Elektrificering af jernbanestrækningen Skanderborg - Aarhus, besigtigelsesforretningen den 26. og 27. november 2019

 

 

 

 

 

 

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

 

 

ELEKTRIFICERING

SKANDERBORG - AARHUS

(Besigtigelsesforretningen den 26. og 27. november 2019)

3. hæfte

 

 

Tirsdag den 26. november 2019 kl. 9.30 samledes kommissionen på Ceres Park & Arena, Stadion Allé 70, Aarhus C for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af elektrificering af jernbanestrækningen mellem Skanderborg og Aarhus, delstrækningen st. 106.500 - st. 104.900.

 

Forretningen fortsatte kl. 12.30 samme sted og i samme anledning vedrørende delstrækningen st. 104.900 - st. 103.300.

 

Til stede var Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, de af Transport- og Boligministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidligere regionskonsulent Jens Ole Juhler, Fredericia og tidligere gårdejer Holger Hedegaard, Vinderup samt Poul Berg, Løkken og Knud Møller Jensen, Samsø, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.

 

Som repræsentant for Aarhus Kommune mødte Peter Trolle. Peter Trolle fratrådte efter mødet kl. 9.30.

 

Den ledende landinspektør, Inger Juhl Larsen, mødte ved landinspektør Karsten Willeberg-Nielsen.

 

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Mads Dalsgaard.

 

For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte assisterende projektleder Reyhaneh R. Hossini, projektleder Jørn H. Jacobsen, landinspektør Kirsten Friis-Christensen, landinspektør Ove Kristensen, landinspektør Kenneth Vittrup, ingeniør Casper Kirkegaard og projektassistent Birgitte Honar.

 

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

 

Der henvises til brev af 28. juni 2019 fra Transport- og Boligministeriet, hvormed sagen forelægges for ekspropriationskommissionen.

 

Banedanmarks repræsentanter redegjorde for projektet og oplyste følgende:

 

Indledning

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen. I denne lov bemyndiges transportministeren til at undersøge, projektere og etablere de nødvendige anlæg med henblik på hel eller delvis elektrificering af statslige jernbanestrækninger.

 

Formålet med elektrificeringen er, at den på sigt skal skabe rammerne for en langt mere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift, samtidig med at det gavner miljø og klima. Elektrificeringen giver nye muligheder for at anvende moderne eldrevet togmateriel. Elektrificering skal også bidrage til at nå målet om, at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer.

 

Med elektrificering af Fredericia - Lindholm bliver det muligt at køre med eltog på strækningen mellem København og Lindholm Station. Det giver et markant løft til togbetjeningen og bedre muligheder for at tilrettelægge materielanvendelsen på en hensigtsmæssig måde.

 

Overordnet omhandler projektet bl.a. følgende elementer:

 

Forberedelse til etablering af køreledningsanlæg på strækningen med tilhørende strømforsyningsanlæg. Strømforsyningsanlæg omfatter koblere, nye fordelingsstationer og strømforsyning fra det offentlige højspændingsnet.

 

Etablering af det nødvendige profil for køreledningsanlæggene. En del af de nuværende broer er for lave til det større fritrum, som en elektrificering kræver. Enten skal disse broer udskiftes med nye, hæves eller nedlægges, alternativt skal sporet sænkes.

 

Beskyttelse (immunisering) af de øvrige jernbanetekniske installationer som sikrings-, fjernstyrings- og teleanlæg imod elektrisk støj genereret af elektriske tog. Immuniseringen er tidligere delvist gennemført, og projektet omfatter de resterende installationer.

 

Etablering af elektrisk udligning af jordpotentialet mellem jernbanetekniske anlæg og øvrige ledende genstande på strækninger og stationer.

 

Forudsætninger

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen.

 

Projektet har gennemløbet en VVM-proces med to offentlige høringer. Den første offentlige høring var idéfasen og blev gennemført i perioden 18. september 2015 til 30. oktober 2015. De indkomne forslag er behandlet i et høringsnotat. Den anden offentlige høring løb fra den 8. maj 2017 til 2. juli 2017. De 164 indkomne høringssvar er behandlet i et høringsnotat fra oktober 2017.

 

Myndighedsgodkendelser

Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljølove, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og miljøbeskyttelsesloven m.m.

 

I det omfang elektrificeringsprojektet berører forhold, der er omfattet af ovennævnte eller andre love, kan der således blive tale om, at der i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at gennemføre elektrificeringsprojektet, skal søges dispensation fra disse regler. I den forbindelse vil det indgå i vurderingen, at elektrificeringen er en samfundsmæssigt begrundet opgave.

 

Myndigheder, der skal rettes ansøgninger til på strækningen Skanderborg - Aarhus i Aarhus Kommune, er: Miljøstyrelsen, Aarhus Kommune og Moesgaard Museum.

 

Ved anlægsarbejde omkring broerne på strækningen vil plan-, natur- og miljøforhold samt rekreative og kulturhistoriske interesser blive påvirket. Derfor er der ansøgt om dispensationer, jf. gældende lovgivninger, som redegjort for i nedenstående. På udvalgte broer ønsker Moesgaard Museum at gennemføre arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med dette projekt.

 

Modtagne myndighedstilladelser

 

Broer

 

Bro 20820 Kattrupvej

Aarhus Kommune og Østjyllands Politi har den 30. august 2019 godkendt vejprojektet.

 

Aarhus Kommune har den 24. juni 2019 godkendt afvandingsprojektet.

 

Bro 20828 Lemmingvej

Aarhus Kommune og Østjyllands Politi har den 30. august 2019 godkendt vejprojektet.

 

Aarhus Kommune har den 24. juni 2019 godkendt afvandingsprojektet.

 

Miljøstyrelsen har den 30. juli 2019 givet tilladelse til ophævelse fra fredskovspligten på matr. nr. 19 Lemming By, Kolt i henhold til skovlovens § 6.

 

Bro 20832 Skanderborgvej

Aarhus Kommune har den 24. juni 2019 godkendt afvandingsprojektet.

 

Bro 20846 Gl. Kongevej

Aarhus Kommune og Østjyllands Politi har den 27. september 2019 godkendt vejprojektet.

 

Aarhus Kommune har den 24. juni 2019 godkendt afvandingsprojektet.

 

Bro 20848 Skanderborgvej

Aarhus Kommune og Østjyllands Politi har den 27. september 2019 godkendt vejprojektet.

 

Aarhus Kommune har den 24. juni 2019 godkendt afvandingsprojektet.

 

Transformerstationer/forsyningsstationer

 

AT-station Hovvejen

Aarhus Kommune har den 17. september 2019 givet tilladelse til overkørsel til Hovvejen.

 

Eldriftsservitut

 

Naturbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune har den 2. august 2019 meddelt, at rydnings- og vedligeholdelsesaktiviteter omkring § 3 beskyttede vandløb langs banestrækningen kan udføres uden dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

 

Aarhus Kommune har den 2. august 2019 givet dispensation i henhold til naturbeskyttelseslovens § 16 til opstilling af køreledningsmaster inden for åbeskyttelseslinjen på matr. nr. 16 Bering By, Kolt, matr. nr. 10b Enslev By, Kolt og matr. nr. 731a Marselisborg, Århus Jorder.

 

Aarhus Kommune har den 30. august 2019 givet dispensation i henhold til naturbeskyttelseslovens § 17 til opstilling af køreledningsmaster inden for skovbyggelinjer.

 

Aarhus Kommune har den 2. august 2019 givet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 18 til opstilling af køreledningsmaster inden for beskyttelseszone om fredet fortidsminde ved en fredet sporbærende buebro over Aarhus Å på matr. nr. 16 Bering By, Kolt og matr. nr. 10b Enslev By, Kolt.

 

Skovloven

For arealer ejet af Banedanmark har Miljøstyrelsen vurderet, at den ønskede aktivitet ikke kræver nogen dispensation fra skovlovens § 11, eller at fredskovspligten skal ophæves efter skovlovens § 6, jf. brev fra Miljøstyrelsen af 15. marts 2019. Baggrunden for dette er, at den beskrevne aktivitet er en væsentlig forudsætning for sikkerheden og jernbanedriften.

 

Tegningsoversigt

Tegningsnr.

Tegningsnavn

Mål

SA-23-95000-05-17

Oversigtskort, Aarhus Kommune

1:25.000

SA-23-95800-05-17

Besigtigelsesplan st. 95.800 - 98.800

1:4.000

SA-23-95800-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 95.800 - 98.800

1:4.000

SA-23-97800-05-17

Besigtigelsesplan st. 97.800

Bro nr. 20820 - Kattrupvej

1:1.000

SA-23-97800-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 97.800

Bro nr. 20820 - Kattrupvej

1:1.000

SA-23-98600-05-17

Besigtigelsesplan st. 98.600 - 101.700

1:4.000

SA-23-98600-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 98.600 - 101.700

1:4.000

SA-23-100460-05-17

Besigtigelsesplan st. 100.460

Bro nr. 20828 - Lemmingvej

1:1.000

SA-23-100460-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 100.460

Bro nr. 20828 - Lemmingvej

1:1.000

SA-23-101200-05-17

Besigtigelsesplan st. 101.200 - 104.400

1:4.000

SA-23-101200-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 101.200 - 104.400

1:4.000

SA-23-104160-05-17

Besigtigelsesplan st. 104.160

Bro nr. 20835 - Gangbro Viby Station

1:1.000

SA-23-104160-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 104.160

Bro nr. 20835 - Gangbro Viby Station

1:1.000

SA-23-104200-05-17

Besigtigelsesplan st. 104.200 - 108.200

1:4.000

SA-23-104200-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 104.200 - 108.200

1:4.000

SA-23-105850-05-17

Besigtigelsesplan st. 105.850 - 106.000

Bro nr. 20846 - Gangbro Gl. Kongevej

Bro nr. 20848 - Skanderborgvej

1:1.000

SA-23-105850-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 105.850 - 106.000

Bro nr. 20846 - Gangbro Gl. Kongevej

Bro nr. 20848 - Skanderborgvej

1:1.000

SA-23-106250-05-17

Besigtigelsesplan st. 106.250

Bro nr. 20852 - Sporfletningsbro Kongsvang

1:1.000

 

SA-23-106250-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 106.250

Bro nr. 20852 - Sporfletningsbro Kongsvang

1:1.000

 

Projektbeskrivelse

Elektrificeringsprojektet udføres i flere trin. Først udføres et projekt, der omfatter de forberedende arbejder, det vil sige udførelse af de anlæg, der dels skal etableres og dels skal fjernes for at muliggøre elektrificeringen. Dernæst udføres selve elektrificeringen, det vil sige, der etableres køreledningsanlæg i form af master og andet udstyr langs jernbanen, og samtidig etableres der autotransformere og forsyningsstationer, som skal føde anlægget med strøm.

 

Kørestrøm

Projektet omfatter etablering af kørestrømsanlæg på hele strækningen. Køreledningerne vil blive monteret på køreledningsmaster, placeret med ca. 60 - 80 meters mellemrum på hver side af jernbanen på frie strækninger. I kurver, omkring broer, sporskifter og på stationsområder placeres masterne tættere og vil eventuelt erstattes af rammer og galgemaster. Masterne er ca. 7 meter høje og monteres på betonfundamenter.

 

Broer og tilstødende vejanlæg

Broerne på jernbanestrækningen skal enten hæves eller erstattes med nye broer for at skabe det nødvendige fritrumsprofil til køreledningsanlægget og strømaftagere, der er monteret på togene. Der kan også foretages sporsænkninger under broerne for at skabe den fornødne frihøjde.

 

I Aarhus Kommune skal tre broer udskiftes med nye broer, tre broer skal hæves, og ved én bro skal der både sænkes spor og hæves en del af broen. Ved én bro skal der ske en sideflytning af sporene.

 

Bro nr. 20818 - Hovvejen

Hovvejen er en kommunevej mellem Hørning og Kolt/Hasselager.

 

Eksisterende bro udskiftes med en ny bro af Aarhus Kommune i forbindelse med anlæg af den nye kommunevej fra Bering til Beder.

 

Bro nr. 20820 - Kattrupvej

Kattrupvej er en kommunevej, som krydser banen sydvest for Aarhus.

 

Den eksisterende bro udskiftes med en ny bro samme sted. Broen hæves ca. 1,8 meter i forhold til eksisterende bro. Den eksisterende horisontale vejgeometri fastholdes overordnet, men kørebanebredden udvides fra ca. 4,0 meter til 5,5 meter og suppleres med 0,5 meter kantforstærkning i grus på begge sider af vejen, hvortil rabatten udvides med 1,0 meter autoværnstillæg bag nyt autoværn. Afstanden mellem autoværn på broen øges fra eksisterende 4,3 meter til 7,5 meter. Ramperne op mod broen hæves over en strækning på henholdsvis ca. 50 meter mod syd og ca. 110 meter mod nord.

 

Broen ligger i landzone med en hastighedsbegrænsning på 80 km/t.

 

Bro nr. 20828 - Lemmingvej

Lemmingvej er en kommunevej, som krydser banen vest for Aarhus.

 

Den eksisterende bro udskiftes med en ny bro samme sted. Broen hæves ca. 1,6 meter i forhold til eksisterende bro. Den eksisterende horisontale vejgeometri fastholdes overordnet, men kørebanebredden udvides fra ca. 4,5 - 5,0 meter til 5,5 meter og suppleres med 0,5 meter kantforstærkning i grus på begge sider af vejen, hvortil rabatten udvides med 1,0 meter autoværnstillæg bag nyt autoværn. Afstanden mellem autoværn på broen øges fra eksisterende 5,0 meter til 7,5 meter. Ramperne op mod broen hæves over en strækning på henholdsvis ca. 60 meter mod sydøst og ca. 115 meter mod nordvest.

 

Broen ligger i landzone med en hastighedsbegrænsning på 80 km/t.

 

Bro nr. 20832 - Skanderborgvej

Skanderborgvej er en 4-sporet kommunevej.

 

Skanderborgvej er ført over jernbanen på flere broer, som er opført efterhånden, som biltrafikken er øget. Den ældste nordlige del af den eksisterende bro (bro nr. 20832.0.1) erstattes af en ny bro på samme sted. Samtidig sænkes højre spor Skanderborg - Aarhus op til 55 cm over en strækning på ca. 500 meter.

 

Der ændres ikke på den overførte vej.

 

Bro nr. 20835 - Viby Station

Eksisterende bro mellem perronerne hæves ca.1,1 meter. Eksisterende trapper ombygges og tilpasses. Eksisterende elevatortårne forlænges. Nuværende installationer og læskure rykkes eller gøres mindre, således gældende afstandskrav overholdes efter ombygningen.

 

Bro nr. 20846 - Gammel Kongevej

Broen er en kombineret gang- og stibro over jernbanen mellem kommunevejen Gammel Kongevej og Christian X’s Vej.

 

Den eksisterende stibro hæves ca. 0,7 meter. Øst for broen forlænges nuværende asfaltrampe fra 25 til 50 meter.

 

Bro nr. 20848 - Skanderborgvej

Skanderborgvej er en 4-sporet kommunevej.

 

Den eksisterende bro hæves ca. 0,88 meter i forhold til eksisterende bro. Den eksisterende horisontale vejgeometri fastholdes. Ramperne op mod broen hæves over en strækning på henholdsvis ca. 70 meter mod vest og ca. 100 meter mod øst.

 

Broen er beliggende i byzone med en lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/t.

 

Bro nr. 20852 - Kongsvang

Den eksisterende bro er en rammesporfletningsbro, der fører spor 40 hen over spor 80. Det eksisterende brodæk nedbrydes, hvorefter endevægge og fløjvægge hæves, og der etableres et nyt brodæk med tilstrækkelig frihøjde.

 

Det overførte spor 40 hæves med ca. 1,0 meter. Ombygningen af spor 40 strækker sig fra Skanderborgvej (bro nr. 20848) til Åhavevej (bro nr. 20854.0.1). Hævningen medfører, at de eksisterende skråninger forlænges. Det er derfor nødvendigt at etablere nye fløjvægge syd og nord for de eksisterende fløjvægge for at holde på de forlængede baneskråninger.

 

Autotransformerstationer og forsyningsstationer

I forbindelse med elektrificering af strækningen Fredericia - Aarhus skal der etableres én forsyningsstation og fem autotransformerstationer til køreledningsanlæggets strømforsyning. På jernbanestrækningen i Skanderborg Kommune og Aarhus Kommune placeres to autotransformerstationer.

 

Autotransformerne har til formål at fordele strømmen jævnt i køreledningsanlægget og transformere spændingen fra 50 kV til 25 kV, som herefter fødes ind på de enkelte forsyningsafsnit.

 

Det permanente arealbehov til placering af forsyningsstationerne og autotransformerstationerne vil generelt være henholdsvis ca. 3.500 m2 og 1.300 m2 pr. lokalitet. Derudover skal der tinglyses servitut til beskyttelse af kablerne til strømforsyning fra nærmeste transformerstation.

 

Der etableres én autotransformerstation i Aarhus Kommune.

 

Autotransformerstation ved Hovvejen

Der etableres en autotransformerstation ved kommunevejen Hovvejen. Autotransformerstationen placeres nordvest for jernbanen nord for den planlagte nye kommunale omfartsvej fra Bering til Beder.

 

Der etableres vejadgang ad ny privat fællesvej til eksisterende overkørsel til Hovvejen.

 

Generelle bestemmelser

 

Arealer og ekspropriationer

Kørestrømsanlægget med master, køreledninger m.m. etableres primært på Banedanmarks egne arealer, hvorfor der som hovedregel ikke skal erhverves permanente arealer hertil. Der vil dog være enkelte steder, hvor der er behov for arealerhvervelse til placering af master, ledninger, autotransformerstationer og forsyningsstationer. Almindeligvis vil køreledningsanlægget kunne være placeret inden for en afstand af ca. 4 meter fra nærmeste spormidte. Omkring stationsområder vil der blive etableret rammekonstruktioner med andre arealbehov.

 

Ombygning af de eksisterende broer, anlæg af nye broer, tilhørende vejanlæg, nedrivning af broer og sporsænkning medfører et større arealbehov som følge af ændringer i længdeprofil og linjeføring samt ændringer af tilsluttende veje og adgangsveje. Til disse arbejder skal der ske permanent arealerhvervelse ved ekspropriation. Til eksempel skal selve brokonstruktionen stå på jernbanens areal efter anlæggets afslutning.

 

I forbindelse med anlægsarbejderne vil det være nødvendigt at foretage ekspropriationer til arealer, som benyttes til arbejdspladser, arbejdsveje m.m. i anlægsperioden. Når projektet er gennemført og taget i brug, vil de midlertidigt eksproprierede arealer blive leveret tilbage til de pågældende lodsejere. Disse arealer eksproprieres midlertidigt.

 

Eldriftsservitut

Langs jernbanestrækningen pålægges naboarealer servitut om eldrift. Servitutten pålægges af hensyn til sikkerheden omkring kørestrømsanlæg og togenes uforstyrrede drift og pålægger restriktioner på bevoksning, bygninger og lign.

 

Servitutten om eldrift forventes at få følgende ordlyd:

 

Servitut om rådighedsindskrænkning i forbindelse med indførelse af elektrisk drift på Banedanmarks hovedstrækninger.

 

Ejendommen pålægges servitut om rådighedsindskrænkning som nævnt i §§ 1 - 5.

 

§ 1

Ingen dele af ejendommens træer og buske må være tættere på end 3 meter målt fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget.

 

For at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at beskære træer og anden bevoksning, som er mindre end 10 meter fra en lodret linje gennem nærmeste elektrificerede spormidte, medmindre bevoksningen er underlagt en driftsform, der sikrer, at den ikke vil kunne nå nærmere end 3 meter til nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget.

 

Stk. 2. Ingen dele af ejendommens træer og buske må ud fra en forstfaglig vurdering være i særlig risiko for at vælte og derved udgøre en særlig risiko for at komme tættere end 3 meter på køreledningsanlægget.

 

§ 2

 

Målt fra en lodret linje gennem nærmeste elektrificerede spormidte må følgende kun findes på ejendommen længere væk end den angivne minimumsafstand.

Minimumsafstand

Tilskuerpladser, oplagspladser og nyopførsel af bygninger.

 

 

 

10 meter

Stakke, stilladser, stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget.

Maskiner og arbejdskøretøjer højere end 2 meter. Dog må landbrugs- og skovredskaber benyttes, hvor det er åbenlyst, at ingen del af disse redskaber kan komme nærmere end 2 meter til spændingsførende dele af køreledningsanlægget.

Flagstænger.

14 meter

Brønde til vandforsyning med stift pumperør.

Tråde hørende til elektriske hegn i større højde end 2 meter over det terræn, hvorpå hegnet står.

 

19 meter

Trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner.

 

 

§ 3

For at opfylde de i § 1 nævnte krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at fælde træer, som ved en af Banedanmark foretaget forstfaglig vurdering bedømmes til at være i særlig risiko for at vælte og derved udgøre en særlig risiko for anlægget. Sker dette ikke inden udløbet af en af Banedanmark fastsat frist, kan Banedanmark på ejerens bekostning gennemføre de nødvendige foranstaltninger.

 

Stk. 2. Såfremt de i § 2 nævnte krav ikke overholdes, kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen at bringe den servitutstridige tilstand til ophør. Sker dette ikke inden udløbet af en af Banedanmark fastsat frist, kan Banedanmark på ejerens bekostning gennemføre de nødvendige foranstaltninger.

 

§ 4

Ejendommens ejer er endvidere pligtig at tåle, at Banedanmark ved tilsyn med servituttens overholdelse og i forbindelse med foretagelse af nødvendige og påbudte foranstaltninger på ejendommen, herunder fornøden beskæring eller fældning af bevoksning, har ret til færdsel på ejendommen mod erstatning for derved evt. forvoldt skade. En sådan erstatning udredes i mangel af mindelig overenskomst af Banedanmark i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.

 

§ 5

Påtaleretten tilkommer Banedanmark.

 

Linjer svarende til afstandene 10, 14 og 19 meter fra spormidte er vist på arealplanerne.

 

Magnetfelter

Den strøm, der løber i køreledningsanlægget, skaber et magnetfelt omkring jernbanen. Magnetfeltet bliver hurtigt mindre, når man fjerner sig fra kilden. Langs jernbanen vil styrken af magnetfeltet variere afhængigt af strømstyrken, det trafikale mønster og kørestrømsanlæggets udformning.

 

Der er ingen lovgivning eller grænseværdier for magnetfelter, men Sundhedsstyrelsen anbefaler et forsigtighedsprincip, der bl.a. tilsiger, at nye højspændingsanlæg ikke bør opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner. Banedanmark følger Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip på 0,4 µT (mikrotesla) som en årlig gennemsnitsværdi.

 

Såfremt det nye køreledningsanlæg etableres med samme teknologi som på de øvrige elektrificerede jernbanestrækninger, vil der på strækningen Skanderborg - Aarhus opstå et magnetfelt langs med jernbanen, som betyder, at nogle boliger vil være udsat for magnetfelter over 0,4 μT. Derfor er der udført særskilte magnetfeltsberegninger for nærliggende boliger, som viser magnetfeltets udbredelse på disse ejendomme.

 

Boliger, der berøres med et magnetfelt over 0,4 µT for beboelsesrum, pålægges servitut om magnetfelt. Det vurderes af Banedanmark med inddragelse af lodsejer, om der er mulighed for afværgeforanstaltning, således at der ikke vil være beboelsesrum påvirket af magnetfelt over 0,4 µT. Såfremt det ikke er muligt at finde passende afværgeforanstaltning, således at magnetfeltsservitut skal pålægges, tilbydes lodsejer at afstå ejendommen til Banedanmark.

 

Servitutten om magnetfelt forventes at få følgende ordlyd:

 

Ved ændring til elektrisk jernbanedrift på jernbanestrækningen Fredericia - Aarhus vil der opstå et magnetfelt omkring de spændingsførende dele af køreledningsanlægget. Magnetfeltet omkring de enkelte dele aftager hurtigt med afstanden til anlægget.

 

I forhold til magnetfelter anbefaler Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og de danske sundhedsmyndigheder, at der anvendes et forsigtighedsprincip, så det undgås, at beboelsesrum og børneinstitutioner udsættes for magnetfelter større end 0,4 µT (mikrostesla) i døgnmiddel over flere år.

 

Banedanmark har gennemført beregninger af magnetfeltets udbredelse. Magnetfeltet er beregnet som et døgnmiddel baseret på en række forudsætninger såsom spændingsforhold, togtyper, køreplaner, terrænforhold m.m. På baggrund af beregninger er der udpeget eventuelle eksisterende beboelsesrum og børneinstitutioner, som udsættes for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel.

 

I forbindelse med etablering af kørestrømsanlæg på jernbanestrækningen Fredericia - Aarhus pålægges ejendomme med eksisterende beboelsesrum eller børneinstitutioner, som er udsat for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel, servitut om magnetfelt som nævnt i §§ 1 - 2.

 

§ 1

Der er på ejendommen et magnetfelt på 0,4 µT i døgnmiddel. Ejendommens beboelsesrum er på tinglysningstidspunktet placeret inden for dette område. Magnetfeltets udbredelse er vist med skravering på vedlagte kortrids.

 

§ 2

Påtaleretten tilkommer Banedanmark.

 

Fremmede ledninger

Der er afholdt møder med ledningsejere og udarbejdet tekniske ledningsprotokoller.

 

De underskrevne tekniske ledningsprotokoller for de aktuelle brosteder og transformerstationer/forsyningsstationer fremvises på besigtigelsesforretningen.

 

Støj og vibrationer i driftsfasen

I driftsfasen vil projektet ikke medføre ændringer af støj- og vibrationsforholdene i forhold til dagens situation, idet både støj- og vibrationsniveauet for eldrevne tog ikke er højere end for dieseldrevne tog.

 

Økonomiske forhold

Banedanmark er anlægsmyndighed på projektet.

 

Vedligeholdelse

Banedanmark varetager fremtidig drift og vedligeholdelse af jernbanen. Der ændres ikke ved nuværende ejerforhold af bygværker i tilknytning til jernbanen.

 

Den fremtidige vedligeholdelse, herunder vintervedligeholdelse, af de ved anlægget nyanlagte, ombyggede og forlagte veje skal - fra det tidspunkt, hvor vejene åbnes for trafik - i overensstemmelse med vejlovgivningens almindelige regler, påhvile de vejbestyrelser eller private ejere og brugere, til hvem vejene afleveres efter anlæggets færdiggørelse.

 

Anlægsfasen

Banedanmark forventer at gennemføre anlægsarbejderne i 2020 - 2023. Arbejdet med opsætning af master og kørestrøm er planlagt til at blive gennemført i 2022 - 2026.

 

Togtrafikken

I anlægsperioden vil togtrafikken blive påvirket af sporspærringer. Der er planlagt flere perioder med spærring af sporene.

 

Nogle af spærringerne omfatter kun det ene spor, hvormed togdriften kan opretholdes i det andet spor. I disse perioder vil strækningen fungere som en enkeltsporet jernbane, hvor der forekommer togdrift fra begge retninger i samme spor. Dette vil give nogle ændringer og eventuelle forsinkelser i forhold til togdriften.

 

I andre perioder etableres der en totalspærring, hvormed togdriften indstilles i begge spor. I de togfrie perioder vil der køre togbusser mellem stationerne.

 

Vejtrafikken

I de perioder, hvor en bro nedrives, og indtil en ny forbindelse over jernbanen er etableret, vil der blive tale om omvejskørsel for vejtrafikken eller kørsel via midlertidige anlagte vejanlæg (interimsveje). Med hensyn til kollektiv trafik vil Banedanmark, i samarbejde med kommune og busselskaber, planlægge omvejskørsel, flytning af stoppesteder m.m.

 

Støj

Under nedrivning af de eksisterende broer og anlæg af nye broer samt etablering af nyt vejanlæg over broerne kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af støj.

 

De primære kilder til støjbelastningen under anlægsarbejdet vil være:

 

Ramning af spunsvægge og pæle til stabilisering af broer og spor.

Ramning af fundamenter til køreledningsmaster.

Nedbrydning, bygning og hævning af broer.

Entreprenørkørsel og materialehåndtering omkring brostederne.

 

Anlægsarbejder vil primært finde sted i dagtimerne, men det kan ikke undgås, at der ind imellem også vil forekomme støjende aktiviteter i aften- og nattetimerne. Igennem hele anlægsperioden vil støjende aktiviteter fra bygge- og oplagringspladser berøre nærliggende boliger. Derudover vil der forekomme støjpåvirkning langs hele strækningen i forbindelse med etablering af fundamenter til køreledningsmaster, opsætning af køreledningsanlæg og spunsning ved broarbejder. Opsætning af køreledningsanlægget vurderes at berøre den enkelte bolig i 2 - 3 dage.

 

Vibrationer

Under nedrivning af eksisterende broer, anlæg af nye broer samt etablering af køreledningsanlæg kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af vibrationer. Ved særligt vibrationsbelastende anlægsarbejder i kort afstand til omkringliggende ejendomme vil der blive foretaget løbende overvågning af vibrationsniveauet.

 

Inden anlægsarbejdet igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme, såfremt det skønnes nødvendigt i forhold til anlægsaktiviteten, således der kan foreligge dokumentation, hvis der skulle opstå skader på bygninger.

 

***************

 

Projektets indflydelse på ejendommene langs jernbanen blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde lejlighed til at udtale sig.

 

De væsentligste bemærkninger samt kommissionens beslutning fremgår under den sidste dag i protokollen, hvortil henvises.

 

Herefter afsluttedes mødet.

Mette Plejdrup Nielsen

/Mads Dalsgaard

 

 

Onsdag den 27. november 2019 kl. 8.30 samledes kommissionen på Ceres Park & Arena, Stadion Allé 70, Aarhus C for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af elektrificering af jernbanestrækningen mellem Skanderborg og Aarhus, delstrækningen st. 103.300 - st. 96.280.

 

Til stede var på ny kommissarius og de af Transport- og Boligministeriet udnævnte og kommunalt udpegede kommissionsmedlemmer.

 

Den ledende landinspektør mødte på ny ved landinspektør Karsten Willeberg-Nielsen, og protokollen førtes som på gårsdagens forretning.

 

Som repræsentant for Aarhus Kommune mødte Peter Trolle. Peter Trolle fratrådte efter mødet kl. 8.30 og deltog herved ikke i kommissionens votering.

 

For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte assisterende projektleder Reyhaneh R. Hossini, projektleder Jørn H. Jacobsen, landinspektør Kirsten Friis-Christensen, landinspektør Ove Kristensen, landinspektør Kenneth Vittrup, ingeniør Kasper Færk Madsen og projektassistent Birgitte Honar.

 

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

 

Banedanmarks repræsentanter gjorde rede for projektet og oplyste det samme som på gårsdagens forretning, hvortil henvises.

 

Projektets indflydelse på ejendommene langs jernbanen blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde mulighed for at udtale sig.

 

Kommissionen besigtigede herefter flere af forholdene i marken.

 

Efter besigtigelse i marken fortsatte forretningen på Ceres Park & Arena, hvor kommissionen drøftede det fremlagte projekt i lyset af de bemærkninger, der fremkom under besigtigelsen i marken og det indledende møde i går.

 

De væsentligste bemærkninger var følgende:

 

Midlertidige nærhedsgener fra anlægget

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt anlægsmyndigheden er opmærksom på, at mange af de ejendomme, som er beliggende tæt på jernbanen, har meget dårlige jordbundsforhold, hvilket kan være problematisk i forbindelse med piloteringsarbejdet.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste til ovenstående, at de er opmærksomme på, at en række ejendomme, som er beliggende langs jernbanen, har dårlige jordbundsforhold, hvorfor der forud for anlægsarbejdet foretages fotoregistrering af disse ejendomme med henblik på at kunne dokumentere eventuelle revneskader. Anlægsmyndigheden oplyste endvidere, at der ved enkelte ejendomme opstilles vibrationsmålere for at monitorere vibrationspåvirkningerne fra anlægsarbejdet.

 

En lodsejer bemærkede til ovenstående, at der bør opstilles målere ved samtlige ejendomme ved Haraldsgade i Viby. Yderligere bemærkede en lodsejer, at der bør opstilles målere i hele Kongsvang.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvornår anlægsarbejdet varsles for de omkringliggende ejendomme.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at indeværende projekt skal koordineres med projektet ved Aarhus H, hvorfor anlægsarbejdet tidligst vil påbegynde i 2023. Det blev endvidere bemærket, at der i denne forbindelse vil være en dialog med de nærmeste berørte lodsejere, hvortil der udarbejdes varslingsbreve og en Facebook-side til formålet.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt anlægsmyndigheden vil forsøge at kontakte lodsejerne, inden de betræder ejendommene.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste, at de vil advisere deres ankomst; adgang til private ejendomme er nødvendig.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvor meget larm der kommer i nattetimerne i forbindelse med anlægsarbejdet, samt hvorvidt man som lodsejer kan få hotelovernatning på anlægsmyndighedens regning i de dage, hvor anlægsarbejdet står på.

 

Til ovenstående besvarede anlægsmyndigheden, at det vil tage cirka 2 timer at pilotere de enkelte master i jorden, og at dette varsles forud for, at anlægsarbejdet påbegyndes. Det tilbydes i udgangspunktet ikke hotelovernatning i denne forbindelse.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt projektets lukning af trafikken er koordineret med Aarhus Kommunes parallelle projekter.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at anlægsmyndigheden har en løbende dialog med Aarhus Kommune herom.

 

Beplantning

En lodsejer ønskede oplyst, hvem der bekoster fjernelse af beplantning som følge af servitut om eldrift.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste til ovenstående, at Banedanmark i første omgang forestår den nødvendige rydning, hvorefter forpligtelser i henhold til servitutten påhviler den enkelte lodsejer.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt de træer, som fjernes på de enkelte ejendomme, genetableres.

 

Kommissarius oplyste til dette, at beplantningen ikke genetableres, men at der gives en erstatning som led i de senere ekspropriationsforretninger.

 

En lodsejer udtrykte bekymring for, at der vil ske oversvømmelse af ejendommen, når træerne langs jernbanen fjernes, idet træerne suger en stor del af vandet.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at lodsejerne med fordel kan gå i dialog med den forstfaglige, når denne kommer ud på ejendommen, for eventuelt at få råd og vejledning til fremtidig beplantning på ejendommen.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt der plantes erstatningsskov i forbindelse med, at beplantningen langs jernbanen fjernes.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste til ovenstående, at der ved rydning af fredskov genplantes ved faktor to andetsteds i kommunen.

 

En lodsejer udtrykte utilfredshed med de billeder, som anlægsmyndigheden benyttede i deres præsentation af projektet, idet billederne viser høj beplantning langs og tæt ved jernbanen, hvilket lodsejeren finder misvisende.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste, at billederne er udarbejdet af en entreprenør for at visualisere masterne langs jernbanen, i hvilket der ikke er taget højde for, at beplantningen fjernes langs jernbanen. Det blev medgivet, at det ene billede ikke er retvisende for projektets udformning.

 

Hegn og støjværn langs jernbanen

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt det i forvejen opførte hegn langs jernbanen kan forblive efter anlægsarbejdets færdiggørelse.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der kan opstå behov for at fjerne dele af hegn langs jernbanen i forbindelse med anlægsarbejdet, og at disse hegn kun vil blive retableret efter anlægsarbejdets færdiggørelse, hvis de har betydning for opretholdelse af sikkerheden på jernbanen. Hvis lodsejer finder, at hegn mod banen er nødvendig for ejendommen, må lodsejer selv etablere hegn mod banen som eget hegn, det vil sige ikke i skel mod banen, men på egen grund, så hegnet kan tilses og vedligeholdes uden adgang til baneareal.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt der opstilles nye støjværn i forbindelse med projektet.

 

Til ovenstående oplyste anlægsmyndighedens repræsentanter, at der i indeværende projekt ikke vil blive opstillet nye støjværn. Det blev hertil bemærket, at de tog, som fremadrettet vil køre på el, vil larme mindre end de nuværende dieseldrevne tog.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt man må opføre et hegn på egen grund.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste til ovenstående, at man som lodsejer må indrette sig på egen grund som man vil, men at hegnet ikke må stride imod eldriftsservitutten eller anden lovgivning i øvrigt.

 

Masteplacering

En lodsejer ønskede oplyst, hvor på strækningen masterne til køreledningerne skal placeres.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der endnu ikke er kendskab til masternes placering. Det blev hertil bemærket, at der i videst muligt omfang tages hensyn til masteplaceringen i forhold til beboelser langs jernbanen.

 

Flere lodsejere stillede forslag om, at masterne til køreledningerne opstilles midt mellem sporene i stedet for på ydersiden.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at det kan være teknisk muligt at lave de såkaldte ”galgemaster”, som placeres midt mellem sporene, men at dette vil være en generel fordyrelse af projektet, hvorfor anlægsmyndigheden fastholder sit oplæg til valg af mastetype samt placeringen af denne.

 

Valg af teknisk løsning

En lodsejer stillede forslag om at lægge strømmen ned i skinnerne frem for at opføre master langs jernbanen. Lodsejeren bemærkede hertil, at denne løsning blandt andet bliver benyttet i Japan.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der ved det foreslåede projekt bygges videre på det system, som allerede er udbygget i Danmark.

 

Nærhedsgener

Flere lodsejere udtrykte bekymring for den eventuelle ejendomsforringelse, som projektet vil medføre - i særdeleshed ved den dominanseffekt som måtte opstå, når der fjernes beplantning langs banen kombineret med opsætning af kørestrømsmaster og -ledninger.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste til ovenstående, at der først og fremmest fjernes beplantning fra jernbanens egne arealer, hvilket vil påbegynde snarest muligt.

 

Kommissarius vejledte i forbindelse med ovenstående om, at der tages hånd om erstatningsspørgsmålet for så vidt angår tab af beplantning ved de senere ekspropriationsforretninger. Kommissarius vejledte endvidere om, at man som nabo til jernbanen har mulighed for at klage over nærhedsgenerne herfra, herunder spørgsmålet om dominans, hvis man eksempelvis får udsyn til en kørestrømsmast. Ønsker man at påklage dette spørgsmål, skal dette gøres senest 1 år efter projektets færdiggørelse. Der henvises her til ekspropriationsproceslovens §§ 20 og 21.

 

En lodsejer anførte, at der fremadrettet fortsat vil være dieseltog i drift, hvorfor der vil være gener forbundet med både dieseltog og eltog.

 

En lodsejer, som har en ejendom tæt på den i projektet indeholdte autotransformerstation, ønskede oplyst, hvorvidt denne vil generere støj.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste til ovenstående, at autotransformerstationen ikke forventes at generere støj, men at man vil kunne høre en svag ”summen”, hvis man står helt tæt ved den.

 

Erstatningsfastsættelsen

En lodsejer ønskede at høre nærmere om den erstatning, som er tilkendt ved andre ejendomme.

 

Kommissarius oplyste hertil, at der på et senere tidspunkt vil blive indvarslet til en ekspropriationsforretning, hvor eventuelle erstatningsspørgsmål vil blive behandlet. Kommissarius vejledte endvidere om, at rigtig mange ejendomme berøres af projektet, idet en enslydende eldriftsservitut vil blive pålagt samtlige ejendomme, som er beliggende langs jernbanen hele vejen fra Fredericia til Lindholm nord for Aalborg, hvorfor der skal være en ”rød tråd” i disse afgørelser. Kommissarius understregede dog, at det altid vil være en individuel vurdering fra ejendom til ejendom, idet servitutten kan berøre de enkelte ejendomme på forskellig vis.

 

Samme lodsejer ønskede endvidere oplyst, hvorvidt man som berørt lodsejer kan få sagkyndig hjælp til håndtering af sagen.

 

Kommissarius vejledte i denne forbindelse om, at ekspropriationskommissionen ifølge loven er en uafhængig instans, som skal træffe en afgørelse helt uafhængigt af anlægsmyndigheden. Ekspropriationskommissionen skal, som offentlig instans, altid inddrage parterne i afgørelsen og i øvrigt træffe en afgørelse på baggrund af sagens omstændigheder samt det af parterne oplyste. Ønsker man som lodsejer ekstern rådgivning har kommissionen mulighed for at skønne passende beløb til godtgørelse af denne, dog kun for hvad der har været nødvendig for sagens behandling. Der henvises her til ekspropriationsproceslovens § 29.

 

Magnetfelt

En lodsejer udtrykte bekymring for den magnetfeltspåvirkning, som opstår i blandt andet havearealet.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste til dette, at de nuværende beregninger for den anvendte grænseværdi/forsigtighedsprincip på 0,4 µT (mikrotesla) er beregnet ud fra beboelsesrum, hvor man som lodsejer kan opholde sig 24 timer i døgnet som eksempelvis en stue eller et soveværelse.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter bemærkede til ovenstående, at man som lodsejer har mulighed for at kontakte projektet, hvis man ønsker oplysninger om magnetfeltets yderste udstrækning på ens ejendom.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt anlægsmyndigheden vil genoptage sagen, hvis det viser sig, at der er fejl i magnetfeltsberegningerne.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste til ovenstående, at sagen kan blive genoptaget, hvis det viser sig, at der er fejl i beregningsgrundlaget.

 

En lodsejer anførte på forretningen, at der i magnetfeltsberegningerne ikke er taget højde for, at togene holder stille ved Sanovej i Viby, hvilket er problematisk, idet magnetfeltet forøges, når et tog accelererer.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der indgår en række forhold i magnetfeltsberegningerne, herunder køreplan, hastighed med videre, hvorfor ovenstående forhold er en del af beregningsgrundlaget.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvor mange mikrotesla togene genererer, når togene kører forbi ejendommene.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste til ovenstående, at denne værdi ikke isoleret set er kendt, idet værdien indgår i den samlede gennemsnitsberegning, som bliver benyttet i vurderingen af, hvorvidt grænseværdien på 0,4 mikrotesla er overholdt.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt autotransformerstationen giver magnetisme.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at autotransformerstationens påvirkning af magnetfelter er inddraget i beregningsgrundlaget.

 

Bro nr. 20828 - Lemmingvej

En række lodsejere udtrykte utilfredshed med, at broen genopføres identisk med dens nuværende form, idet den bringer en stor mængde trafik, herunder tung trafik, igennem Lemming by, og at broen i øvrigt er uhensigtsmæssigt indrettet, hvilket skaber farlige trafikale situationer. Lodsejerne anmodede derfor om, at broen ændres på en sådan måde, at broen omdannes til en cykel- og gangbro.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at anlægsmyndigheden har været i dialog med Aarhus Kommune, og at kommunen har ønsket at fastholde broen med dens nuværende placering og udformning. Det blev hertil bemærket, at broens sporvidde vil blive bredere for at overholde nuværende krav.

 

Repræsentanten for Aarhus Kommune bemærkede til ovenstående, at broen fra kommunens side ønskes opretholdt, idet man endnu ikke kender de fremtidige udviklingsmuligheder for området.

 

Ekspropriationskommissionens beslutning

Ekspropriationskommissionen drøftede herefter de fremsatte bemærkninger og forslag indgående.

 

I forhold til det fremsatte forslag om en ændring af bro nr. 20828 ved Lemmingvej til en cykel- og gangbro skal kommissionen bemærke, at denne i indeværende projekt ikke har hjemmel til at pålægge anlægsmyndigheden at ændre funktionen eller udformningen af broen. Kommissionen har til formål blandt andet at sikre proportionaliteten, legaliteten samt realiseringen af elektrificeringen af jernbanestrækningen mellem Skanderborg og Aarhus. Såfremt broen skal ændres i forhold til dens nuværende form, vil dette bero på en sagsbehandling hos Aarhus Kommune, som er vejbestyrelse på nærværende bro.

 

Ekspropriationskommissionen godkendte herefter det fremlagte projekt.

 

Kommissionen fastsatte herefter følgende:

 

Tekniske bestemmelser

 

St. 96.280 - 106.500

Jernbanen elektrificeres, og der pålægges servitut om eldrift.

 

St. 97.250 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 12 Enslev By, Kolt til autotransformerstation til jernbanen, matr. nr. 10a Enslev By, Kolt.

 

Der udlægges ny privat fællesvej på matr. nr. 12 Enslev By, Kolt og matr. nr. 15a Bering By, Kolt til autotransformerstationen til eksisterende overkørsel til kommunevej Hovvejen.

 

St. 97.800

Kattrupvej (bro nr. 20820).

Eksisterende bro nedlægges og erstattes med en ny bro, der hæves.

 

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 2b, 3a, 3o og 3s Enslev By, Kolt samt matr. nr. 35 Kattrup By, Kolt til kommunevejen Kattrupvej.

 

Indkørsel til matr. nr. 3l og 3q Enslev By, Kolt tilpasses hævet Kattrupvej.

 

Privat fællesvej på baneareal tilpasses hævet Kattrupvej.

 

St. 98.460 - 98.525 h.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet for så vidt angår magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 28 Kattrup By, Kolt. Ejendommen overtages af Banedanmark.

 

St. 100.460

Lemmingvej (bro nr. 20828).

Eksisterende bro nedlægges og erstattes med en ny bro, der hæves.

 

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 4n, 5d, 7b og 18 Lemming By, Kolt samt matr. nr. 4cf Hasselager By, Kolt til kommunevejen Lemmingvej.

 

St. 102.390 - 102.890

Højre spor sænkes under broerne.

 

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 9ce Viby By, Viby og fra kommunevejen Skanderborgvej (litra 7000ft) til jernbanen, matr. nr. 152d Viby By, Viby.

 

St. 102.550

Skanderborgvej (bro nr. 20832.0.1).

Del af eksisterende bro nedlægges og erstattes med en ny bro.

 

Der tillægges vejret og færdselsret for infrastrukturforvalteren, matr. nr. 152d Viby By, Viby over matr. nr. 9du Viby By, Viby.

 

Der tillægges færdselsret for infrastrukturforvalteren, matr. nr. 152d Viby By, Viby over matr. nr. 9s og 9ce Viby By, Viby.

 

St. 104.160

Viby Station (bro nr. 20835).

Eksisterende gangbro hæves.

 

St. 105.016 - 105.069 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 25u, 6gx og 6v Viby By, Viby til jernbanen, matr. nr. 152a Viby By, Viby.

 

St. 105.850

Gl. Kongevej (bro nr. 20846).

Eksisterende gangbro hæves.

 

St. 106.000

Skanderborgvej (bro nr. 20848).

Eksisterende bro hæves.

 

St. 106.026 - 106.087 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 14az Viby By, Viby til jernbanen, matr. nr. 152a Viby By, Viby.

 

St. 106.250

Kongsvang (bro nr. 20852).

Eksisterende sporfletningsbro erstattes med en ny bro, der hæves.

 

 

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Jens Ole Juhler                              Holger Hedegaard

Poul Berg               Knud Møller Jensen

/Mads Dalsgaard

 

 

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Mads Dalsgaard