvrige tekniske anlæg er:

Mulighed for anlæg af en el-testfacilitet. Arealbehovet vil være 750 m2. Placeres nær transformerstationen.

Lagerhal.

Formidlings- og besøgscenter (opført 2017).

 

Fælles for disse tekniske anlæg er, at de placeres i testcentrets sydlige del. Disse tekniske anlæg kan etableres uden ekspropriation, idet staten ejer de pågældende arealer. Erhvervsministeren kan efter anlægslovens § 11 ændre placeringen, bygningshøjde m.v., hvis der er en funktionel begrundelse herfor.

 

Fældning af skov og læhegn

Inden for testområdet, i måleområdet vest for testområdet og i vindfeltet kan der ifølge § 5, stk. 1, i lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild ryddes skov i det omfang, det er nødvendigt for at anlægge og drive testcentret. Omfanget af fældningen kan ikke overstige 450 ha i alt, jf. lovens § 5, stk. 3. Anlægsloven indeholder i § 5, stk. 4 en dispensationsmulighed, hvorefter der kan fås dispensation til at fælde yderligere 100 ha, såfremt internationale standarder for vindmålinger tilsiger dette.

 

I forbindelse med udvidelsen af testcentret kan der inden for den ramme, der er nævnt i § 5, stk. 3 og stk. 4, i loven, ryddes i alt 76 ha skov, jf. lovens § 5, stk. 6. Al skov, som ryddes i forbindelse med udvidelsen af testcentret, er placeret på statslige arealer.

 

Forbud mod skovrejsning, læhegn og særlige landbrugsafgrøder

I vindfeltet, måleområdet og testområdet kan der ved ekspropriation pålægges forbud mod rejsning af ny skov, plantning af nye høje læhegn og pålægges forbud mod dyrkning af særlige landbrugsafgrøder såsom pyntegrønt, juletræer, energipil og lignende.

 

Ved udvidelsen er der ikke behov for sådanne tiltag.

 

Nedtagning af eksisterende produktionsmøller

Inden for støjkonsekvensområdet, jf. anlægslovens kortbilag 2, kan der ved ekspropriation erhverves vindmøller med henblik på nedtagning, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring testcentret.

 

Ved den forventede udbygningstakt i perioden 2019 til 2024 viser støjberegninger, at såfremt den nordvestligste vindmølle af de 7 vindmøller nordøst for Hjardemål by, den nordligste vindmølle ved virksomheden Danopal nordvest for Frøstruplejren samt vindmøllen på adressen Grønbjerg 16, 7700 Thisted nedtages, vil den samlede støjbelastning fra de resterende 6 vindmøller ved Hjardemål og den resterende vindmølle ved Danopal sammen med de 9 møller i testcentret ikke overstige 37 dB(A) (vindhastighed 6 m/s) ved nærmeste punkt af støjfølsom arealanvendelse.

 

Vindmøllerne ved Hjardemål er omfattet af lokalplan 6.2 Hjardemål og lokalplan 300.003 Vindmøller ved Hjardemål. Vindmøllerne ved Danopal er omfattet af lokalplan 4.13 Frøstrup og lokalplan 300.002 Vindmøller ved Danopal. Lokalplanerne udlægger adgangsvej til møllerne. Adgangsvejene er etableret i marken. Der er således adgang til færdsel til og fra møllerne i forbindelse med disses nedtagning og borttransport af mølledele, fundamenter og vejmaterialer.

 

Lokalplanerne bestemmer, at i forbindelse med nedtagning af møllerne, skal såvel møller som fundamenter fjernes, og arealerne retableres til det oprindelige formål. For den vestlige mølle ved Hjardemål indebærer det, at arealet retableres til landbrugsmæssig drift. Omkostningerne herved skal betales af ejeren, som efter ekspropriationens gennemførelse er Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, der overdrager arealerne til DTU. Det er således DTU, der skal stå for retableringen.

 

De pågældende ejendomme pålægges servitutbestemmelse om midlertidig råden over det nødvendige areal omkring hver mølle til brug ved møllernes nedtagning.

 

Afvikling af testcentret

Efter anlægslovens § 26 kan den driftsansvarlige efter godkendelse fra erhvervsministeren beslutte at nedlægge testcentret. I forbindelse med en fremtidig nedlæggelse skal arealet ryddes for alle anlæg og retableres, således at arealet kan overgå til skov- eller naturformål efter erhvervsministerens nærmere bestemmelse.

 

De fremmødte lodsejere og disses repræsentanter havde herefter lejlighed til at udtale sig.

 

De væsentligste bemærkninger var følgende:

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorfor der denne gang er indkaldt til en besigtigelsesforretning og ikke til en samlet besigtigelses- og ekspropriationsforretning, som der blev indkaldt til i september 2018. Til dette svarede kommissarius, at det er sædvanlig fremgangsmåde, at der indkaldes til en besigtigelsesforretning med henblik på projektets godkendelse og herefter en senere ekspropriationsforretning. Det blev endvidere bemærket, at den kombinerede forretning i september 2018 blev afholdt efter ønske fra anlægsmyndigheden, som denne gang ønskede at adskille de to forretninger.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvad der ligger til grund for den af anlægsmyndigheden indførte faseopdeling. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste, at der i loven findes en støjrummelighed, som danner ramme for projektet. Der er ud fra dette opstået en revideret ramme, idet anlægsmyndigheden ikke ønsker at udnytte rammen fuldt ud.

 

Samme lodsejer bemærkede, at der i forhold til det tidligere projekt er sket en ændring i udviklingen af kildestøjen, som er gået fra 113,5 dB til 113,3 dB. Lodsejeren spurgte i denne forbindelse ind til den i fortegnelsen benævnte ”middelværdi”. Til det ovenstående oplyste anlægsmyndighedens repræsentanter, at middelværdien ikke har en selvstændig betydning, men alene er blevet inddraget som et pædagogisk værktøj. Middelværdien har således ikke en selvstændig betydning i forhold til støjbekendtgørelsen, men er anvendt for at anskueliggøre de fremtidige støjforhold. Anlægsmyndighedens repræsentanter bemærkede endvidere, at den centrale faktor er det samlede akkumulerede støjbillede.

 

Samme lodsejer udtrykte bekymring for den skyggepåvirkning, som vindmøllerne kan betyde for de omkringliggende ejendomme. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der er lovhjemlede krav herfor, som vil blive overholdt i forbindelse med opførelsen af vindmøllerne.  

 

Kommissarius bemærkede, at ekspropriationskommissionen betragter projektets første fase som et selvstændigt projekt, hvorfor kommissionen ikke på nuværende tidspunkt vil tage stilling til den del af projektet, som ligger uden for de næste 5 år af projektet. Kommissarius bemærkede hertil, at de ekspropriative indgreb, som ligger uden for projektets første fase, vil medføre afholdelse af en ny forretning. Anlægsmyndighedens repræsentanter erklærede sig enige i ovenstående.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt anlægsmyndigheden kan give en garanti for, at støjrammen ikke overskrides de næste 5 år. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste til dette, at der vil gå mindst 5 år, før projektet vil blive ført til den næste fase, men at der ikke kan gives en garanti herfor. Anlægsmyndighedens repræsentanter bemærkede hertil, at det er den driftsansvarliges ansvar at sikre, at der ikke sker overskridelse af støjgrænserne.

 

En lodsejer anførte, at denne havde en forventning om at få sin mølle eksproprieret i 2011, men nu står til at vente 5 år yderligere. Kommissarius oplyste til dette, at det daværende projekt blev afsluttet tilbage i 2011. Kommissionen vil ved denne forretning gennemgå og prøve det projekt, som nu er fremlagt af anlægsmyndigheden.

 

En fremmødt rådgiver oplyste, at denne selv havde fået beregnet støjtallene, hvor det har vist sig, at støjgrænserne ikke stemmer overens med det af anlægsmyndigheden oplyste. Rådgiveren ønskede hertil oplyst, hvorvidt man som borger kan være sikker på, at støjgrænserne ikke overskrides. Anlægsmyndighedens repræsentanter besvarede, at det er den stedlige kommune, som er myndighed for at påse, om støjgrænserne overholdes.

 

En lodsejer anførte, at projektets faseopdeling er ulovlig, hvorfor der er klaget over denne til Thisted Kommune. Det blev endvidere anført, at denne klage bør få opsættende virkning. Thisted Kommunes repræsentanter bekræftede at have modtaget en sådan klage og oplyste, at der ikke vil blive givet dispensation fra støjbekendtgørelsen. Anlægsmyndighedens repræsentanter bemærkede til dette, at der ikke søges om dispensation fra støjbekendtgørelsen.

 

Kommissarius spurgte anlægsmyndighedens repræsentanter, hvad der ligger til grund for valget om at ekspropriere den nordlige mølle frem for at ekspropriere den sydlige mølle. Anlægsmyndighedens repræsentanter besvarede til dette, at der kun findes at være en marginal støjmæssig forskel i valget mellem de to møller, men at beslutningen er taget på baggrund af henvendelser fra de omkringliggende naboer, som har udtrykt bekymring over nærhedsgener fra den nordlige mølle.

 

En lodsejer fremførte, at anlægslovens rammer på nuværende tidspunkt bør udnyttes fuldt ud, så anlægsmyndigheden kan tage alt, hvad de skal bruge én gang for alle, hvorefter der ikke vil opstå behov for at indkalde til yderligere forretninger. Anlægsmyndighedens repræsentanter nævnte til dette, at anlægsmyndigheden kun har mulighed for at lade projektet omfatte, hvad der findes at være nødvendigt på nuværende tidspunkt.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt det vil være en billigere og mere fordelagtig løsning at flytte Testcentervej mod øst frem for at flytte vindmøllerne 42 meter vest, som projektet på nuværende tidspunkt foreslår. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste til dette, at en flytning af Testcentervej vil være en dyrere løsning, idet dette vil berøre grøfter og kabelføringer.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt støjgrænserne bliver overholdt, uanset hvor de nye vindmøller bliver opført. Anlægsmyndighedens repræsentanter bekræftede dette.

 

Foruden de under forretningen fremkomne bemærkninger har kommissariatet modtaget et indlæg, hvilket blev gennemgået under forretningen af en rådgiver for en fremmødt lodsejer. Af indlægget fremgår blandt andet,

 

Anlægsmyndigheden, DTU og Erhvervsstyrelsen har tidligere forsøgt at få godkendt et projekt vedrørende udvidelsen af testcenteret den 13. september 2018. Dette blev afvist af Ekspropriationskommissionen, og Ekspropriationskommissionen udtalte i den forbindelse:

 

 

Kommissionen skal på baggrund af de ovenfor anførte grunde anmode anlægsmyndigheden om at udfærdige et nyt, færdigudarbejdet og fuldstændigt dokumenteret projekt, som ikke efterlader usikkerheder med hensyn til de konkrete indgreb på de enkelte ejendomme.”

 

Baggrunden herfor var, at opdelingen af projektet i faser var for ukonkret og udokumenteret. Formålet med faseopdelingen var, at Gl. Aalborgvej 9 skulle undtages fra ekspropriationen som den eneste ejendom, hvilket blandt andet havde baggrunden i økonomiske hensyn.

……….

 

Det afgørende er derfor, om det projekt som der ønskes fremmet, opfylder de betingelser som kommissarius stillede den 13. september, jf. ”Ekstrakt af 9. november 2018”, hvoraf det fremgår at Anlægsmyndigheden skal fremsende:

 

 

nyt, færdigudarbejdet og fuldstændigt dokumenteret projekt, som ikke efterlader usikkerheder med hensyn til de konkrete indgreb på de enkelte ejendomme [min understregning].”

 

Det projekt som Anlægsmyndigheden har ønsket fremmet, opfylder ikke disse kriterier. Som det fremgår af nedenstående, er DTUs fremgangsmåde ikke lovlig, medmindre man går tilbage til lovgiver og får ændret både anlægsloven (hjemlen), støjbekendtgørelsen, reglerne i VE-loven m.v. Dette har DTU imidlertid ikke gjort.

 

Hvis der henses til grundlaget for og indholdet af faseopdeling, har faseopdelingen alene til hensigt at undgå, at det er nødvendigt for Anlægsmyndigheden at ekspropriere min klients ejendom, samt at denne undtagelse kun er båret af Anlægsmyndighedens egne økonomiske interesser.

 

Dette er ikke et sagligt hensyn.

 

Det bemærk desuden, at den officielle begrundelse for, at Anlægsmyndigheden ikke vil ekspropriere min klients ejendom er, at man betragter en sådan ekspropriation på nuværende tidspunkt som værende ulovlig pga. kravet om tidsmæssig nødvendighed, jf. grundlovens § 73. Det er anført af Erhvervsministeren (bilag 1) og Erhvervsstyrelsen (bilag 2) efter den 13. september 2018.

 

Det er imidlertid Ekspropriationskommissionen, der har kompetencen i forhold til at vurdere, om et projekt er lovligt eller ej. På baggrund heraf er det således også Eks-propriationskommissionens forpligtelse at vurdere, om det er ulovligt at ekspropriere min klients ejendom. Hvis Ekspropriationskommissionen finder, at det er lovligt at ekspropriere min klients ejendom, må det dermed medføre, at ekspropriation kan gennemføres i overensstemmelse med lovgivers intentioner, jf. hjemlen/anlægsloven.

 

I forlængelse heraf kan det desuden lægges til grund, at Anlægsmyndigheden ikke er enig med Folketinget i, at der fra dag 1 kan eksproprieres efter udnyttelse af den fulde støjramme - selvom der blev anvendt samme fremgangsmåde af Anlægsmyndigheden ved den oprindelige anlægslov, hvor testcenteret blev etableret. Det må være udtryk for, at Anlægsmyndigheden er af den opfattelse, at anlægsloven i denne henseende er i strid med nødvendighedskriteriet i grundlovens § 73.

 

Det er Ekspropriationskommissionen, der skal tage stilling til, hvorvidt det vil være ulovligt at ekspropriere til fordel for den fulde støjramme som forudsat i anlægsloven, og det gøres hermed gældende, at Ekspropriationskommissionen har pligt til at tage stilling hertil, idet min klient hermed fremsætter direkte anmodning herom.

 

I relation hertil bemærkes det, at Anlægsmyndigheden fortsat har et ønske om et frivilligt opkøb af min klients ejendom, hvilket støttes af Erhvervsministerens brev (bilag 1)

 

 

”Erhvervsstyrelsen finder på baggrund af det af DTU beskrevne hændelsesforløb, at der fra DTUs side er søgt en mindelig løsning med ejeren om en frivillig overtagelse af ejendommen, men at parterne aktuelt står meget langt fra hinanden.”

 

Derudover har Erhvervsstyrelsen (bilag 2) anført:

 

 

”Erhvervsstyrelsen har henset til dette beklagelige forløb bedt DTU om at fortsætte dialogen med dig om en overtagelse, uanset at det vurderes, at der ikke er grundlag for at ekspropriere din ejendom på nuværende tidspunkt. DTU har på denne baggrund tilkendegivet, at DTU vil indhente en uafhængig vurdering af handelsprisen for ejendommen ved salg indenfor en tidshorisont på 1-2 år, og at DTU derpå vil tilbyde dig at genoptage forhandlingen om en frivillig overtagelse. DTU oplyser i den forbindelse, at da DTU ikke har til opgave at eje og drive landbrugsejendomme, er det vigtigt, at der er rimelig sikkerhed for, at DTU umiddelbart kan videresælge ejendommens jorder til tredjemand uden væsentlige tab.”

 

Anlægsmyndigheden finder det således ikke i strid med aktualitetskriteriet i grundlovens § 73, at søge at opkøbe min klients ejendom, uagtet at hensynet med den frivillige aftale er nøjagtig den samme som ved ekspropriation af min klients ejendom - at sikre at betingelserne i støjbekendtgørelsen overholdes.

 

Anlægsmyndighedens ræsonnement er derfor, at det ikke er tidmæssigt aktuelt at eks-propriere min klients ejendom, men det er tidsmæssigt aktuelt at indgå frivillig aftale om køb af min klients ejendom.

 

Dette synspunkt kan ikke følges, idet betingelserne for at Anlægsmyndigheden kan indgå en frivillig aftale om køb af min klients ejendom er, at det er tidsmæssigt nødvendigt - hvis ikke det er dette, vil det være en begunstigelse af en enkeltborger.

 

På baggrund heraf er Anlægsmyndighedens begrundelse om, at det ikke er tidsmæssig aktuelt at ekspropriere min klients ejendom ikke retvisende, da Anlægsmyndigheden finder det tidsmæssigt aktuelt at indgå en frivillig aftale med min klient.

 

At Anlægsmyndigheden dermed ønsker at indgå en frivillig aftale med min klient skyldes således kun, at i sådant et tilfælde vil det være Anlægsmyndigheden der fastlægger prisen for min klients ejendom, ikke Ekspropriationskommissionen.

 

På baggrund heraf er det tidsmæssigt aktuelt at ekspropriere min klients ejendom, hvilket understreges af, at Anlægsmyndigheden stadigvæk ønsker at indgå frivillig aftale om køb af min klients ejendom.

……….

 

Det projekt som Anlægsmyndigheden ønsker fremmet er derudover ikke tilstrækkelig begrundet eller konkretiseret, idet det ikke ud fra det pågældende projektmateriale er muligt at se, hvilke møller der skal opstilles, hvornår de skal opstilles, på hvilken plads den enkelte mølle skal opstilles, hvor høje møllerne forventes at blive og hvor meget den enkelte mølle kommer til at støje.

 

Da den lovgivningsmæssige ramme for projektet er den samme som ved forrige besigtigelsesforretningen, henvises der i det hele til det forrige indlæg af 13. september 2018.

 

Der er overordnede 3 grunde til, at projektet ikke lovligt kan fremmes uden inddragelse af min klients ejendom:

 

1.

Projektet er ikke lovligt i henhold til anlægsloven

 

2.

Projektet er båret af anlægsmyndighedens egne økonomiske interesser

 

3.

Der er ikke lavet tilstrækkelige vurderinger af projektets miljømæssige indvirkninger. (VVM)

 

1.    Lovgivningsmæssige rammer - Projektet er ikke lovligt i henhold til anlægsloven

 

Rammerne for projektet og hjemlen til ekspropriationen findes i anlægsloven (lov nr. 705 af 8. juni 2018). Denne anlægslov fastsætter de nærmere rammer for udvidelsen, og giver mulighed for at der kan ske ekspropriation, hvis ikke der kan opnås frivillige aftaler. Denne lov suppleres af støjbekendtgørelsen, hvilket er relevant i forhold til det ekspropriationen af min klients ejendom.

 

Igennem hele den lovgivningsmæssige procedure har det været forudsat, at der skulle eksproprieres således, at testcenteret kunne anvendes fuldt ud fra dag et. Det vil sige, at man på intet tidspunkt i det lovforberedende arbejde har drøftet mulighederne for en fase-opdeling.

 

Anlægsmyndigheden ønsker med det nye projekt at fremme et projekt, der undtager min klients ejendom for ekspropriation (selvom lige præcis denne ejendom - som den eneste ejendom - er omtalt i anlægslovens forarbejder, som nødvendig at ekspropriere).

 

Som redegjort for under den tidligere besigtigelsesforretning er der ikke skabt hjemmel til at der kun kan ske ekspropriation til en del af projektet.

 

Det har ikke været lovgivers intention og henset til formålet med rammeloven og testcenteret (skabe en forsøgs-legeplads, der kan fastholde DK som forgangsland indenfor grøn energi), har lovgiver allerede taget stilling til, at nødvendighedsbetingelsen i grundlovens § 73 er opfyldt. Ekspropriationskommissionen kan således lægge til grund, at nødvendighedsbetingelsen i grundlovens § 73 er opfyldt.

 

På baggrund heraf er anlægsloven, og forudsætninger herfor, heller ikke i strid med grundlovens § 73, hvorfor Anlægsmyndighedens begrundelse for at undtage min klients ejendom ikke kan følges.

……….

 

At lovgiver hele tiden har opereret med en ramme-betragtning og forventning om fuld udbygning, støttes også af lovgivers bemærkninger vedrørende værditabserstatning til omkringliggende naboer.

 

Det fremgår heraf, at der er mulighed for naboer til vindmøllerne om at ansøge om erstatning i henhold til værditabsordningen i VE-loven og anlægslovens § 17 - 20 ud fra en forudsætning om, at anlægget er fuld ud udbygget. Efter værditabsordningen skelner man derfor ikke mellem at testcenteret fase-opdelt eller, om det er fuldt ud udbygget fra dag 1.

 

Det fremgår således af anlægslovens § 20, at værditabserstatningen fastsættes på baggrund af den maksimale udnyttelse af testcenterets kapacitet. Det ses netop af forarbejderne til § 20 i den oprindelige anlægslov (bilag 3), at

 

 

”Lovforslaget udelukker ikke, at der opstilles mindre vindmøller, som senere udskiftes med andre, herunder højere vindmøller, men ændringer i opstillingen giver ikke baggrund for at rejse nye krav om værditabsbetaling efter lovforslaget.”

 

På samme vis ses det af forarbejderne til ændringerne af anlægslovens § 18, stk. 4, LFF 2018-03-21 nr. 198 (bilag 4):

 

 

”Det foreslås med ændringen af § 18, stk. 3, at dette fortsat skal gælde, således at den driftsansvarlige ved såvel annonceringen og informationsmødet efter lovens § 19 og ved taksationsmyndighedens afgørelse om værditabets størrelse skal lægge til grund, at testcentrene er fuldt udbyggede. Det betyder, at der i materialet skal tages udgangspunkt i, at der kan etableres syv møller op til 330 meter og to møller op til 250 meter ved Østerild og syv møller op til 200 meter ved Høvsøre.”

 

Som nævnt ovenfor, har det også været denne fulde ramme, der blev anvendt ved testcenterets oprindelige etablering. Man eksproprierede og tilkendte erstatning fra dag 1 som hvis det var fuldt udbygget, da der så var rig mulighed for at opsætte testvindmøller, uden Anlægsmyndigheden eller vindmølleproducenter skulle bekymre sig over støjen.

 

Hvis min klient ikke bliver eksproprieret, vil han have ret til erstatning efter værditabsordningen, hvilket i sig selv også er et problem. Ved udmålingen af erstatningen efter værditabsordningen skal erstatningen som nævnt, baseres på at anlægget er fuldt ud udbygget, jf. anlægslovens §§ 17 - 20.

 

Dette vil derfor resultere i, at min klient vil skulle kompenseres som hvis anlægget var fuldt ud udbygget - hvilket indebærer at beboelsen skal nedlægges, jf. miljøkonsekvensrapporten (bilag 5).

 

Det er paradoksalt, at når anlægsmyndigheden fase-opdeler projektet så medfører det, at min klients ejendom går fra at være berettiget til ekspropriation, til at være omfattet af værditabsordningen. Resultatet vil dog blive det samme, da der skal udbetales erstatning ud fra en betragtning om, at anlægget er fuldt udbygget, hvilket helt konkret betyder at beboelsen på landejendommen skal nedlægges og dermed vil erstatningen være lig med 100 %. Virkningen vil da være lig med ekspropriation. Men VE-lovens regler om værditabserstatning kan ikke tjene som ekspropriationshjemmel.

 

Min klient har efter den 13. september 2018 spurgt (bilag 6) både Erhvervsstyrelsen om den specielle situation som værditabsordningen ville medføre, og Erhvervsstyrelsen kunne ikke svare, men henviste til Taksationsmyndigheden, der udtalte:

 

 

”Nu kan jeg godt forstå din forvirring, og Taksationsmyndigheden har ikke tidligere behandlet denne problemstilling.”

 

Løsningen på problemet er derfor, at Ekspropriationskommissionen er nødt til sikre, at det samlede projekt og virkningen af en godkendelse af projektet i en hver henseende er lovligt, hvilket indebærer at min klients ejendom skal eksproprieres.

………

 

Herudover fremgår det også af støjbekendtgørelsen og vejledningen hertil, at det er den fulde støjramme skal lægges til grund ved ekspropriation:

 

Det fremgår således af støjbekendtgørelsen § 7:

 

 

”Når vindmøller ønskes etableret eller ændret uden for et område udlagt til forsøgsmøller på land eller uden for et areal på havet, hvor Energistyrelsen har givet tilladelse til etablering af forsøgsmøller i henhold til § 25 i lov om fremme af vedvarende energi, skal det samlede støjbidrag fra forsøgsmøllerne, som er lagt til grund for forsøgsmøllernes støjkonsekvensområde, lægges til grund ved vurdering af, om støjgrænserne i § 4, stk. 1 og 2, er overholdt. Det samme gælder ved udførelse af tilsyn med disse vindmøller.”

 

Og af vejledningen til støjbekendtgørelsen punkt 7:

 

 

”I redegørelsen for lokalplanen for vindmølleområdet og en eventuel VVM-redegørelse skal det fremgå, hvilke forudsætninger for forsøgsmøllens placering og navhøjde samt kildestyrke, der er lagt til grund for beregning af støjkonsekvensområdet. Disse oplysninger skal også lægges til grund, når ansøgning om landzonetilladelse til nye vindmøller behandles, og når der anmeldes nye eller ændrede vindmøller i nærheden af forsøgsmøllerne. Herved sikres det, at området til forsøgsmøller kan udnyttes inden for de rammer, der blev lagt til grund for planlægning af området, selv om den aktuelle udnyttelse måske består af mindre støjende vindmøller.”

 

Anlægslovens forudsætning om udnyttelse af fuld ramme er således i fuldstændig overensstemmelse med den nævnte bekendtgørelse. Det er i den forbindelse uden betydning, at støjbekendtgørelsen § 7 angår vindmøller der opsættes uden for et område udlagt til testcenter, da det centrale er, at der på samme vis som i anlægsloven, opereres med én fuld støjramme.

 

Der er derfor ikke hjemmel til at opdele projektet som Anlægsmyndigheden ønsker, og en fremmelse af projektet i den ønskede form, er derfor ulovlig.

……….

 

Fase-opdelingen er heller ikke i tråd med, hvad Erhvervsministeriet oplyste i forbindelse med høringsnotaterne (bilag 7). I Høringsnotatet vedrørende udkastet til ændringerne af anlægsloven, anførte Erhvervsministeriet:

 

 

Inden der evt. skrides til ekspropriation, skal der være dialog om frivillig aftale, og der vil blive taget størst muligt individuelle hensyn til lodsejere i denne proces. Beboelsesejendomme og jord vil som udgangspunkt vil blive søgt opkøbt og/eller eksproprieret hurtigst muligt efter anlægslovens vedtagelse af hensyn til at undgå usikkerhed om fremtiden. Til gengæld vil produktionsmøller, som forudsættes nedlagt i anlægsloven, kun blive fjernet, hvis den samlede støj fra testcentret og disse møller nødvendiggør dette ved en fuld udbygning af testcentret. Det vil derfor kunne blive nødvendigt at kunne ekspropriere ejendom også et stykke tid ude i fremtiden.

 

Tidligere skelnede Erhvervsministeriet altså imellem ekspropriationen af beboelsesejendomme og produktionsmøller. Det er fuldstændigt uforståeligt - og efter min vurdering i strid med hele loven - når anlægsmyndigheden vælger at opdele projektet, udelukkende ud for at undtage min klients ejendom. Det fremgår jo netop af forarbejderne (bilag 8), at:

 

 

”I forhold til testcenteret ved Østerild vil det for at realisere projektet være nødvendigt, for at kunne overholde støjreglerne i vindmøllebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1736 af 21. december 2015 om støj fra vindmøller), at nedlægge en enkelt bolig. Det drejer sig om boligen på Gl. Aalborgvej 9. Derudover er det nødvendigt at nedlægge i alt op til fem ældre produktionsvindmøller, som står henholdsvis øst og vest for testcenteret”

 

Sondringen i høringssvaret mellem øvrige produktionsmøller og beboelse var desuden fuldstændig i overensstemmelse med bekendtgørelsen, der jo henviser til § 4, stk. 1 og stk. 2, der netop alene angår beboelse.

……….

 

Derudover har man heller ikke fra Anlægsmyndighedens side forholdt sig til, hvordan man vil sikre sig at anlægslovens § 13 vedr. skyggekast vil blive overholdt. En vindmølle kan kaste skygge, når solen skinner. I blæsevejr med solskin vil et areal i omgivelserne af en vindmølle blive ramt af roterende skygger fra vingerne.

 

Det er miljøstyrelsens retningslinje, at ved opstilling af vindmøller, må boliger ikke påføres mere end 10 timers skyggekast årligt. Det har man i anlægsloven derfor vedtaget også skulle være gældende. Det fremgår derfor af Anlægslovens § 13 (bilag 9), at:

 

 

”Vindmøllerne under et må ikke give anledning til mere end 10 timers reel skyggetid årligt ved omkringliggende boliger”

 

I miljøkonsekvensrapporten fra november 2017, side 50, figur 6.2.a del 1 (bilag 5), at min klients ejendom i gennemsnit kan være berørt 32:21 timer årligt ved opstilling af ny prototypevindmøller!

 

Da Anlægsmyndigheden ikke har overblik over, hvilke møller der skal opstilles hvornår på de forskellige pladser, har Anlægsmyndigheden således ikke overblik over, hvor, hvordan og hvornår skyggekastet på 10 timer på min klients ejendom overskrides. På baggrund heraf overholder projektet ikke de i loven fastsatte rammer, hvorfor Ekspropriationskommissionen ikke skal godkende det fremsendte projekt.

……….

 

2.    Økonomiske hensyn

 

På den foregående besigtigelsesforretning gjorde Anlægsmyndigheden meget ud af at fortælle, at det var vindmøllebranchen der angav, at der ikke var behov for den fulde udbygning af testcenteret.

 

På baggrund heraf har jeg på vegne af min klient søgt aktindsigt - både hos Erhvervsstyrelsen og DTU - så det var muligt at få klarhed over, hvilke faktiske forhold som vindmølleindustrien har beskrevet. Vi har i aktindsigtsanmodningen specifikt spurgt ind til sådan eventuelle dialog eller indspark fra mølleindustrien.

 

Altså hvilke ændrede forudsætninger om udviklingshastigheden for centeret er det helt præcis, der er indtruffet eller fremkommet.

 

I det materiale der er blevet udleveret ifm. aktindsigt, kan det ikke konstateres, at der har været nogen form for korrespondance med vindmølleindustrien angående dette.

 

Det fremgår da heller ikke af projektmaterialet, hvilke konkrete forhold som de forskellige producenter har fundet ud skulle medføre den langsommere udvikling. Det fremgår alene forventningerne til udbygningen har været drøftet med Vestas og Siemens Gamesa.

 

Der er ikke fremlagt nogen egentlig dokumentation for, at udviklingen faktisk går den vej, som anlægsmyndigheden har beskrevet.

 

Det forekommer da også besynderligt, at man helt frem til den 6. september 2018 vurderede, at der ville være en anden udvikling i forhold udbygningen af testcenteret.

 

Da det tidligere projektet blev sendt ind til Ekspropriationskommissionen den 22. juni 2018, var Anlægsmyndigheden stadigvæk af den opfattelse, at det var nødvendigt at ekspropriere til den fulde støjramme.

 

I perioden fra den 22. juni 2018 til den 6. september 2018 er der åbenbart sket en udvikling i vindmølleindustrien, der efter Anlægsmyndighedens opfattelse, lige pludselig skulle gøre, at det går langt langsommere i udvikling af vindmøller, end hvad man igennem hele projektet har forudsat.

 

Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at dette skulle være tilfældet, hverken i projektmaterialet eller ved aktindsigten. I projektet er der alene fremlagt Anlægsmyndighedens egne vurderinger. Det betyder, at det er Anlægsmyndigheden selv vurderer, at behovet ikke er så stort, som det ellers tidligere har været vurderet.

 

Det er derfor min fortsatte vurdering, at hensynet til at begrænse udvidelsen udelukkende må være økonomi.

 

Af den tidligere forhandlingsprotokollen ses det da også anført, at: 

 

”Sluttelig oplyste anlægsmyndighedens repræsentanter, at anlægsmyndigheden først sent har erfaret, at der har vist sig at være råstoffer på ejendommen. Det er anlægsmyndighedens opfattelse, at dette forhold skaber en stor usikkerhed om ejendommens værdi, og ønsket om ikke at inddrage løbenummer 1 i ekspropriationerne for nærværende bunder derfor også i, at det økonomisk vil kunne være for belastende for projektet”

 

Det kan aldrig være et sagligt argument, at anlægsmyndigheden inddrager egne økonomiske interesser i vurderingen af om der skal eksproprieres.

 

Det er altid ekspropriationskommissionen, der som selvstændig myndighed, træffer afgørelse om erstatningens størrelse.

 

Efter den sidste besigtigelsesforretning, har anlægsmyndigheden da også rettet henvendelse til hhv. kammeradvokaten og Bech-Bruun for at få en vurdering af forløbet. I den forbindelse udtalte Bech-Bruun i sit juridiske notat (Bilag 10):

 

”Det er så absolut uhensigtsmæssigt at den driftsansvarlige (DTU) i en Grundlovssikret ekspropriationsproces, som delbegrundelse inddrager egne finansielle interesser som afgørende for, hvorvidt der skal eksproprieres eller ej. Hensynet er ikke sagligt.”

 

Der er derfor ikke tvivl om, at når en anlægsmyndighed plejer egne økonomiske interesser i forbindelse med en ekspropriation, så er det ikke lovligt.

 

Og det er jo lige nøjagtig det der er tilfældet i denne sag.

 

Anlægsmyndigheden har neddroslet projektet, da Anlægsmyndigheden ikke ønsker at ekspropriere min klients ejendom, Aa anlægsmyndigheden frygter erstatningens størrelse.

 

Hensynet bag fase-opdelingen af projektet er derfor ikke sagligt eller gyldigt, da anlægsmyndigheden ikke følger de i lovgivningen fastsatte rammer for projektet.

………..

 

Hvis der henses til den tidsmæssige nødvendighed som Anlægsmyndigheden medfører, at der ikke er grundlag for ekspropriation, så bemærkes det, at Anlægsmyndigheden har anført flere forskellige tidsintervaller for udviklingen af projektet.

 

Den 13. september 2018 blev det oplyst, at der først ville være behov for ekspropriation af min klients ejendom om 3-4 år. I svarene fra ministeren og Erhvervsstyrelsen til min klient efter den 13. september 2018 skrev man 4-5 år. I selve projektmaterialet fremgår det imidlertid nu, at det først er om 5 år.

 

Det fremgår af projektet, at

 

”Derimod vurderes det, at der ikke indenfor de næste fem år er behov for at ekspropriere stuehuset på Gl. Aalborgvej 9 og mølle 2 fra vest ved Hjardemål samt den ene af vindmøllerne ved Danopal. Det må efter fem år vurderes, om det på et senere tidspunkt faktisk bliver nødvendigt at ekspropriere stuehuset på Gl. Aalborgvej 9, vindmøllen ved Hjardemål og vindmøllen ved Danopal.”

 

Det er jo på ingen måde en sikkerhed for min klient. Tværtimod bliver han ført hen i fuldstændig uvished vedrørende en potentiel ekspropriation. 

 

Derudover er det stadigvæk hensigten fra Anlægsmyndigheden, at min klients ejendom skal eksproprieres. Tidspunktet for ekspropriation er blot blevet udskudt. Det fremgår således stadigvæk af anlægsloven, at min klients ejendom skal eksproprieres. Det eneste der sker ved at fase-opdele projektet er derfor, at min bliver stillet i en fuldstændig uafklaret situation. 

 

I det Høringssvar, som Erhvervsministeriet har svaret på i forbindelse med vedtagelse af anlægsloven, så anføres det netop af Erhvervsministeriet (bilag 7), at:

 

”Beboelsesejendomme og jord vil som udgangspunkt blive søgt opkøbt og/eller eksproprieret hurtigst muligt efter anlægslovens vedtagelse af hensyn til at undgå usikkerhed om fremtiden.”

 

Det kan kun være at anse som værende i strid med den retssikkerhed der ellers findes i grundlovens § 73, min klient bliver stillet i en helt uafklaret og vanskelig situation.

 

Det virker som et dårligt og udokumenteret dække over ovennævnte beskrevne ulovlige økonomiske interesser.

 

Anlægsmyndigheden kan ikke - uagtet at der på ekspropriationsforretningen blev opfordret hertil - give min klient nogen afklaring vedrørende tidshorisonten, og kan dermed ikke give min klient en garanti for, at støjgrænsen for min klients ejendom ikke overskrides i 5 år. Dette støtter således, at Anlægsmyndigheden ikke kan sige noget som helst om den fremtidige udvikling, og at Anlægsmyndigheden er lige så uafklarede, som min klient.

…………

 

I relation til det tekniske materiale og tekniske grundlag som Anlægsmyndigheden har udarbejdet for at forklare, hvorfor det først er om 5 år, at der - støjmæssigt - bliver behov for at ekspropriere min klients ejendom, bemærkes det, at de dB-angivelser i skemaet i projektmaterialet, som Anlægsmyndigheden anvender som løftestang til at begrunde, hvorfor det ikke er nødvendigt at ekspropriere min klients ejendom, ikke kan dokumenteres.

 

Anlægsmyndigheden materiale, beregningsmetode og konklusioner er decideret - fagligt set - forkerte. Det er i den forbindelse også væsentligt at være opmærksom på, at Anlægsmyndigheden selv har lavet de pågældende dB-angivelser, som et pædagogisk redskab.

 

Min klient har på baggrund af hele forløbet, taget kontakt med EMD International A/S, - som er en uafhængig virksomhed, som vindmøllebranchen, kommuner m.v. i hele verden bruger.

 

Anlægsmyndigheden skriver i deres projektmateriale:

 

”Det bemærkes, at der eventuelt kan opstilles enkelte vindmøller på testcenteret med en højere støjemission end angivet, men det skal modsvares af vindmøller med lavere støjemission på andre stande.” (s. 10 ud af 12)

 

Det fremgår af den rapport som EMD har lavet af 18. februar 2019 (bilag 11):

 

”Det bemærkes at der i rapporten anvendes et begreb ”middelværdier” for støjemission, dette er ikke efter EMD’s forståelse et begreb der kan anvendes i forbindelse med støjberegninger fra vind møller, med henvisning til ”bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011” her er det specifikt for forsøgsmøller nævnt som et støjkonsekvensområde, samt refererer til grænseværdier og ikke middelværdi. Citat fra afsnit 7:

 

”I redegørelsen for lokalplanen for vindmølleområdet og en eventuel VVM-redegørelse skal det fremgå, hvilke forudsætninger for forsøgsmøllens placering og navhøjde samt kildestyrke, der er lagt til grund for beregning af støjkonsekvensområdet. Disse oplysninger skal også lægges til grund, når ansøgning om landzonetilladelse til nye vindmøller behandles, og når der anmeldes nye eller ændrede vindmøller i nærheden af forsøgsmøllerne. Herved sikres det, at området til forsøgsmøller kan udnyttes indenfor de rammer, der blev lagt til grund for planlægning af området, selv om den aktuelle udnyttelse måske består af mindre støjende vindmøller.”

 

Efter EMD’s forståelse er dette udarbejdet korrekt, JF ”lov om testcenter for store vindmøller ved Høvsøre og østerild, lovbekendtgørelse nr. 1069 af 21. august 2018” som henviser til de maksimale rammer for udbygningen af testcenteret, inklusive henvisning til støjpåvirkningen.

 

Det forstås at der nu arbejdes med et udbygningsscenarie for 2019 til 2024, hvor møllerne vil støje mindre end den maksimale støjpåvirkning som testcentret er godkendt efter og som lokalplaner er fastsat til at anvende for at beskytte testcentrets fremtidige anvendelse.

 

Her bruges det matematiske gennemsnit af støjen fra test centeret ”middelstøj” til at argumenterer for hvornår der i fremtiden vil skulle eksproprieres yderlig inden for det maksimale støjpåvirkede område.

 

Samtidig argumenteres der for at der for enkelte møllers placering godt kan være overskridelse af de angivne støjkilder for 2019 - 2024 scenariet.

 

EMD har lavet en støjberegning ”bilag A”, hvor ”middelstøjen” støjen for testcenter Østerild sænkes til et lavere ”middelstøj” end forudsætninger for 2019-2024 scenariet [1], blot med Mølle position nr 6 sat til 0.7dB(A) højere end de 113.3dB(A) og 5 andre positioner er sænket i kilde støj, dette giver overskridelse af støj grænserne for Gl Aalborgvej 9 samt for Frøstruplejren.

 

Det har gennem iterationer vist at selv med 113.5dB(A) blot 0,2dB(A) højere for nogle positioner 4, 5 og 6, og samtidig sænkning af andre positioner så er at argumentet omkring ”middelstøj” ikke korrekt. Hvorfor EMD ikke anser at ”middelstøj” kan bruges i denne sammenhæng med støjberegninger for vindmølleparker, men at det altid vil skulle være en konkret beregning baseret på de aktuelle støjkilder for vindmøllerne på testcentrer samt de relevante eksisterende nabomøller. Følgende loven for støjberegninger af vindmøller. ”bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011”.”

 

EMDs vurderinger er lig med det, der anføres i støjbekendtgørelsen og vejledningen vedrørende støjbekendtgørelsen, som EMD også henvises til.

 

Ved den oprindelige udarbejdelse af projektmaterialet var beregningerne derfor udarbejdet korrekt, men med de ændringer som anlægsmyndigheden har lavet, er det ikke korrekt at snakke om middelværdier - det gør man ikke i støjbekendtgørelsen for vindmøller. De pågældende støjberegninger som Anlægsmyndigheden har lavet, er derfor ikke korrekte eller retvisende, da de ikke opfylder reglerne.

 

Derudover vurderer EMD også, at den fremgangsmåde som Anlægsmyndigheden åbner op for - nemlig at der kan sættes større møller op et sted, og mindre andre steder - er dermed ikke korrekt. Fremgangsmåden vil - efter EMDs vurdering - medføre en overskridelse af de pågældende støjkrav.

 

Anlægsmyndigheden har desuden ikke kunne oplyse, hvordan man vil sikre at støjkravene vil blive overholdt på min klients ejendom, herunder hvordan det sikres, at støjrammen for fase 1 overholdes. Det er urimeligt at min klient på nuværende tidspunkt ikke kan blive oplyst om dette, og støtter dermed at Anlægsmyndigheden ikke har udarbejdet et konkret projekt, som Ekspropriationskommissionen på forrige besigtigelsesforretning af 13. september 2018 traf afgørelse om, at Anlægsmyndigheden skulle gøre.

 

For at sikre at rammerne for den anførte kildestøj overholdes, og hermed også at støjkravene på min klients ejendom overholdes, gøres det gældende, at Anlægsmyndigheden er forpligtet til at fastlægge konkrete rammer for, hvordan det sikres at støjkravene overholdes, hvilket på nuværende tidspunkt ikke er sket.

…………

 

Det fremgår desuden af Anlægsmyndighedens beregninger, at disse har ændret sig igennem det pågældende projekt. Det ses åledes at det nuværende projektmaterialet, at man er lige under grænsen for overskridelse af støjbekendtgørelsen ved min klients ejendom på 0,2 dB.

 

Projektmaterialet har ændret sig meget gennem hele forløbet. I de oprindelige støjberegninger fra 9. november 2018 og 12. november 2018 ses det, at der vil være kildestøj på 113,5 dB (bilag 12 og bilag 13). Hvis kildestøjen er af den størrelse, så finder EMD at støjgrænserne er overskredet ved min klients ejendom.

 

Kildestøjen på 113,5 dB bliver dog ændret til, at der kun er en kildestøj på 113,3 dB, uden at der er angivet en forklaring på dette. (bilag 14).

 

Forudsætningerne har dermed indenfor en kort periode ændret sig for Anlægsmyndigheden. Den her gang er der dog tale om, at forudsætningerne har ændret sig fra 12. november og frem til 16. november 2018, hvor DTU, Erhvervsstyrelsen og LE34 er i gang med at udarbejde nyt projektmateriale.

 

Forskellen på 0,2 dB gør at min klients ejendom bliver undtaget fra ekspropriation, hvilket er et besynderligt sammentræf. Anlægsmyndigheden har ikke fremlagt dokumentation for, hvilke forudsætninger der faktisk har ændret sig, så kildestøjen lige pludselig er anderledes i de første udkast til projektmaterialet, til det materiale der ønskes fremmet.

 

3.    VVM redegørelse

 

Foruden de faktiske forhold som kun vedrører min klients ejendom, er der også et problem i forhold det materiale som er udarbejdet af anlægsmyndigheden.

 

Når der skal opsættes vindmøller, kræver det at der er lavet en tilbundsgående miljøundersøgelse af det konkrete projekt. I det her tilfælde, skete det ved miljøkonsekvensrapporten af november 2017 og efterfølgende i anlægsloven.

 

Som det fremgår af miljøkonsekvensrapporten (bilag 5), så:

 

”Erhvervsstyrelsen har vurderet, at udvidelse af det Nationale Testcenter for vindmøller i Østerild i Thisted kommune vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor er VVM-pligtigt (jf. § 21, stk. 1 i BEK nr. 448 af 10/05/2017).

 

Endvidere er det vurderet, at en udvidelse af testcenteret i Østerild har stor samfundsmæssig interesse og derfor vil ske på baggrund af en anlægslov, som skal vedtages i Folketinget. VVM-pligten indebærer, at projektet først kan realiseres, når Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, og offentligheden og andre myndigheder har haft mulighed for at fremkomme med kommentarer dertil.

 

Projektet realiseres ved en anlægslov, og anlægsloven skal indeholde en beskrivelse af projektets særkende og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet herunder evt. overvågningsforanstaltninger. En høring af et forslag til anlægsloven vil tidligst ske, når høringen af miljøkonsekvensrapporten påbegyndes.

 

Miljøkonsekvensrapporten udgør samtidig en miljøvurdering af anlægsloven, idet anlægsloven er omfattet af krav om miljøvurdering af planer og programmer (jf. §8, stk. 1 i BEK nr. 448 af 10/05/2017). Miljøkonsekvensrapporten opfylder således kravene efter § 12 og bilag 4, samt § 20 og bilag 7i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter.”

 

Der er derfor ikke udarbejdet en egentlig VVM-redegørelse, da miljøkonsekvensrapporten fra november 2017 opfylder kravene hertil. Det er der som udgangspunkt heller ikke nogen problemer i.

 

Problemet kommer dog, når projektet bliver lavet om.

 

Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet på baggrund af den fulde udvidelse af testcenteret. Der er imidlertid ikke blevet lavet en ny VVM eller miljøkonsekvensrapport på baggrund af det nye konkrete projekt - og det er et problem.

 

Jeg kan i den forbindelse henvise til en sag der er blevet afgjort ved Energiklagenævnet vedrørende Havvindemølleparken Vesterhav Syd (bilag 15).

 

Sagen sig om, at en række borgere havde klaget over, at den VVM-redegørelse der var udarbejdet i projektet var mangelfuld. Det var derfor klagernes opfattelse, at den tilladelsesprocedure der var sket ved Vesterhav Syd, ikke var i overensstemmelse med VVM-regelgrundlaget og EU-domstolen praksis. Grunden til dette var, at man i VVM redegørelsen ikke havde taget konkret stilling til, hvilke møller der skulle opstilles, hvorfor VVM redegørelsen var udarbejdet på baggrund af en overordnet rammebeskrivelse af projektet. Dette udelukkede, at borgere ville kunne klages over det konkrete projekts miljømæssige påvirkninger.

 

Energiklagenævnet fandt, at det fulgte af VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, at et projekts indvirkninger på miljøet skal være vurderet ’inden der gives tilladelse’ til vindmøllerne. Den brede rammevurdering i VVM-redegørelsen for Vesterhav Syd tog ikke konkret stilling til projektet, og det kunne derfor ikke udelukkes, at f.eks. valg af et andet opstillingsmønster og/eller type havvindmølle kunne have en anden og muligvis større miljømæssig indvirkning på det omgivende miljø end den påvirkning, end angivet i VVM-redegørelsen.

 

På den baggrund ophævede og hjemviste Energiklagenævnet den del af Energistyrelsens afgørelse der vedrørte VVM-redegørelsen. Energistyrelsen skulle derfor hjem og udarbejde et VVM-tillæg der omfattede det konkrete projekt, hvorefter offentligheden skulle inddrages og der skulle være mulighed for klageadgang. Først herefter kunne der træffes endelig afgørelse i sagen.

 

Det er sådan set ret tilsvarende i forhold til hvad der er sket i denne sag.

 

Man har haft en overordnet miljøkonsekvensrapport, som har haft et konkret projekt i sigte. Det projekt er også udmøntet i loven.

 

Efterfølgende har man valgt at ændre projektet, og har i den forbindelse ikke haft offentlige høringer eller udarbejdet nyt materiale.

 

Kravet om lovlighed medfører at ekspropriationen skal overholde anlægsloven, eks-propriationsprocesloven osv. Men kravet om lovlighed medfører også, at der skal være en overholdelse af al anden særlovgivning, f.eks. VVM-bekendtgørelsen.

 

Det betyder, at de tilladelser der i henhold til anden lovgivning er nødvendige for at gennemføre ekspropriationsprojektet, skal være til stede på tidspunktet for ekspropriationsbeslutningen, og de eventuelle frister der er for at klage over disse tilladelser, skal også være udløbet.

 

Hvis ikke det er tilfældet, så er ekspropriationen ulovlig, og hvis det er tilfældet, så kan og skal ekspropriationskommissionen ikke fremme projektet.

 

I det her tilfælde, er der kun lavet en vurdering af miljøpåvirkningerne i relation til det samlede projekt - altså den fulde udbygning af testcenteret. Det er derfor også kun det projekt, som anlægsmyndigheden kan fremme.

 

På baggrund heraf gøres det gældende, at der skal ske ekspropriation af min klients ejendom, da fremmelse af en del af projektet ikke er lovligt.

 

Hvis ekspropriationskommissionen ikke finder anledning til at ekspropriere min klients ejendom, gøres det gældende, at fremmelse af projektet under alle omstændigheder ikke kan ske, da reglerne i VVM-bekendtgørelsen ikke er overholdt, da der ikke er foretaget en fornyet vurdering af projektets miljømæssige indvirkninger på området.

 

 

Der blev endvidere modtaget et indlæg fra anlægsmyndigheden, hvilket ligeledes blev gennemgået under forretningen. Af indlægget fremgår blandt andet,

 

Lodsejer ønsker ekspropriation af sin ejendom beliggende Gl. Aalborgvej 9 og har gjort gældende, at han har krav på, at hans ejendom bliver eksproprieret.

 

Det beklages, at lodsejers ejendom var omfattet af anmodningen om ekspropriation af 28. juni 2018.

 

Anlægsmyndigheden og DTU er imidlertid af den opfattelse, at der ikke under de fore-liggende omstændigheder er hjemmel til at ekspropriere lodsejers ejendom beliggende Gl. Aalborgvej 9.

 

I det følgende imødegås lodsejers synspunkter

 

Ekspropriation af Gl. Aalborgvej 9 forudsætning for udvidelsen af testcentret

Lodsejer ønsker ekspropriation af sin ejendom og har gjort gældende, at ekspropriation af hans ejendom er en forudsætning for udvidelsen af testcentret.

 

Anlægsmyndigheden og DTU er ikke enige i dette. Anlægsloven giver hjemmel til eks-propriation, men ekspropriation kan først ske, når de almindelige betingelser er opfyldt.

 

Det fremgår af lovforslaget[1] til udvidelse af testcentret, at ”Der kan ved Østerild blive tale om at opkøbe eller ekspropriere en enkelt ejendom”. Det fremgår også af bemærkningerne[2], at det for at realisere projektet vil være nødvendigt at nedlægge boligen på Gl. Aalborgvej 9.

 

Anlægslovens § 15, stk. 2[3], giver hjemmel til ekspropriation, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcentret, som det er defineret i §§ 2c-5, med beskyttelseszone, støjkonsekvensområde, vindfelt, måleområde og testområde - og med standpladser, master, vejadgang mv.

 

Ekspropriation skal som anført i § 15, stk. 5, ske efter reglerne i ekspropriationsprocesloven, og de almindelige betingelser skal være opfyldt. Ekspropriationen skal være lovlig, nødvendig og tidsmæssig aktuel.

 

Anlægsmyndigheden har ikke anmodet om ekspropriation af Gl. Aalborgvej 9, da DTU vurderer, at det ikke de næste 5 år bliver aktuelt at ekspropriere ejendommen.

 

Ekspropriation vil være i strid med grundlovens betingelse om tidsmæssig aktualitet for realisering, idet DTU vurderer, at det tidligst vil være nødvendigt at nedlægge beboelsen på ejendommen om fem år på grund af støjbelastningen fra testcentret.

 

Det bestrides, at miljøvurderingen af udvidelsen af testcentret ikke skulle være retvisende, fordi Gl. Aalborgvej 9 ikke eksproprieres.

 

Anlægsmyndigheden ændret praksis

Lodsejer ønsker ekspropriation af sin ejendom og har gjort gældende, at anlægsmyndigheden har ændret praksis for, hvornår der eksproprieres. Ved etableringen af testcentret skete ekspropriation af boliger i fuldt omfang.

 

Anlægsmyndigheden og DTU er af den opfattelse, at den aktuelle anmodning ikke adskiller sig fra praksis.

 

Ved etableringen af testcentret blev eksproprieret 5 beboelsesejendomme. Det skyldtes imidlertid, som det fremgår af forhandlingsprotokollen[4], at beboelserne lå inden for mindste afstanden på 4 * vindmøllernes totalhøjde.

 

Vejledningen, der indeholdt afstandskravet, er siden erstattet af bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller[5], som indeholder det samme afstandskrav.

 

Stuehuset på Gl. Aalborgvej 9 ligger imidlertid i større afstand fra vindmøllerne.

 

Det forholder sig i øvrigt sådan, at ikke alle produktionsmøller, som der var hjemmel til at ekspropriere, blev eksproprieret. Det fremgår side 23, at ekspropriationen skulle ske i 2 etaper. I første omgang blev alene eksproprieret tre af i alt fem eksisterende vindmøller for at overholde støjkravene.

 

Det er altså ikke rigtigt som anført af lodsejer, at anlægsloven ikke giver mulighed for en etapevis ekspropriation.

 

Betingelsen om aktualitet en beskyttelse af borgeren

Lodsejer ønsker ekspropriation af sin ejendom og har gjort gældende, at den ekspropriationsretlige betingelse om aktualitet er en beskyttelse af borgeren.

 

Anlægsmyndigheden og DTU er af den opfattelse, at der ikke under de foreliggende omstændigheder er hjemmel til at ekspropriere lodsejers ejendom.

 

Den almindelige ekspropriationsbetingelse om aktualitet er begrundet i et hensyn til borgeren. Grundsynspunktet er, at indgreb i ejendomsretten er uønsket, og at borgeren ikke ønsker indgrebet.

 

Det er imidlertid en betingelse for, at der kan træffes beslutning om ekspropriation, at dette er tidsmæssigt aktuelt. Der er ikke hjemmel til at afsige kendelse om ekspropriation, når dette ikke er aktuelt.

 

Ekspropriation ikke nødvendig de næste 5 år

Lodsejer ønsker ekspropriation af sin ejendom og har gjort gældende, at ekspropriation må anses for nødvendigt i dag, og at det er usikkert, hvornår der herefter begæres ekspropriation af hans ejendom.

 

Som Jørgen Knudsen og DTU har redegjort for, forventes de næste fem år en delvis udnyttelse af rammerne i loven. Behovet for ekspropriation bestemmes af kildestøjen fra fremtidens prototypevindmøller og støjbidraget fra de eksisterende produktionsvindmøller, som bliver stående.

 

Det er vurderet, at det aktuelt er nødvendigt at ekspropriere i alt 3 produktionsvindmøller, mens stuehuset på Gl. Aalborgvej 9 og 2 produktionsvindmøller kan vente til senere. Vurderingen er bestemt af forventningerne til de møller, som skal opstilles på testcentret de næste 5 år. DTU vurderer, at møllerne ikke vil støje så meget, at det er nødvendigt at ekspropriere yderligere for at overholde støjkravene. DTU er naturligvis ansvarlig for, at testmøllerne ikke kommer til at støje mere end tilladt.

 

Forventningerne til udbygningen de næste 5 år har været drøftet med Vestas Wind Systems og Siemens Gamesa Renewable Energy. De to virksomheder har de næste 5 år tilsammen 6 ud af de 9 pladser på Østerild.

 

Det må efter 5 år vurderes, om det på et senere tidspunkt faktisk bliver nødvendigt at ekspropriere bl.a. stuehuset på Gl. Aalborgvej 9.

 

Lodsejer har anført, at det ikke er dokumenteret, at ekspropriation ikke bliver nødvendig.

 

Det er at vende tingene om. DTU skal godtgøre, at ekspropriation er nødvendig. Eks-propriationskommissionen må lægge til grund, at ekspropriation ikke bliver nødvendig de næste 5 år.

 

Det bemærkes, at DTU i forbindelse med opstilling af møller løbende skal dokumentere, at støjreglerne overholdes[6]. Det er Thisted Kommune, som fører tilsyn med, at støjreglerne overholdes.

 

Urimeligt at ekspropriationen udsættes

Lodsejer ønsker ekspropriation af sin ejendom og har gjort gældende, at det er urimeligt, at ekspropriation af hans ejendom udsættes.

 

Anlægsmyndigheden og DTU er af den opfattelse, at der ikke under de foreliggende omstændigheder er hjemmel til at ekspropriere lodsejers ejendom.

 

DTU og anlægsmyndigheden har ikke anmodet om ekspropriation af Gl. Aalborgvej 9, da det ikke de næste 5 år er nødvendigt af hensyn til driften af testcentret at ekspropriere ejendommen. Dermed er den almindelige ekspropriationsbetingelse om aktualitet ikke opfyldt.

 

Det betyder, at lodsejer ikke får sin ejendom eksproprieret i dag. Han risikerer, at anlægsmyndigheden efter 5 år vil anmode om ekspropriation af ejendommen.

 

Det er beklageligt, at DTU tidligere har tilkendegivet overfor lodsejer, at hans ejendom ville blive eksproprieret, og at han unødvendigt har været inddraget i ekspropriationssagen - med den ulempe og den usikkerhed om fremtiden, som det har påført ham.

 

Der er imidlertid ikke hjemmel til at ekspropriere lodsejers ejendom. Der ligger i betingelsen om nødvendighed, at ekspropriation af ejendommen er aktuel, og det er ikke tilfældet her. Testcenterloven indeholder ikke en bestemmelse om, som det nu er tilfældet i planlovens § 47, at ekspropriation skal gennemføres inden for 5 år.

 

Der er heller ikke i anlægsloven en hjemmel til at kræve overtagelse på ekspropria-tionsvilkår svarende til fx planlovens § 48, jernbaneloven[7] eller vejloven[8].

 

Lodsejer anfører, at situationen giver driftsmæssige gener, tvang til opretholdelse af forpagtningsforhold og begrænsede muligheder for afhændelse.

 

Anlægsloven betyder efter DTU’s opfattelse ikke, at lodsejer ikke kan udnytte sin ejendom på rimelig måde.

 

Endelig må spørgsmålet, om lodsejer er berettiget til værditabserstatning, afgøres efter reglerne i VE-loven[9]

 

Ekspropriationskommissionens beslutning

 

Spørgsmål vedrørende forretningens lovlighed i forhold til anlægsloven

Det blev under forretningen anført, at nærværende besigtigelsesforretning ikke er lovlig, idet der ikke findes hjemmel til at gennemføre kun en del af projektet. Til støtte herfor blev det blandt andet anført, at faseopdelingen hverken er nævnt i anlægsloven eller i det lovforberedende arbejde, ligesom det igennem den lovgivningsmæssige procedure har været forudsat, at testcentret kunne anvendes fuldt ud fra dag et. Der er herudover henvist til VVM-redegørelsen, som omfatter det samlede projekt, hvilket der blev argumenteret for at gennemføre.

 

Kommissionen skal til det ovenstående bemærke, at det som udgangspunkt vil være anlægsmyndighedens prærogativ at forme og definere et projekts omfang på baggrund af det i anlægsloven vedtagne, projektets aktuelle behov samt eventuelle hensyn i øvrigt. Det er kommissionens opfattelses, at anlægsloven (LBK nr. 1069 af 21. august 2018) giver anlægsmyndigheden muligheden for at ekspropriere, hvad der er nødvendigt for projektets realisering. Det er ikke kommissionens opfattelse, at en opdeling af projektet under hensyn til ekspropriationens aktualitet strider imod hjemmelsgrundlaget i anlægsloven. Kommissionen finder således ikke, at der er tale om en ulovlig faseopdeling og forretning som påstået.

 

Spørgsmål vedrørende forretningens lovlighed i forhold til usaglige hensyn

Det blev under forretningen anført, at nærværende besigtigelsesforretning ikke er lovlig, idet den af anlægsmyndigheden foreslåede faseopdeling ikke baserer sig på saglige hensyn. Til støtte herfor blev det anført, at hensynet til projektets faseopdeling ligger i projektets egen økonomi, da anlægsmyndigheden har anført, at det vil være for bekosteligt at gennemføre projektet fuldt ud på nuværende tidspunkt.

 

Som beskrevet i ovenstående afsnit anser kommissionen det for at være anlægsmyndighedens prærogativ at forme og definere et projekts omfang på baggrund af det i anlægsloven vedtagne, projektets aktuelle behov samt eventuelle hensyn i øvrigt. Kommissionen finder det for nærværende projekt ikke godtgjort, at hensynet til projektets økonomi står som en bærende begrundelse for projektets faseopdeling. Kommissionen finder det derimod begrundet i sagens aktualitet som ovenfor anført. Kommissionen skal hertil bemærke, at finansieringen af et projekt som udgangspunkt er kommissionen uvedkommende, men at kommissionen har mulighed for at lade samfundsøkonomiske hensyn indgå i kommissionens vurdering af sagen. Kommissionen finder således ikke, at der er tale om en ulovlig forretning som påstået.

 

Anmodning om at udvide projektets omfang

Det blev af flere lodsejere anført, at der bør ske ekspropriation efter anlægslovens fulde rammer, hvilket vil medføre, at den af anlægsmyndigheden projekterede faseopdeling vil ophøre, for at der herved vil blive fremmet et langt større og betydeligt mere omfattende projekt, end hvad der på nuværende tidspunkt fremlægges af anlægsmyndigheden. Det blev af disse lodsejere blandt andet anført, at det er urimeligt, at der skal afholdes flere forretninger på samme projekt. Det blev endvidere anført, det vil være urimeligt at fastholde de ejendomme, som ikke er en del af projektets første fase, i en fremadrettet uvished, da det på nuværende tidspunkt ikke ligger klart, præcist hvornår og om disse ejendomme ønskes eksproprieret.

 

Kommissionen skal til det ovenstående bemærke, at kommissionens primære opgave består i at prøve projektet, herunder hvorvidt kravene til blandt andet proportionalitet, aktualitet og nødvendighed er opfyldte. Kommissionen skal endvidere bemærke, at der ikke i hverken anlægsloven eller anden lovgivning er hjemlet kommissionen en beføjelse til at gennemtvinge projektets fulde udbygning under den nuværende forretning. Kommissionen skal herefter afvise anmodningen om at udvide projektets omfang i forhold til det af anlægsmyndigheden fremlagte.

 

Sluttelig skal kommissionen bemærke, at der for enhver besigtigelsesforretning stilles krav til et fuldstændigt projekt, hvor der ikke må herske tvivl om projektets udstrækning. Det skal her understreges, at kommissionen anser det fremkomne projekts fase 1 som et selvstændigt projekt, hvorfor yderligere ekspropriative indgreb som udgangspunkt vil bero på en ny kommissionsprøvelse indeholdt i en ny besigtigelses- og senere ekspropriationsforretning.

 

Ekspropriationskommissionen godkendte herefter følgende fremlagte projekt:

 

1)

Sikring af arealer til barduner til 2 målemaster (målemasterne M3 og M4). Sikringen af disse arealer foretages ved servitutpålæg. Dette sker på henholdsvis matr. nr. 25b Hjardemål Klit, Hjardemål og matr. nr. 3c Østerild By, Østerild.

 

2)

Ekspropriation af 3 vindmøller (den vestligste af Hjardemål-møllerne på matr. nr. 9i Hjardemål By, Hjardemål, den nordligste af Danopal-møllerne på matr. nr. 1g Rødbrogård, Tømmerby og møllen ved Grønbjerg på matr. nr. 1i Kølbygård Hgd., Hunstrup). Vindmøllerne eksproprieres for at overholde støjgrænserne for det samlede støjbidrag fra de eksisterende møllestandpladser og de 2 nye møllestandpladser i testcentret, således som testcentret forventes udbygget inden for de næste 5 år, samt fra de eksisterende produktionsvind-møller inden for støjkonsekvensområdet.

 

a)

Vindmøllen ved Hjardemål eksproprieres for at overholde det skærpede støjkrav ved Hjardemål by

 

b)

Den nordlige mølle ved Danopal eksproprieres for at overholde det skærpede støjkrav ved Frøstruplejren

 

c)

Møllen ved Grønbjerg eksproprieres for at overholde det skærpede støjkrav ved Østerild by

 

3)

Ekspropriation til midlertidig brug af arbejdsarealer som er nødvendige for nedtagning af de eksproprierede møller.

 

 

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Holger Hedegaard                              Ole Riber Kjær

Bent Braüner               Albert Vinther Krogh

/Mads Dalsgaard

 

 

 

Udskriftens rigtighed bekræftes.

 
 Mads Dalsgaard

 

 

 


[1] Lovforslag nr. 198 af 21. marts 2018, afsnit 5.1.4                                                                   

[2] Bemærkningerne til nr. 14, dvs. til § 15, stk. 2

[3] Lovbekendtgørelse nr. 1069 af 21. august 2018 om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild

[4] Besigtigelsesforretningen den 5.-6. april 2011, side 7

[5] Bekendtgørelse nr. 1590 af 10. december 2014, § 2, stk. 3

[6] Der henvises til bekendtgørelse nr. 1736 af 21. maj 2015 om støj fra vindmøller 

[7] Ifølge jernbanelovens § 33 kan transportministeren efter anmodning fra ejeren i særlige tilfælde overtage en ejendom, der bsærlig indgribende af en projekterings- eller anlægsaktivitet i forbindelse med projekteringen eller anlægget af nye statslige baneanlæg eller ændring af eksisterende statslige baneanlæg, før tidspunktet for de ordinærekspropriationer, hvis ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår. 

[8] Ifølge vejlovens (lov nr. 1520/2014) § 45 kan transportministeren efter anmodning fra ejeren i særlige tilfælde overtage en ejendom, der berøres særligt indgribende af en projekterings- eller anlægsaktivitet i forbindelse med projekteringen eller anlægget af nye statsvejsanlæg eller ændring af bestående statsvejsanlæg, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer, hvis ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår

[9] Der henvises til anlægslovens §§ 17-20 og lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2019 om vedvarende energi