Elektrificering af jernbanestrækningen Hedensted - Horsens, ekspropriationsforretning den 23. april 2020

 

EKSPROPRIATION

 

Med henblik på elektrificering af jernbanestrækningen mellem Hedensted og Horsens vil der efter reglerne i statsekspropriationsloven (lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008) blive afholdt en ekspropriationsforretning

 

TORSDAG DEN 23. APRIL 2020

 

Forretningen begynder kl. 9.30 ud for ejendommen beliggende Højballevej 2, 8700 Horsens og omfatter den ejendom, der er opført i arealfortegnelse nr. 16 under løbenummer 396.

 

Forretningen fortsætter kl. 10.45 ud for ejendommen beliggende Hanstedvej 48B, 8700 Horsens og omfatter den ejendom, der er opført i arealfortegnelse nr. 15 under løbenummer 364.

 

Jeg indkalder derfor såvel ejere og brugere af ejendommene som enhver anden, der har en interesse at varetage, til at møde ved forretningen enten personligt eller ved stedfortræder med skriftlig fuldmagt. Ejere bedes orientere eventuelle brugere om forretningen.

 

Møde om erstatningen vil foregå i forlængelse af besigtigelsen af de enkelte ejendomme og færdigbehandles på stedet.

 

Ovennævnte fortegnelser over de rekvirerede arealer m.v. er tilsendt de berørte ejere. Fortegnelserne og ekspropriationsplanerne vil fra og med den 26. marts 2020 være fremlagt til gennemsyn hos Borgerservice i Horsens Kommune.

 

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland,

Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, telefon 86 52 16 55,

den 12. marts 2020

 

Mette Plejdrup Nielsen

 

www.kommissarius.dk            post@kommissarius.dk