Elektrificering af jernbanestrækningen Skanderborg - Aarhus, besigtigelsesforretningen den 10. december 2019

 

 

 

 

 

 

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

 

 

ELEKTRIFICERING

SKANDERBORG - AARHUS

(Besigtigelsesforretningen den 10. december 2019)

5. hæfte

 

 

Tirsdag den 10. december 2019 kl. 9.30 samledes kommissionen på Skanderborg Fælled, Skanderborg Fælled 1, Skanderborg for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af elektrificering af jernbanestrækningen mellem Skanderborg og Aarhus, delstrækningen st. 87.170 - 96.330.

 

Forretningen fortsatte kl. 12.30 samme sted og i samme anledning vedrørende delstrækningen st. 75.420 - 87.170.

 

Til stede var Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, de af Transport- og Boligministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidligere gårdejer Holger Hedegaard, Vinderup og tidligere regionskonsulent Jens Ole Juhler, Fredericia samt Poul Berg, Løkken og Knud Møller Jensen, Samsø, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.

 

Som repræsentant for Skanderborg Kommune mødte Herdis Jensen. Herdis Jensen fratrådte inden kommissionens votering.

 

Den ledende landinspektør, Inger Juhl Larsen, mødte ved landinspektør Karsten Willeberg-Nielsen.

 

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Mads Dalsgaard.

 

For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte assisterende projektleder Reyhaneh R. Hossini, projektleder Jørn H. Jacobsen, landinspektør Kirsten Friis-Christensen, landinspektør Ove Kristensen, landinspektør Kenneth Vittrup, ingeniør Kasper Færk Madsen og projektassistent Birgitte Honar.

 

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

 

Der henvises til brev af 28. juni 2019 fra Transport- og Boligministeriet, hvormed sagen forelægges for ekspropriationskommissionen.

 

Banedanmarks repræsentanter redegjorde for projektet og oplyste følgende:

 

Indledning

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen. I denne lov bemyndiges transportministeren til at undersøge, projektere og etablere de nødvendige anlæg med henblik på hel eller delvis elektrificering af statslige jernbanestrækninger.

 

Formålet med elektrificeringen er, at den på sigt skal skabe rammerne for en langt mere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift, samtidig med at det gavner miljø og klima. Elektrificeringen giver nye muligheder for at anvende moderne eldrevet togmateriel. Elektrificering skal også bidrage til at nå målet om, at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer.

 

Med elektrificering af Fredericia - Lindholm bliver det muligt at køre med eltog på strækningen mellem København og Lindholm Station. Det giver et markant løft til togbetjeningen og bedre muligheder for at tilrettelægge materielanvendelsen på en hensigtsmæssig måde.

 

Overordnet omhandler projektet bl.a. følgende elementer:

 

Forberedelse til etablering af køreledningsanlæg på strækningen med tilhørende strømforsyningsanlæg. Strømforsyningsanlæg omfatter koblere, nye fordelingsstationer og strømforsyning fra det offentlige højspændingsnet.

 

Etablering af det nødvendige profil for køreledningsanlæggene. En del af de nuværende broer er for lave til det større fritrum, som en elektrificering kræver. Enten skal disse broer udskiftes med nye, hæves eller nedlægges, alternativt skal sporet sænkes.

 

Beskyttelse (immunisering) af de øvrige jernbanetekniske installationer som sikrings-, fjernstyrings- og teleanlæg imod elektrisk støj genereret af elektriske tog. Immuniseringen er tidligere delvist gennemført, og projektet omfatter de resterende installationer.

 

Etablering af elektrisk udligning af jordpotentialet mellem jernbanetekniske anlæg og øvrige ledende genstande på strækninger og stationer.

 

Forudsætninger

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen.

 

Projektet har gennemløbet en VVM-proces med to offentlige høringer. Den første offentlige høring var idéfasen og blev gennemført i perioden 18. september 2015 til 30. oktober 2015. De indkomne forslag er behandlet i et høringsnotat. Den anden offentlige høring løb fra den 8. maj 2017 til 2. juli 2017. De 164 indkomne høringssvar er behandlet i et høringsnotat fra oktober 2017.

 

Myndighedsgodkendelser

Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljølove, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og miljøbeskyttelsesloven m.m.

 

I det omfang elektrificeringsprojektet berører forhold, der er omfattet af ovennævnte eller andre love, kan der således blive tale om, at der i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at gennemføre elektrificeringsprojektet, skal søges dispensation fra disse regler. I den forbindelse vil det indgå i vurderingen, at elektrificeringen er en samfundsmæssigt begrundet opgave.

 

Myndigheder, der skal rettes ansøgninger til på strækningen Skanderborg - Aarhus i Skanderborg Kommune, er: Miljøstyrelsen, Skanderborg Kommune og Skanderborg Museum.

 

Ved anlægsarbejde omkring broerne på strækningen vil plan-, natur- og miljøforhold samt rekreative og kulturhistoriske interesser blive påvirket. Derfor er der ansøgt om dispensationer, jf. gældende lovgivninger, som redegjort for i nedenstående. På udvalgte broer ønsker Skanderborg Museum at gennemføre arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med dette projekt.

 

Modtagne myndighedstilladelser

 

Broer

 

Bro 20780 Horsensvej

Skanderborg Kommune har den 27. september 2019 godkendt vejprojektet.

 

Der er modtaget samtykke fra Østjyllands Politi den 24. september 2019.

 

Skanderborg Kommune har den 16. august 2019 godkendt afvandingsprojektet.

 

Der er udarbejdet vandsynsprotokol for vandløb under Horsensvej.

 

Miljøstyrelsen har den 23. juli 2019 givet tilladelse til ophævelse fra fredskovspligten på matr. nr. 10al Vrold, Skanderborg Jorder i henhold til skovlovens § 6.

 

Bro 20789 Korsvejen

Skanderborg Kommune har den 27. september 2019 godkendt vejprojektet.

 

Der er modtaget samtykke fra Østjyllands Politi den 24. september 2019.

 

Skanderborg Kommune har den 11. september 2019 godkendt afvandingsprojektet.

 

Skanderborg Kommune har den 29. august 2019 givet dispensation fra skovbyggelinjen i henhold til naturbeskyttelseslovens § 17.

 

Bro 20802 Gl. Randersvej

Skanderborg Kommune har den 27. september 2019 godkendt vejprojektet.

 

Der er modtaget samtykke fra Østjyllands Politi den 24. september 2019.

 

Skanderborg Kommune har den 17. juni 2019 meddelt, at projektet ikke kræver tilladelse efter vandløbsloven eller udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

 

Miljøstyrelsen har den 29. juli 2019 givet tilladelse til ophævelse fra fredskovspligten på matr. nr. 10 og 12 Ladegård, Skanderborg Jorder i henhold til skovlovens § 6.

 

Bro 20806 Lynghøjvej

Skanderborg Kommune har den 27. september 2019 godkendt vejprojektet.

 

Der er modtaget samtykke fra Østjyllands Politi den 24. september 2019.

 

Skanderborg Kommune har den 19. september 2019 godkendt afvandingsprojektet.

 

Bro 20812 Skanderborgvej

Skanderborg Kommune har den 27. september 2019 godkendt vejprojektet.

 

Der er modtaget samtykke fra Østjyllands Politi den 24. september 2019.

 

Skanderborg Kommune har den 29. maj 2019 meddelt, at der ikke skal søges udledningstilladelse, da der ikke sker ændringer i principperne for udledning.

 

Transformerstationer

 

Autotransformerstation Hylkevej

Skanderborg Kommune har den 8. juli 2019 meddelt, at de ingen bemærkninger har til etablering af ny overkørsel til den kommunale vej Hylkevej.

 

Eldriftsservitut

 

Naturbeskyttelsesloven

Skanderborg Kommune har den 1. juli og 2. juli 2019 meddelt, at der ikke skal søges dispensation i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3 til rydnings- og vedligeholdelsesaktiviteter på § 3 beskyttede områder eller til opsætning af master. Udtalelsen omfatter to moser, tre enge, Hylke Sø og syv beskyttede vandløb.

 

Skanderborg Kommune har den 19. august 2019 givet forhåndstilsagn om, at der vil kunne opnås dispensation i forhold til naturbeskyttelseslovens § 16 til opstilling af køreledningsmaster inden for søbeskyttelseslinjen omkring Hylke Sø, når masteplaceringer er fastlagt.

 

Skanderborg Kommune har den 21. august 2019 givet dispensation fra skovbyggelinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 17, til opstilling af køreledningsmaster på strækninger omfattet af skovbyggelinjer for strækningerne stationering 76.6, 83.6 - 86.55 og 89.9 - 91.25.

 

Skovloven

Der er hos Miljøstyrelsen ansøgt om fældning af træer samt pålæggelse af eldriftsservitut på fire private ejendomme. Der foreligger tilladelser, jf. skovlovens § 8, fra Miljøstyrelsen vedrørende matr. nr. 1h og 1l Ustrup By, Hylke, matr. nr. 1b Jordbjerggård, Hylke, matr. nr. 10bu Vrold, Skanderborg Jorder samt matr. nr. 5q Hørning By, Hørning.

 

Miljøstyrelsen har den 31. juli 2019 vurderet, at der ikke kræves dispensation fra skovloven i forbindelse med fældning af træer inden for eldriftsservituttens 10 meter zone for yderligere fire fredskovsarealer, der er privatejede.

 

For arealer ejet af Banedanmark har Miljøstyrelsen vurderet, at den ønskede aktivitet ikke kræver nogen dispensation fra skovlovens § 11, eller at fredskovspligten skal ophæves efter skovlovens § 6, jf. brev fra Miljøstyrelsen af 15. marts 2019. Baggrunden for dette er, at den beskrevne aktivitet er en væsentlig forudsætning for sikkerheden og jernbanedriften.

 

Tegningsoversigt

 

Tegningsnr.

Tegningsnavn

Mål

 

SA-23-75400-05-17

Oversigtskort, Skanderborg Kommune

1:25.000

 

SA-23-75420-05-17

Besigtigelsesplan st. 75.420 - 78.300

 

1:4.000

 

SA-23-75420-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 75.420 - 78.300

 

1:4.000

 

SA-23-78000-05-17

Besigtigelsesplan st. 78.000 - 81.200

 

1:4.000

 

SA-23-78000-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 78.000 - 81.200

 

1:4.000

 

SA-23-80600-05-17

Besigtigelsesplan st. 80.600 - 85.500

 

1:4.000

 

SA-23-80600-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 80.600 - 85.500

 

1:4.000

 

SA-23-82930-05-17

Besigtigelsesplan st. 82.930

Bro nr. 20780 - Horsensvej

 

1:1.000

 

SA-23-82930-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 82.930

Bro nr. 20780 - Horsensvej

 

1:1.000

 

SA-23-85100-05-17

Besigtigelsesplan st. 85.100 - 89.800

 

1:4.000

 

SA-23-85100-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 85.100 - 89.800

 

1:4.000

 

SA-23-85210-05-17

Besigtigelsesplan st. 85.210

Bro nr. 20788 - Korsvejen

 

1:1.000

 

SA-23-85210-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 85.210

Bro nr. 20788 - Korsvejen

 

1:1.000

 

SA-23-88.610-05-17

Besigtigelsesplan st. 88.610

Bro nr. 20802 - Gl. Randersvej

 

1:1.000

 

SA-23-88.610-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 88.610

Bro nr. 20802 - Gl. Randersvej

 

1:1.000

 

SA-23-89800-05-17

Besigtigelsesplan st. 89.800 - 94.300

 

1:4.000

 

SA-23-89800-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 89.800 - 94.300

 

1:4.000

 

SA-23-90460-05-17

Besigtigelsesplan st. 90.460

Bro nr. 20806 - Lynghøjvej

 

1:1.000

 

SA-23-90460-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 90.460

Bro nr. 20806 - Lynghøjvej

 

1:1.000

 

SA-23-93120-05-17

Besigtigelsesplan st. 93.120

Bro nr. 20812 - Århusvej og Skanderborgvej

 

1:1.000

 

SA-23-93120-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 93.120

Bro nr. 20812 - Århusvej og Skanderborgvej

 

1:1.000

 

SA-23-94200-05-17

Besigtigelsesplan st. 94.200 - 96.330

 

1:4.000

 

SA-23-94200-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 94.200 - 96.330

 

1:4.000

 

 

Projektbeskrivelse

Elektrificeringsprojektet udføres i flere trin. Først udføres et projekt, der omfatter de forberedende arbejder, det vil sige udførelse af de anlæg, der dels skal etableres og dels skal fjernes for at muliggøre elektrificeringen. Dernæst udføres selve elektrificeringen, det vil sige, der etableres køreledningsanlæg i form af master og andet udstyr langs jernbanen, og samtidig etableres der autotransformere og forsyningsstationer, som skal føde anlægget med strøm.

 

Kørestrøm

Projektet omfatter etablering af kørestrømsanlæg på hele strækningen. Køreledningerne vil blive monteret på køreledningsmaster, placeret med ca. 60 - 80 meters mellemrum på hver side af jernbanen på frie strækninger. I kurver, omkring broer, sporskifter og på stationsområder placeres masterne tættere og vil eventuelt erstattes af rammer og galgemaster. Masterne er ca. 7 meter høje og monteres på betonfundamenter.

 

Broer og tilstødende vejanlæg

Broerne på jernbanestrækningen skal enten hæves eller erstattes med nye broer for at skabe det nødvendige fritrumsprofil til køreledningsanlægget og strømaftagere, der er monteret på togene. Der kan også foretages sporsænkninger under broerne for at skabe den fornødne frihøjde.

 

I Skanderborg Kommune skal fem broer udskiftes med nye broer, fire broer skal hæves, en vejbro udskiftes med en stibro, og sporene skal sænkes under én bro. Broerne ved Fårbjergvej (bro nr. 20771), Hylkevej (bro nr. 20772) og Bjertrupvej (bro nr. 20808) er udsat til senere behandling.

 

Bro nr. 20780 - Horsensvej

Kommunevejen Horsensvej krydser banen sydvest for Skanderborg.

 

Den eksisterende bro hæves ca. 80 cm. Vejen hæves tilsvarende, hvilket betyder, at vejramperne op mod broen hæves kombineret med etablering af støttevægge, hvor der er pladsmangel. Den horisontale vejgeometri ændres ikke.

 

Broen ligger i landzone og har en hastighedsbegrænsning på 60 km/t.

 

Bro nr. 20788 - Korsvejen

Korsvejen er en kommunevej, der er adgangsvej for 3 kolonihaveområder, et kommunalt rekreativt område samt nogle helårsbeboelser mellem motorvej og jernbane.

 

Korsvejen krydser banen vest for Skanderborg Station.

 

Den eksisterende bro udskiftes med en ny bro og etableres ca. 15 meter nordøst for den eksisterende bro. Broen hæves ca. 1,8 meter i forhold til eksisterende vejoverflade. Vejen hæves over en strækning på henholdsvis 60 meter mod nord og 80 meter mod syd. Fremtidig kørebane etableres i en samlet bredde på 6,0 meter med 1,0 meter rabat i begge sider.

 

Broen ligger i byzone og er dimensioneret til en hastighed på 30 km/t.

 

Bro nr. 20802 - Gl. Randersvej

Kommunevejen Gl. Randersvej krydser banen nord for Skanderborg.

 

Den eksisterende bro udskiftes med en ny bro samme sted. Broen hæves ca. 1,4 meter i forhold til eksisterende bro. Den eksisterende horisontale vejgeometri fastholdes overordnet, men eksisterende kørebane, som varierer i bredden fra ca. 3,8 - 4,4 meter uden for broen, udvides fremtidigt til en kontinuerlig bredde på 5,5 meter og suppleres med 0,5 meter kantforstærkning i grus på begge sider af vejen, hvortil rabatten udvides med 1,0 meter autoværnstillæg bag nyt autoværn. Afstanden mellem autoværn på broen øges fra eksisterende 6,5 meter til 7,5 meter.

 

Ramperne op mod broen hæves over en strækning på henholdsvis ca. 70 meter mod syd og ca. 80 meter mod nord.

 

Broen ligger i landzone, men med en lokal hastighedsbegrænsning på 40 km/t.

 

Der etableres en midlertidig adgangsvej for byggepladstrafik og beredskab mellem kommunevejene Sletten og Randersvej i anlægsperioden.

 

Bro nr. 20804 - Randersvej

Randersvej er en kommunevej med motorvejstilslutning Skanderborg Nord.

 

For at opnå den fornødne frihøjde under broen sænkes sporene. Højre spor sænkes over en strækning på ca. 260 meter, med sænkning af sporet på op til 55 cm. Venstre spor sænkes over en strækning på ca. 220 meter, med sænkning af sporet på op til 50 cm.

 

Bro nr. 20806 - Lynghøjvej

Kommunevejen Lynghøjvej krydser jernbanen i Stilling, nordøst for Skanderborg.

 

Den eksisterende bro hæves ca. 35 cm. Ramperne op mod broen hæves, og der etableres støttevægge. Den horisontale linjeføring ændres ikke. Der påsættes en stibro på nordøstsiden af eksisterende brokonstruktion med mulighed for senere at etablere adgang til perron.

 

Broen er placeret i byzone, og vejens hastighedsbegrænsning er 50 km/t. Lokalt over broen bibeholdes den nuværende ”2 minus 1 vej”, dog med øget areal til bløde trafikanter, og samtidig nedskiltes hastigheden til 30 km/t.

 

Bro nr. 20812 - Skanderborgvej

Kommunevejen Skanderborgvej krydser jernbanen nordøst for Skanderborg mellem Stilling og Hørning.

 

Den eksisterende vejbro og to separate cykelbroer udskiftes med en ny bro samme sted. Broen hæves ca. 1,5 meter i forhold til den eksisterende. Den eksisterende horisontale vejgeometri fastholdes, og tværprofilet gennemføres i den fremtidige løsning uændret hen over den nye bro. Afstanden mellem autoværn på broen øges fra eksisterende 8,5 meter til 13,5 meter.

 

Ramperne op mod broen hæves over en strækning på henholdsvis ca. 100 meter mod sydvest og ca. 90 meter mod nordøst.

 

Broen ligger i landzone med en hastighedsbegrænsning på 80 km/t.

 

Bro nr. 20813 - Hørning Station, stibro

Eksisterende bro mellem perronerne hæves ca. 1 meter. Eksisterende trapper ombygges og tilpasses. Der etableres elevatorer på begge perroner.

 

Autotransformerstationer og forsyningsstationer

I forbindelse med elektrificering af strækningen Fredericia - Aarhus skal der etableres én forsyningsstation og fem autotransformerstationer til køreledningsanlæggets strømforsyning. På jernbanestrækningen i Skanderborg Kommune og Aarhus Kommune placeres to autotransformerstationer.

 

Autotransformerne har til formål at fordele strømmen jævnt i køreledningsanlægget og transformere spændingen fra 50 kV til 25 kV, som herefter fødes ind på de enkelte forsyningsafsnit.

 

Det permanente arealbehov til placering af forsyningsstationerne og autotransformerstationerne vil generelt være henholdsvis ca. 3.500 m2 og 1.300 m2 pr. lokalitet. Derudover skal der tinglyses servitut til beskyttelse af kablerne til strømforsyning fra nærmeste transformerstation.

 

Der etableres én autotransformerstation i Skanderborg Kommune.

 

Autotransformerstation ved Hylkevej

Der etableres en autotransformerstation ved kommunevejen Hylkevej. Autotransformerstationen placeres mellem jernbanen og kommunevejen Hylkevej ved siden af eksisterende antennemast.

 

Der etableres vejadgang fra kommunevejen Hylkevej.

 

Generelle bestemmelser

 

Arealer og ekspropriationer

Kørestrømsanlægget med master, køreledninger m.m. etableres primært på Banedanmarks egne arealer, hvorfor der som hovedregel ikke skal erhverves permanente arealer hertil. Der vil dog være enkelte steder, hvor der er behov for arealerhvervelse til placering af master, ledninger, autotransformerstationer og forsyningsstationer. Almindeligvis vil køreledningsanlægget kunne være placeret inden for en afstand af ca. 4 meter fra nærmeste spormidte. Omkring stationsområder vil der blive etableret rammekonstruktioner med andre arealbehov.

 

Ombygning af de eksisterende broer, anlæg af nye broer, tilhørende vejanlæg, nedrivning af broer og sporsænkning medfører et større arealbehov som følge af ændringer i længdeprofil og linjeføring samt ændringer af tilsluttende veje og adgangsveje. Til disse arbejder skal der ske permanent arealerhvervelse ved ekspropriation. Til eksempel skal selve brokonstruktionen stå på jernbanens areal efter anlæggets afslutning.

 

I forbindelse med anlægsarbejderne vil det være nødvendigt at foretage ekspropriationer til arealer, som benyttes til arbejdspladser, arbejdsveje m.m. i anlægsperioden. Når projektet er gennemført og taget i brug, vil de midlertidige eksproprierede arealer blive leveret tilbage til de pågældende lodsejere. Disse arealer eksproprieres midlertidigt.

 

Eldriftsservitut

Langs jernbanestrækningen pålægges naboarealer servitut om eldrift. Servitutten pålægges af hensyn til sikkerheden omkring kørestrømsanlæg og togenes uforstyrrede drift og pålægger restriktioner på bevoksning, bygninger og lign.

 

Servitutten om eldrift forventes at få følgende ordlyd:

 

Servitut om rådighedsindskrænkning i forbindelse med indførelse af elektrisk drift på Banedanmarks hovedstrækninger.

 

Ejendommen pålægges servitut om rådighedsindskrænkning som nævnt i §§ 1 - 5.

 

§ 1

Ingen dele af ejendommens træer og buske må være tættere på end 3 meter målt fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget.

 

For at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at beskære træer og anden bevoksning, som er mindre end 10 meter fra en lodret linje gennem nærmeste elektrificerede spormidte, medmindre bevoksningen er underlagt en driftsform, der sikrer, at den ikke vil kunne nå nærmere end 3 meter til nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget.

 

Stk. 2. Ingen dele af ejendommens træer og buske må ud fra en forstfaglig vurdering være i særlig risiko for at vælte og derved udgøre en særlig risiko for at komme tættere end 3 meter på køreledningsanlægget.

 

§ 2

 

Målt fra en lodret linje gennem nærmeste elektrificerede spormidte må følgende kun findes på ejendommen længere væk end den angivne minimumsafstand.

Minimumsafstand

Tilskuerpladser, oplagspladser og nyopførsel af bygninger.

 

 

 

10 meter

Stakke, stilladser, stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget.

Maskiner og arbejdskøretøjer højere end 2 meter. Dog må landbrugs- og skovredskaber benyttes, hvor det er åbenlyst, at ingen del af disse redskaber kan komme nærmere end 2 meter til spændingsførende dele af køreledningsanlægget.

Flagstænger.

14 meter

Brønde til vandforsyning med stift pumperør.

Tråde hørende til elektriske hegn i større højde end 2 meter over det terræn, hvorpå hegnet står.

 

19 meter

Trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner.

 

§ 3

For at opfylde de i § 1 nævnte krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at fælde træer, som ved en af Banedanmark foretaget forstfaglig vurdering bedømmes til at være i særlig risiko for at vælte og derved udgøre en særlig risiko for anlægget. Sker dette ikke inden udløbet af en af Banedanmark fastsat frist, kan Banedanmark på ejerens bekostning gennemføre de nødvendige foranstaltninger.

 

Stk. 2. Såfremt de i § 2 nævnte krav ikke overholdes, kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen at bringe den servitutstridige tilstand til ophør. Sker dette ikke inden udløbet af en af Banedanmark fastsat frist, kan Banedanmark på ejerens bekostning gennemføre de nødvendige foranstaltninger.

 

§ 4

Ejendommens ejer er endvidere pligtig at tåle, at Banedanmark ved tilsyn med servituttens overholdelse og i forbindelse med foretagelse af nødvendige og påbudte foranstaltninger på ejendommen, herunder fornøden beskæring eller fældning af bevoksning, har ret til færdsel på ejendommen mod erstatning for derved evt. forvoldt skade. En sådan erstatning udredes i mangel af mindelig overenskomst af Banedanmark i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.

 

§ 5

Påtaleretten tilkommer Banedanmark.

 

Linjer svarende til afstandene 10, 14 og 19 meter fra spormidte er vist på arealplanerne.

 

Magnetfelter

Den strøm, der løber i køreledningsanlægget, skaber et magnetfelt omkring jernbanen. Magnetfeltet bliver hurtigt mindre, når man fjerner sig fra kilden. Langs jernbanen vil styrken af magnetfeltet variere afhængigt af strømstyrken, det trafikale mønster og kørestrømsanlæggets udformning.

 

Der er ingen lovgivning eller grænseværdier for magnetfelter, men Sundhedsstyrelsen anbefaler et forsigtighedsprincip, der bl.a. siger, at nye højspændingsanlæg ikke bør opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner. Banedanmark følger Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip på 0,4 µT (mikrotesla) som en årlig gennemsnitsværdi.

 

Såfremt det nye køreledningsanlæg etableres med samme teknologi som på de øvrige elektrificerede jernbanestrækninger, vil der på strækningen Skanderborg - Aarhus opstå et magnetfelt langs med jernbanen, som betyder, at nogle boliger vil være udsat for magnetfelter over 0,4 μT. Derfor er der udført særskilte magnetfeltsberegninger for nærliggende boliger, som viser magnetfeltets udbredelse på disse ejendomme.

 

Boliger, der berøres med et magnetfelt over 0,4 µT for beboelsesrum, pålægges servitut om magnetfelt. Det vurderes af Banedanmark med inddragelse af lodsejer, om der er mulighed for afværgeforanstaltning, således at der ikke vil være beboelsesrum påvirket af magnetfelt over 0,4 µT. Såfremt det ikke er muligt at finde passende afværgeforanstaltning, således at magnetfeltsservitut skal pålægges, tilbydes lodsejer at afstå ejendommen til Banedanmark.

 

Servitutten om magnetfelt forventes at få følgende ordlyd:

 

Ved ændring til elektrisk jernbanedrift på jernbanestrækningen Fredericia - Aarhus vil der opstå et magnetfelt omkring de spændingsførende dele af køreledningsanlægget. Magnetfeltet omkring de enkelte dele aftager hurtigt med afstanden til anlægget.

 

I forhold til magnetfelter anbefaler Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og de danske sundhedsmyndigheder, at der anvendes et forsigtighedsprincip, så det undgås, at beboelsesrum og børneinstitutioner udsættes for magnetfelter større end 0,4 µT (mikrostesla) i døgnmiddel over flere år.

 

Banedanmark har gennemført beregninger af magnetfeltets udbredelse. Magnetfeltet er beregnet som et døgnmiddel baseret på en række forudsætninger såsom spændingsforhold, togtyper, køreplaner, terrænforhold m.m. På baggrund af beregninger er der udpeget eventuelle eksisterende beboelsesrum og børneinstitutioner, som udsættes for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel.

 

I forbindelse med etablering af kørestrømsanlæg på jernbanestrækningen Fredericia - Aarhus pålægges ejendomme med eksisterende beboelsesrum eller børneinstitutioner, som er udsat for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel, servitut om magnetfelt som nævnt i §§ 1 - 2.

 

§ 1

Der er på ejendommen et magnetfelt på 0,4 µT i døgnmiddel. Ejendommens beboelsesrum er på tinglysningstidspunktet placeret inden for dette område. Magnetfeltets udbredelse er vist med skravering på vedlagte kortrids.

 

§ 2

Påtaleretten tilkommer Banedanmark.

 

Fremmede ledninger

Der er afholdt møder med ledningsejere og udarbejdet tekniske ledningsprotokoller.

 

De underskrevne tekniske ledningsprotokoller for de aktuelle brosteder og transformerstationer/forsyningsstationer blev fremvist på besigtigelsesforretningen.

 

Støj og vibrationer i driftsfasen

I driftsfasen vil projektet ikke medføre ændringer af støj- og vibrationsforholdene i forhold til dagens situation, idet både støj- og vibrationsniveauet for eldrevne tog ikke er højere end for dieseldrevne tog.

 

Økonomiske forhold

Banedanmark er anlægsmyndighed på projektet.

 

Vedligeholdelse

Banedanmark varetager fremtidig drift og vedligeholdelse af jernbanen. Der ændres ikke ved nuværende ejerforhold af bygværker i tilknytning til jernbanen.

 

Den fremtidige vedligeholdelse, herunder vintervedligeholdelse, af de ved anlægget nyanlagte, ombyggede og forlagte veje skal - fra det tidspunkt, hvor vejene åbnes for trafik - i overensstemmelse med vejlovgivningens almindelige regler, påhvile de vejbestyrelser eller private ejere og brugere, til hvem vejene afleveres efter anlæggets færdiggørelse.

 

Anlægsfasen

Banedanmark forventer at gennemføre anlægsarbejderne i 2020 - 2023. Arbejdet med opsætning af master og kørestrøm er planlagt til at blive gennemført i 2022 - 2026.

 

Togtrafikken

I anlægsperioden vil togtrafikken blive påvirket af sporspærringer. Der er planlagt flere perioder med spærring af sporene.

 

Nogle af spærringerne omfatter kun det ene spor, hvormed togdriften kan opretholdes i det andet spor. I disse perioder vil strækningen fungere som en enkeltsporet jernbane, hvor der forekommer togdrift fra begge retninger i samme spor. Dette vil give nogle ændringer og eventuelle forsinkelser i forhold til togdriften.

 

I andre perioder etableres der en totalspærring, hvormed togdriften indstilles i begge spor. I de togfrie perioder vil der køre togbusser mellem stationerne.

 

Vejtrafikken

I de perioder, hvor en bro nedrives, og indtil en ny forbindelse over jernbanen er etableret, vil der blive tale om omvejskørsel for vejtrafikken eller kørsel via midlertidige anlagte vejanlæg (interimsveje). Med hensyn til kollektiv trafik vil Banedanmark, i samarbejde med kommune og busselskaber, planlægge omvejskørsel, flytning af stoppesteder m.m.

 

Støj

Under nedrivning af de eksisterende broer og anlæg af nye broer samt etablering af nyt vejanlæg over broerne kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af støj.

 

De primære kilder til støjbelastningen under anlægsarbejdet vil være:

 

Ramning af spunsvægge og pæle til stabilisering af broer og spor.

Ramning af fundamenter til køreledningsmaster.

Nedbrydning, bygning og hævning af broer.

Entreprenørkørsel og materialehåndtering omkring brostederne.

 

Anlægsarbejder vil primært finde sted i dagtimerne, men det kan ikke undgås, at der ind imellem også vil forekomme støjende aktiviteter i aften- og nattetimerne. Igennem hele anlægsperioden vil støjende aktiviteter fra bygge- og oplagringspladser berøre nærliggende boliger. Derudover vil der forekomme støjpåvirkning langs hele strækningen i forbindelse med etablering af fundamenter til køreledningsmaster, opsætning af køreledningsanlæg og spunsning ved broarbejder. Opsætning af køreledningsanlægget vurderes at berøre den enkelte bolig i 2 - 3 dage.

 

Vibrationer

Under nedrivning af eksisterende broer, anlæg af nye broer samt etablering af køreledningsanlæg kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af vibrationer. Ved særligt vibrationsbelastende anlægsarbejder i kort afstand til omkringliggende ejendomme, vil der blive foretaget løbende overvågning af vibrationsniveauet.

 

Inden anlægsarbejdet igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme, såfremt det skønnes nødvendigt i forhold til anlægsaktiviteten, således der kan foreligge dokumentation, hvis der skulle opstå skader på bygninger.

 

***************

 

Projektets indflydelse på ejendommene langs jernbanen blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde mulighed for at udtale sig.

 

De fremmødte lodsejere og disses repræsentanter havde herefter lejlighed til at udtale sig.

 

De væsentligste bemærkninger var følgende:

 

Magnetfelt

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt der i magnetfeltsberegningerne er taget højde for togenes acceleration, idet denne oplyste, at et togs magnetisme forøges ved acceleration.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der indgår en række forhold i magnetfeltsberegningerne, herunder køreplan, togets hastighed med videre, hvorfor ovenstående forhold er en del af beregningsgrundlaget.

 

Miljøpåvirkninger

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt der i forbindelse med projektet er udarbejdet en CO2-tilbageberegning.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der forud for projektet er udarbejdet en VVM-redegørelse (vurdering af virkninger for miljøet), som indeholder en række oplysninger om projektets miljøpåvirkninger. Idet anlægsmyndighedens repræsentanter ikke umiddelbart havde kendskab til, hvorvidt CO2-tilbageberegninger er en del af VVM-redegørelser, vil dette undersøges nærmere.

 

Erstatningsfastsættelsen

En lodsejer ønskede oplyst, hvem der betaler for træfældningen langs jernbanen samt hvem, der forestår erstatningsfastsættelsen for samme.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at Banedanmark forestår fældningen af den beplantning, som skal fjernes grundet projektet, hvorefter lodsejerne er forpligtigede til at opretholde beplantningen i overensstemmelse med den pålagte servitut. Erstatning for tab af beplantning på egen grund fastsættes af ekspropriationskommissionen i forbindelse med de senere ekspropriationsforretninger. 

 

En lodsejer ønskede at høre nærmere om den erstatning, som er tilkendt ved andre ejendomme.

 

Kommissarius vejledte i denne forbindelse om, at der på nuværende tidspunkt er indvarslet til en besigtigelsesforretning, hvor der alene er fokus på prøvelsen af projektet. Kommissarius bemærkede hertil, at der på et senere tidspunkt vil blive indvarslet til en ekspropriationsforretning, hvor eventuelle erstatningsspørgsmål vil blive behandlet. Kommissarius vejledte endvidere om, at rigtig mange ejendomme berøres af projektet, idet en enslydende eldriftsservitut vil blive pålagt samtlige ejendomme, som er beliggende langs jernbanen hele vejen fra Fredericia til Lindholm nord for Aalborg, hvorfor der skal være en ”rød tråd” i disse afgørelser. Kommissarius understregede dog, at det altid vil være en individuel vurdering fra ejendom til ejendom, idet servitutten kan berøre de enkelte ejendomme på forskellig vis.

 

Anlægsarbejdet

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt anlægsmyndigheden tager hånd om eksisterende kloakledninger i forbindelse med anlægsarbejdet.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at ledningsforholdene undersøges forud for anlægsarbejdets påbegyndelse.

 

Midlertidige nærhedsgener fra anlægget

En lodsejer udtrykte bekymring for de gener og eventuelle skader, som kan opstå i forbindelse med piloteringsarbejdet, når masterne langs jernbanen skal etableres.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter vejledte om, at der forud for anlægsarbejdet foretages fotoregistrering af visse ejendomme med henblik på at kunne dokumentere eventuelle revneskader. Det blev endvidere bemærket, at der i denne forbindelse vil være en dialog med de nærmeste berørte lodsejere, hvortil der udarbejdes varslingsbreve og en SMS-ordning ved ændringer.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt man som lodsejer bliver varslet, inden der kommer nattearbejde, hvilket blev bekræftet af anlægsmyndighedens repræsentanter.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt anlægsmyndigheden er opmærksom på, at mange af de ejendomme, som er beliggende tæt på jernbanen, har meget dårlige jordbundsforhold, hvilket kan være problematisk i forbindelse med piloteringsarbejdet.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der forud for anlægsarbejdet laves jordbundsundersøgelser, og at anlægsmyndigheden er opmærksom på disse forhold.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt der foretages fotoregistrering af de nærvedliggende ejendomme i forbindelse med broarbejderne.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der for berørte ejendomme vil blive foretaget fotoregistrering, hvortil der for visse ejendomme opstilles vibrationsmålere, som har til formål at monitorere vibrationerne fra anlægsarbejdet.

 

Hegn langs jernbanen

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt det i forvejen opførte hegn langs jernbanen ved Hylke kan forblive efter anlægsarbejdets færdiggørelse.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der kan opstå behov for at fjerne dele af hegn langs jernbanen i forbindelse med anlægsarbejdet, men at hegnet i så fald herefter retableres efter anlægsarbejdets færdiggørelse.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt de i forvejen opførte hegn langs jernbanen generelt kan forblive efter anlægsarbejdets færdiggørelse.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der kan opstå behov for at fjerne dele af hegn langs jernbanen i forbindelse med anlægsarbejdet, og at disse hegn kun vil blive retableret efter anlægsarbejdets færdiggørelse, hvis de har betydning for opretholdelse af sikkerheden på jernbanen. Hvis lodsejere finder, at hegn mod banen er nødvendigt for ejendommen, må lodsejere selv etablere hegn mod banen som eget hegn, det vil sige ikke i skel mod banen, men på egen grund, så hegnet kan tilses og vedligeholdes uden adgang til baneareal.

 

Master og kørestrøm

En lodsejer stillede forslag om, at masterne til køreledningerne opstilles midt mellem sporene i stedet for på ydersiden.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at det kan være teknisk muligt at lave de såkaldte ”galgemaster”, som placeres midt mellem sporene, men at dette vil være en generel fordyrelse af projektet, hvorfor anlægsmyndigheden fastholder, at der skal bygges videre på det eksisterende mastesystem. 

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvor på strækningen masterne til køreledningerne skal placeres, og om der tages højde for, at de ikke placeres foran køkkenvinduer eller lignende.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der endnu ikke er kendskab til masternes placering. Det blev hertil bemærket, at der i videst muligt omfang tages hensyn til masteplaceringen i forhold til beboelser langs jernbanen.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt der konstant vil være strøm i ledningerne på masterne.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter bekræftede, at der vil være spænding i kørestrømsledningerne og bemærkede, at strømmen forøges, når togene kører forbi.

 

Det fremlagte projekt

En lodsejer ønskede klarlagt, hvorvidt det fremlagte kortmateriale er endeligt. Lodsejeren bemærkede, at der forud for forretningen har været fremlagt en række forskellige kort, som har skabt forvirring om det endeligt foreslåede projekt.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der kan ske mindre tilretninger af projektet frem mod den senere ekspropriationsforretning, men at anlægsmyndigheden foreslår det fremlagte projekt over for kommissionen ved nærværende besigtigelsesforretning.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorfor det ikke forud for forretningen er kommunikeret ud, at flere af de af projektet berørte jernbanebroer er udskudt til en senere forretning.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter vejledte i denne forbindelse om, at alle indvarslede lodsejere er berørt af eldriftsservitutten, hvorfor de er inviteret til nærværende besigtigelsesforretning. Det blev hertil bemærket, at udskydelsen af de enkelte jernbanebroer fremgår af det fremsendte kortmateriale, og at forretningerne vedrørende disse forventes afholdt i foråret 2020.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvornår anlægsmyndigheden forventer at have klarhed over, hvor på strækningen de skal bruge arealer til midlertidigt arbejdsareal.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste til dette, at der vil være klarhed over placeringen af de midlertidige arbejdsarealer forud for ekspropriationsforretningerne frem mod 2021.

 

Beplantning

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt man som lodsejer kan komme i kontakt med den forstfaglige i forbindelse med, at denne kommer ud på ejendommene for at vurdere hvilke træer, der skal fjernes som led i projektet.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at den forstfagliges ankomst vil blive varslet, og at denne kan kontaktes forud for ankomsten på de enkelte ejendomme.

 

Ekspropriationskommissionens beslutning

Ekspropriationskommissionen drøftede herefter de fremsatte bemærkninger og forslag indgående.

 

Ekspropriationskommissionen valgte at godkende det fremlagte projekt og fastsatte herefter følgende:

 

Tekniske bestemmelser

 

St. 75.420 - 96.330

Jernbanen elektrificeres, og der pålægges servitut om eldrift.

 

St. 77.010

Båstrupvej (bro nr. 20764).

Broen behandles på en senere forretning.

 

St. 78.050

Fårbjergvej (bro nr. 20771).

Broen behandles på en senere forretning.

 

St. 78.660

Hylkevej (bro nr. 20772).

Broen behandles på en senere forretning.

 

St. 78.700 - 78.775 h.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 21 Hylke By, Hylke. Ejendommen kan overtages af Banedanmark.

 

St. 80.070 - 80.120 v.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 27 Hylke By, Hylke. Ejendommen kan overtages af Banedanmark.

 

St. 80.100 - 80.110 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 27 Hylke By, Hylke til jernbanen, matr. nr. 30b Hylke By, Hylke.

 

St. 80.260 - 80.265

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 20ø Hylke By, Hylke til jernbanen, matr. nr. 30b Hylke By, Hylke.

 

St. 80.630 - 80.670 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 3f Horndrup By, Tåning til autotransformerstation til jernbanen, matr. nr. 27 Horndrup By, Tåning.

Der etableres vejadgang til autotransformerstationen via ny overkørsel til kommunevejen Hylkevej.

 

St. 82.907 - 82.925

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 51 Vrold, Skanderborg Jorder til jernbanen, matr. nr. 64a Vrold, Skanderborg Jorder.

 

St. 82.930

Horsensvej (bro nr. 20780).

Broen hæves.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 12f, 12p, 10al og 51 Vrold, Skanderborg Jorder til kommunevej Horsensvej.

 

St. 85.245

Korsvejen (bro nr. 20788).

Eksisterende bro nedlægges og erstattes af en ny bro (bro nr. 20789) 15 meter mod nordøst.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 14a og 66l Skanderborg Markjorder til kommunevej Korsvejen.

Overkørsel til matr. nr. 14a Skanderborg Markjorder tilpasses til vejprojekt.

Del af eksisterende privat fællesvej på matr. nr. 14ch Skanderborg Markjorder sideflyttes og tilsluttes nyt forløb for Korsvejen. Overkørsel til privat fællesvej på matr. nr. 14bæ Skanderborg Markjorder tilpasses nyt forløb for Korsvejen.

 

St. 85.833 - 85.855

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 13l Hestehaven, Skanderborg Jorder til jernbanen, matr. nr. 27a Hestehaven, Skanderborg Jorder.

 

St. 88.610

Gl. Randersvej (bro nr. 20802).

Broen erstattes af en ny bro samme sted.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 10, 2a og 2ax Ladegård, Skanderborg Jorder til kommunevej Gl. Randersvej.

 

St. 89.800 - 90.230

Randersvej (bro nr. 20804).

Sporene sænkes under broen og på hver side af broen.

Der tillægges færdselsret og vejret for infrastrukturforvalteren over matr. nr. 40a Gram, Skanderborg Jorder og den private fællesvej Alhøjvej.

 

St. 90.460

Lynghøjvej (bro nr. 20806).

Broen hæves.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 10q, 10af, 31 og 53 Stilling, Skanderborg Jorder til kommunevej Lynghøjvej.

 

Der etableres en ny stibro på nordøstsiden af bro nr. 20806, Lynghøjvej.

 

Trapper til matr. nr. 31, 54, 10ai og 10af Stilling, Skanderborg Jorder nedlægges.

Trappe til matr. nr. 53 Stilling, Skanderborg Jorder tilpasses reguleret vej.

 

St. 91.200

Bjertrupvej (bro nr. 20808).

Broen behandles på en senere forretning.

 

St. 93.120

Skanderborgvej/Aarhusvej (bro nr. 20812) med stibroer (bro nr. 20811 og 20812.1).

De tre broer erstattes med en bro med cykelstier i begge sider.

 

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 2g Bjertrup By, Hørning, matr. nr. 9gi, 9gc, 61 og 9c Hørning By, Hørning samt matr. nr. 3 Stilling, Skanderborg Jorder til kommunevejen Skanderborgvej/Aarhusvej.

 

Eksisterende privat fællesvej på matr. nr. 9gc Hørning By, Hørning nedlægges.

 

Eksisterende privat fællesvej reguleres på matr. nr. 9d Hørning By, Hørning til kommunevej Skanderborgvej. Der eksproprieres areal til regulering af privat fællesvej til matr. nr. 9d Hørning By, Hørning fra matr. nr. 9gk og 61 Hørning By, Hørning og matr. nr. 3 Stilling, Skanderborg Jorder.

 

St. 94.650

Hørning Station (bro nr. 20813.8).

Eksisterende gangbro hæves. Elevatorer etableres.

 

 

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Holger Hedegaard                               Jens Ole Juhler

Poul Berg               Knud Møller Jensen

/Mads Dalsgaard

 

 

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Mads Dalsgaard