Jerne Station, besigtigelses- og ekspropriationsforretning den 23. oktober 2019

 

BESIGTIGELSE OG EKSPROPRIATION

 

Med henblik på anlæg af Jerne Station vil der i henhold til statsekspropriationsloven (lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008) blive afholdt en besigtigelses- og ekspropriationsforretning

 

ONSDAG DEN 23. OKTOBER 2019

 

Forretningen begynder kl. 13.00 på parkeringspladsen syd for jernbanen ved Præstebakken 1, 6700 Esbjerg og omfatter de ejendomme, der er opført i arealfortegnelse nr. 1 under løbenumrene 1-12 inkl.

 

Jeg indkalder derfor såvel ejere og eventuelle brugere af ejendommene som enhver anden, der har en interesse at varetage, til at møde ved forretningen enten personligt eller ved stedfortræder med skriftlig fuldmagt. Ejere bedes orientere eventuelle brugere om forretningen.

 

Forretningen vil begynde med en besigtigelse i marken, hvor både anlægsmyndigheden og de berørte lodsejere vil få lejlighed til at udtale sig om projektet.

 

Hvis kommissionen kan godkende projektet, vil den med det samme foretage de nødvendige ekspropriationer. Kommissionen vil herefter forhandle med ejerne om erstatningens størrelse. Forhandlingerne forventes færdigbehandlet på stedet. Der kan i den forbindelse opstå ventetid.

 

Arealfortegnelse med ekspropriationsplanen vil fra og med den 25. september 2019 være fremlagt til gennemsyn hos Borgerservice i Esbjerg Kommune.

 

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland,

Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, telefon 86 52 16 55,

den 6. september 2019

 

Mette Plejdrup Nielsen

 

www.kommissarius.dk            post@kommissarius.dk