Baltic Pipe Jylland, Egtved - Lillebælt Vest, besigtigelsesforretningen den 30. oktober 2019

 

 

 

 

 

 

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

 

 

BALTIC PIPE JYLLAND

EGTVED - LILLEBÆLT VEST

(Besigtigelsesforretningen den 30. oktober 2019)

1. hæfte

 

 

Onsdag den 30. oktober 2019 kl. 9.30 samledes kommissionen i Sydbank Arena/Kolding Hallerne, Ambolten 2-6, Kolding for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af etablering af Baltic Pipe Jylland, Egtved - Lillebælt Vest, delstrækningerne Skanderup - Stenderup og Stenderup - Lillebælt Vest.

 

Til stede var Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, de af Transport- og Boligministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidligere tømrermester Ole Riber Kjær, Henne og tidligere gårdejer Holger Hedegaard, Vinderup samt Eva Pinnerup, Viborg og Preben Jensen, Odder, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.

 

Som repræsentant fra Kolding Kommune mødte Claus Harkjær Jensen og Karin Niemann-Christensen.

 

Den ledende landinspektør, Søren Andersen, mødte.

 

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Frederik Jacobi Grøn.

 

For anlægsmyndigheden, Energinet, mødte chefkonsulent Ole Daugaard Buhl, områdeleder Marian Kaagh, chefkonsulent Jørn Hougaard Sørensen, anlægsingeniør Allan Nielsen, naboretskonsulent Søren Peschardt og seniorassistent Christina Brodersen.

 

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

 

Transport- og Boligministeriet har ved brev af 29. august 2019 bemyndiget Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland til at nedsætte en ekspropriationskommission med henblik på at afholde de nødvendige besigtigelsesforretninger.

 

Energinet gjorde rede for projektet og oplyste følgende:

 

Forudsætninger

Baltic Pipe-projektet gennemføres i samarbejde mellem Energinet og det polske gastransmissionsselskab GAZ-SYSTEM. Projektet er godkendt af energi-, forsynings- og klimaministeren i henhold til § 4 i lov om Energinet, og kommercielle aktører har indgået bindende 15-årige kontrakter vedrørende kapacitet fra det norske gasopstrømssystem til det danske gastransmissionssystem og videre til det polske transmissions-system på i alt ca. 8 mia. m3 årligt, svarende til 80 % af den samlede kapacitet.

 

Baltic Pipe-projektet er et projekt af fælles europæisk interesse (PCI), der binder Europas energisystemer tættere sammen og bidrager til opfyldelse af EU’s klima- og energipolitiske mål. Regionalt vil projektet, sammen med andre af GAZ-SYSTEMs planlagte projekter, binde gasmarkederne i Europa bedre sammen og således understøtte sammenhængen i den europæiske Energiunion. Projektet modtager på den baggrund støtte fra EU.

 

Projektet styrker det eksisterende danske gassystem ved bl.a. at diversificere forsyningen, da Danmark får en ekstra forsyningskilde fra det norske gassystem med mulighed for også at blive forsynet via Polen. Det giver endvidere mulighed for øget konkurrence på gasmarkedet.

 

Herudover vil Baltic Pipe bidrage til at understøtte økonomien i det samlede danske gassystem, således at det kan understøtte den grønne omstilling ved transport af biogas og andre grønne gasser, der bidrager til at reducere det danske CO2-udledning. Frem mod 2050 vil der forventeligt også være mulighed for at transportere grønne gasser i Baltic Pipe.

 

Endelig forventes projektet at skabe et potentiale for, at Polen og tilstødende lande får mulighed for at fortrænge noget af deres betydelige kulforbrug med gas, hvilket reducerer deres negative påvirkning af jordens klima. Denne mulighed for hurtige CO2-reduktioner følger anbefalingerne fra FN’s klimapanel. Samtidig skabes mulighed for at afhjælpe den omfattende lokale luftforurening i Polens storbyer.

 

Idriftsættelsen skal ske senest 1. oktober 2022 inden udløb af Polens nuværende gaskontrakter med Rusland.

 

Lovgrundlag

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har ved brev af 20. november 2018 godkendt den del af Baltic Pipe-projektet, som Energinet skal etablere. Godkendelsen er truffet i henhold til § 4, stk. 3, i lov om Energinet.

 

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets godkendelse medfører ikke fritagelse for eventuelle tilladelser i henhold til anden lovgivning.

 

Myndighedsgodkendelser

Erhvervsministeren har den 9. juli 2019 udstedt bekendtgørelse nr. 713, som fastlægger plangrundlaget for Baltic Pipe-projektet på dansk grund.

 

Miljøstyrelsen har ved brev af 12. juli 2019 meddelt tilladelse til Baltic Pipe-projektet. Tilladelsen er meddelt i henhold til § 25, stk. 1 i miljøvurderingsloven.

 

Energistyrelsen har i brev dateret 21. august 2019 meddelt tilladelse til ekspropriation i medfør af § 55 i lov om naturgasforsyning.

 

Transport- og Boligministeriet har den 29. august 2019 meddelt Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland bemyndigelse til at iværksætte en besigtigelsesforretning.

 

Der er i forbindelse med fastlæggelsen af linjeføringen indhentet tilladelser efter anden lovgivning til konkrete arbejder, herunder f.eks.:

 

Naturbeskyttelsesloven: Arbejde ved beskyttede naturtyper og krydsning af vandløb

Museumsloven: Gennembrydning af beskyttede diger og berøring af fortidsminder

Skovloven: Arbejde i fredskov

Vandløbsloven: Afbrydelse og omlægning af vandløb

Vejloven: Krydsning af offentlige veje

 

Tilladelserne i henhold til særlovgivningen medbringes ved besigtigelses- og ekspropriationsforretningen.

 

Tegningsoversigt

 

Tegn. nr.

Dato

Mål

Emne

Stationering

23-404-2

29.08.2019

1:25.000

Oversigtskort

19.950 - 38.700

0-3.400

23-404-100-5

29.08.2019

1:5.000

Besigtigelsesplan

19.950 - 24.760

23-404-100-6

29.08.2019

1:5.000

Besigtigelsesplan

24.760 - 28.740

23-404-100-7

29.08.2019

1:5.000

Besigtigelsesplan

28.740 - 34.500

23-404-100-8

29.08.2019

1:5.000

Besigtigelsesplan

34.500 - 37.960

23-713-100-1

29.08.2019

1:5.000

Besigtigelsesplan

37.960 - 38.700

0-3.400

 Projektbeskrivelse

Projektet består af nedenstående elementer:

Rørledning fra Europipe II rørledningen i Nordsøen og ind til modtagerterminal Nybro

En udbygning af modtagerterminalen i Nybro (inden for eksisterende stationsareal)

Rørledning i Jylland fra Egtved til Lillebælt

Rørledning til krydsning af Lillebælt

Rørledning på Fyn fra Lillebælt til Nyborg

Rørledning på Sjælland går fra Kongsmark til ilandføringspunktet ved Faxe Bugt

En rørledning tværs over Østersøen fra Faxe Bugt til Polen

Anlæg af en kompressorstation ved Næstved

Anlæg af 17 linjeventilstationer (herefter L/V stationer)

 

  Figur 1

viser oversigt over Baltic Pipe (grøn signatur).

 

Eksisterende gastransmissionsnet vist med gul signatur.

 

På strækningerne mellem modtagerterminal Nybro og eksisterende kompressorstation ved Egtved samt krydsningen af Storebælt er der allerede anlagt to parallelførte rørledninger, og kapaciteten på disse strækninger er tilstrækkelig. Den samlede længde af rørledningen på land er ca. 210 km.

 

Da bl.a. kompressorenhederne på kompressorstationen er drevet på el, er der behov for at etablere en transformerstation i tilknytning hertil. Elforsyningen af kompressorstationen ved Næstved består af følgende elementer:

 

Anlæg af 50 kV transformerstation i umiddelbar tilknytning til kompressorstation, og

50 kV elkabler fra eksisterende eltransformerstationer ved Blangslev og Haslev og frem til kompressorstationen.

 

Det er netselskabet Cerius, som har ansvaret for at etablere og drive elforsyningen frem til koblingen på transformerstationen, mens Energinet skal etablere og drive transformerne.

 

Rørledningen passerer gennem følgende kommuner:

 

I Jylland: Varde, Vejen, Vejle og Kolding

På Fyn: Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde og Nyborg

På Sjælland: Slagelse, Næstved og Faxe

 

Linjeføringen for rørledningen (Kolding Kommune)

Projektet er omfattet af miljøvurderingsloven, hvorfor der har været gennemført en fuld VVM-proces med 1. og 2. offentlighedsfase. Linjeføringen er fastlagt inden for det projektområde, som er godkendt i miljøkonsekvensvurderingsrapporten. Endvidere er den fastlagt med respekt for landsplandirektivet, således linjeføringen er fastlagt minimum 200 meter fra landsplandirektivets afgrænsning.

 

Energinets valg af linjeføring er fastlagt ud fra sikkerhedsmæssige, anlægstekniske, miljømæssige og samfundsøkonomiske forhold. I forbindelse med fastlæggelsen af linjeføringen er der også inddraget hensyn i forhold til kommunernes planlægning, landskabelige- og ejendomsspecifikke forhold samt input fra den enkelte lodsejer efter besøg, herunder om der f.eks. er meddelt en landzonetilladelse til byggeri.

 

Linjeføringen er primært fastlagt i det åbne land på landbrugsjord.

 

Linjeføringen er primært fastlagt i det åbne land på landbrugsjord. Fra kommunevejen Hylkedalvej umiddelbart sydøst for linjeventilstation (L/V) Skanderup er linjeføringen fastlagt i lige linje mod sydøst. Inden krydsning af Tankedalsvej i st. 21.150 drejer linjeføringen yderligere mod syd mod et punkt i km 22.150, som ligger mellem 2 arealer med fredskov. Linjeføringen drejer mere mod øst og går nord om et område med registreret kulturarvsarealer ved Svanemosen. Arealerne fra st. 24.760 til km ca. 26.200 er udlagt til fredskov, hvor der også er registreret enge og søer, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Ved Ødisvej i st. 26.160 drejer linjeføringen mod øst og er fastlagt med respekt for boliger ved Fovsletvej og sø ved st. 26.480. Linjeføringen krydser Sønderjyske Motorvej i st. 26.800 og 400 kV luftledningsanlæg ved st. 27.060. I st. 27.100 til 27.400 er linjeføringen fastlagt med knæk/bøjning gennem fredskov. Fra st. 27.400 til 29.800 er linjeføringen fastlagt, således den ligger nord for boliger og syd for fredskov ved Vonsildvej. Linjeføringen fortsætter mod øst og er fastlagt nord for fredskov ved st. 28.700. I st. 29.800 ændrer linjeføringen først retning mod nordøst, således rørledningen er placeret med en minimumsafstand på 154 meter til vindmølle på matr. nr. 15d Vonsild By, Vonsild. Herefter drejer linjeføringen mod nordøst mod st. 31.500, hvor rørledningen placeres mellem Binderup Mølleå mod syd og fredskov mod nord. Linjeføringen fortsætter mod nordøst, hvor den går syd om Sdr. Bjert ved st. 34.500 og nord et område med fredskov ved st. 36.000. Ved st. 36.500 drejer linjeføringen mod øst og går syd om Sdr. Stenderup. Linjeføringen er på matr. nr. 3a Varmark By, Sdr. Stenderup fastlagt med respekt for område med registreret fremtidig byzone inden for kommuneplanperioden 2017 - 2029. Linjeføringen krydser i st. 37.330 - 37.580 en eng, som er beskyttet § 3-natur, men går nord om en eng i st. 37.650.

 

Kommunevejen Skibelundvej ligger i st. 37.940 ca. 700 meter vest for L/V Stenderup.

 

Fra Skibelundvej er linjeføringen planlagt mod øst til Gl. Ålbovej, hvor linjeventil-station (L/V) Stenderup er planlagt placeret. Fra L/V Stenderup er linjeføringen planlagt mod nordøst i retning mod den fastlagte krydsning ved Lillebælt. Ved st. 1.200 er linjeføringen fastlagt nord for eksisterende boliger. Herefter går linjeføringen mod øst under hensyntagen til en byggeret på matr. nr. 64a Sdr. Stenderup By, Sdr. Stenderup nord for st. 1.800, hvorefter den drejer mod nordøst, således linjeføringen ved st. 3.000 krydser levende hegn, som allerede skal beskæres i forbindelse med anlægsarbejder med krydsning af Lillebælt. Beplantning er en del af den landskabsfredning, som er tinglyst på Stenderuphalvøen.

 

I st. 3.360 er ilandføringspunktet til krydsning af Lillebælt. 

 

Tekniske bestemmelser

Rørledningen projekteres og udføres i henhold til bekendtgørelse om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø (nr. 414 af 8. juli 1988 med senere tilføjelser). Bekendtgørelsens regler bygger ovenpå GPTC-guiden, som er en amerikansk standard: ”Guide for Transmission and Distribution Piping Systems, GPTC, 1998”. Som tillæg til denne GPTC-guide foreligger tillægsbestemmelser fra Arbejdstilsynet i form af en vejledning (F.0.1 fra juli 2001). Vejledningen refererer til en række standarder for materialer og udførelse.

 

Rørledningen

På strækningen mellem Skanderup og Stenderup anlægges rørledningen med en udvendig diameter på 1.000 mm (40”). Rørenes godstykkelse ligger mellem 13 og 25 mm. På strækningen mellem Stenderup og Lillebælt Vest anlægges rørledningen med en udvendig diameter på 900 mm (36”). Rørenes godstykkelse ligger mellem 12 og 22,2 mm.

 

Rørledningen anlægges som en stålledning med en coating udvendigt på 2,5 mm polyethylen (PE).

 

I områder med særlig høj grundvandsstand eller blød bund, hvor der kan være risiko for opdrift på rørledningen, monteres betonklodser på rørledningen.

 

Rørledningens placering og etablering

GPTC-guiden fastsætter sammen med Arbejdstilsynets danske tillægsbestemmelser krav til linjeføringens ”class-location” og ”minimumsafstand”.

 

Class-location fastlægges i en afstand på 200 meter på hver side af centerlinjen for rørledningen i enhver fortløbende længde på 1.600 meter langs med rørledningen.

 

Class-location zonen bestemmes ud fra befolknings- og bygningstætheden langs rørledningen samt på grundlag af kommuners udbygningsplaner (kommuneplaner, lokalplaner m.v.) eller udstedte byggetilladelser.

 

Arealerne omkring rørledningen opdeles i klasser (class-locations) fra klasse 1 til klasse 4.

 

Jo flere bygninger beregnet til beboelse og erhverv, der findes inden for 200 meter på hver side af rørledningen, des tykkere stålrør skal anvendes. Tykkelsen af stålrørene kan således variere afhængig af behov. Variation af stålrøret kan ses af nedenstående tabel.

 

Udover ovennævnte class-location stiller Arbejdstilsynet krav om overholdelse af en minimumsafstand til bygninger, som er beregnet til varigt ophold for mennesker. Minimumsafstanden beregnes på baggrund af det maksimale tryk i rørledningen, ledningens diameter og ståltykkelsen.

 

På strækningen Skanderup - Stenderup anvendes en rørdiameter på 40”, mens der på strækningen Stenderup - Lillebælt Vest anvendes en rørdiameter på 36”. Der er således følgende minimumsafstande til bebyggelse:

 

Rør-

diameter

Designtryk

Ståltykkelse af rør

(mm)

Minimumsafstande til bebyggelse (m)

Tommer/ mm

(bar)

Min

(Kl. 1)*

Max

(Kl. 4)

Kl. 1

Kl. 2

Kl. 3

Kl. 4**

36”/914

80

12,0

22,2

79

66

55

44

40”/1.016

80

13,0

25,0

88

73

61

49

 

*

Kl. refererer til rørklasse (class location)

**

Klasse 4 rør anvendes kun efter særlig tilladelse fra Arbejdstilsynet

 

I det åbne land etableres rørledningen generelt i class-location 1, hvor afstanden til nærmeste beboelse som minimum er 88 meter på strækningen Skanderup - Stenderup, mens den på strækningen Stenderup - Lillebælt Vest er 79 meter. Hvis rørledningen ligger tættere på boliger end den angivne minimumsafstand, vil godstykkelsen typisk være øget på den del af rørledningen, der ligger inden for de 88/79 meter.

 

Generelt etableres rørledningen i åben rørgrav med en jorddækning på mindst 1 meter. Konkrete forhold kan betyde, at rørledningen etableres dybere med f.eks. 1,3 - 1,5 meters jorddække for f.eks. at udligne terrænforskelle eller for at kunne overholde afstandskrav til eksisterende ledninger i jorden, herunder hensynet til drændybde m.v.

 

Generelt søges anvendt lige rør, der reguleres til landskabet med elastiske bøjninger. I enkelte tilfælde ved skarpe retningsændringer og lignende indsvejses et rørstykke, der enten er forbukket eller bukkes lokalt med bukkemaskine.

 

Rørledningen udstyres med et katodisk beskyttelsesanlæg (KB-anlæg), som ved hjælp af en lavspænding beskytter gasledningen mod korrosion, hvorfor der enkelte steder i markskel, vejsider m.v. bliver placeret mindre målerskabe.

 

Langs ledningen placeres markeringspæle, normalt 2 meter forskudt fra ledningen. Markeringspælene placeres i markskel, vejkanter og lignende med en afstand, så man generelt kan se fra den ene pæl til den anden.

 

Rørledningens krydsning af jernbaner, veje, vandløb og ledninger

Krydsninger af jernbane, veje, vandløb og andre ledninger sker efter nærmere forhandlinger med de respektive myndigheder/ejere.

 

Krydsning af jernbane sker efter nærmere aftale med Banedanmark eller anden ejer af jernbanestrækning. Krydsning af jernbane vil enten blive udført som en styret underboring eller ved tunnelering med et foringsrør, der har en større diameter end rørledningen.

 

Ved krydsning af større veje, hvor etablering i åben rørgrav giver særlige udfordringer, vælges i stedet at udføre krydsningen ved hjælp af gennempresning eller styrede underboringer. Krydsning af offentlige veje sker efter nærmere forhandlinger med vejmyndigheden, jf. vejloven.

 

Ved krydsning af vandløb og lignende, hvor etablering i åben rørgrav giver særlige udfordringer, vælges i stedet at udføre krydsningen ved hjælp af styrede underboringer. Private og offentlige vandløb, afvandingssystemer m.m. reguleres og/eller retableres i fornødent omfang. Regulering af vandløb gennemføres i samarbejde med vandløbsmyndigheden, jf. vandløbslovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

 

Drænledninger og andre former for afvandingssystemer vil blive retableret og reguleret i fornødent omfang. Energinets dræneksperter vil på baggrund af oplysninger om dræn og afvandingssystemer fra lodsejer og ud fra konkrete forhold, som viser sig under anlægsarbejderne, stå for valg af løsning for retableringen.

 

Katodisk beskyttelse af rørledningen mod elektriske spændinger

Til den katodiske beskyttelse af rørledningen, som er en stålledning, kan der blive behov for såkaldte anodebede med tilhørende teknikskabe. Et anodebed vil aflede spændinger til jord. Der kan være behov for anodebed, hvor rørledningen anlægges i nærhed af højspænding eller nær høje genstande, hvor der er øget risici for lynnedslag. Et anodebed består typisk af 8 stk. anoder placeret med en indbyrdes afstand på 3 meter i en eller to rækker. Anoderne kan være et ”spirorør” Ø300 mm af galvaniseret stål med en længde på omkring 1,6 meter, hvori der er placeret en magnetit anode i koksfyld. Anoderne placeres i forborede huller, således der vil være ca. 2 meter fra terræn til overkant af anode. Den endelige placering vil blive fastlagt inden ekspropriationsforretningen.

 

Fiberkabel langs gasledningen

I forbindelse med etableringen af gasledningen etableres der desuden et fiberkabel til brug for kommunikation og overvågning af Energinets installationer. Fiberkablet etableres under overkant af gasrøret og med en afstand på højst 15 - 50 cm fra gasrøret.

 

Til fiberkablet etableres brønde i niveau med terræn til brug for overvågning og reparation. Den omtrentlige placering af fiberbrøndene i forhold til rørledningen er vist med tilhørende bilag.

 

Erhvervelse af rettigheder

Til projektets gennemførelse er der behov for at erhverve arealer til brug for stationsanlæg, til pålæg af servitutrettigheder til sikring af gastransmissionsanlægget med tilbehør samt ret til etablering af midlertidige rørlager- og oplagspladser samt skurby.

 

Hertil kommer behov for ret til midlertidige overkørsler fra offentlige veje i ledningstracéet og ret til benyttelse af private fællesveje og private veje som adgangsveje til anlægsarbejderne i forbindelse med anlæg af naturgasledningen.

 

Erhvervelse af areal

Til projektets gennemførelse er der behov for at erhverve arealer til stationsanlæg. Der er derudover behov for at erhverve areal til L/V Stenderup, som også skal indeholde en scraper.

 

Pålæg af servitutter til sikring af gastransmissionsanlægget

For at sikre gastransmissionsanlægget mod beskadigelse eller anden overlast pålægges servitut om gastransmissionsanlæg i en bredde på 20 meter til hver side af rørledningens centerlinje. Servitutten regulerer byggeri og andre faste anlæg, beplantning samt terrænregulering m.v. Servitutten sikrer desuden ledningsejers ret til at foretage eftersyn og vedligehold.

 

Ligeledes kan der blive behov for supplerende servitutbestemmelser til beskyttelse af målerskabe, ledninger, katodisk beskyttelsesanlæg m.m.

 

Anvendelse af arbejdsarealer

Til gennemførelse af anlægsarbejderne er der behov for ret til midlertidig brug af arealer langs med linjeføringen. Endvidere er der behov for ret til etablering af midlertidige rørlager- og oplagspladser samt skurby.

 

Den endelige placering og udformning fastlægges ved ekspropriationsforretningen.

 

De midlertidigt eksproprierede arealer, der er langs den nye rørledning, vil blive anvendt til arbejdsareal i form af muld- og råjordsdepot, køreveje og rørgrav og har normalt en bredde på ca. 32 meter. Ved ilandføringen ved Lillebælt Vest er der behov for større arbejdsarealer til bl.a. oplæg af rør til sammensvejsning af fire rørstrenge på op til ca. 1 km pr. stk.

 

Mulden skrabes af og lægges til side inden anlægsarbejdets opstart. Gasledningen samles oven på jorden og hejses derefter samlet i sektioner ned i den gravede ledningsgrav.

 

Det samlede anlægsarbejde vil typisk vare op til 3 måneder på den enkelte ejendom. Dog forventes anlægsarbejderne i forbindelse med krydsning af Lillebælt at vare ca. 9 måneder.

Figur 2 viser det typiske arbejdsbælte på ca. 32 meter

 

Gener og tab vil blive opgjort efter anlægsarbejdets afslutning ved indgåelse af aftale mellem lodsejer og Energinet.

 

Krydsninger af jernbaner og veje m.m.

 

Kolding Kommune

 

Stationering

(km)

Krydsning

21.154

Statsvej, Tankedalsvej

22.832

Kommunevej, Svanevang

23.484

Kommunevej, Hjarupvej

24.759

Kommunevej, Svanemosevej

25.336

Kommunevej, Tværford

25.470

Vandløb, Vonsild Å

25.919

Kommunevej, Tværford

26.194

Kommunevej, Ødisvej

26.289

Kommunevej, Fovsletvej

26.807

Statsvej, Sønderjyske Motorvej

27.065

Luftledningsanlæg 400 kV

27.863

Kommunevej, Vonsildvej

29.571

Kommunevej, Sjølundvej

31.292

Vandløb, Binderup Mølleå

32.235

Rørlagt vandløb, Binderup Mølleå

32.244

Kommunevej, Aagyden

33.449

Kommunevej, Skamlingvejen

34.498

Kommunevej, Nyledvej

35.011

Kommunevej, Tårnmosevej

35.459

Kommunevej, Bjert Strandvej

36.089

Kommunevej, Varmarkvej

36.686

Kommunevej, Varmarkvej

37.125

Kommunevej, Moshusevej

37.335

Vandløb, Solkær Å

37.966

Kommunevej, Skibelundvej

0.076

Kommunevej, Gl. Ålbovej

1.169

Kommunevej, Mørkholtvej

 

De enkelte lodsejere fik herefter lejlighed til at fremkomme med bemærkninger og forslag til ændringer i det fremlagte projekt. De væsentligste bemærkninger var i den forbindelse følgende:

 

Flere lodsejere udtrykte bekymring over, at den enkelte lodsejer efter forældelsesloven bærer risikoen for skader på eksempelvis dræn, når der er gået 10 år fra anlæggets etablering. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at langt de fleste skader på eksempelvis dræn viser sig inden for de første 10 år, samt at der gælder en ny forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor der eventuelt foretages en skadesudbedring. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at det generelt er Energinets indtryk, at der ikke indmeldes mange varige skader.

 

Flere lodsejere fremførte anmodning om, at der i forbindelse med etableringen af gasledningen i videst muligt omfang anvendes køreplader. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste, at der ved anlægsarbejdet anvendes maskiner, som kører på larvebånd, og som ikke kan holde til at køre på stålplader, da dette medfører en forhøjet risiko for maskinskader. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste i den forbindelse, at der vil være mulighed for at udlægge køreplader på enkelte strækninger, idet Energinet dog typisk støder på problemer med køreplader ved store mængder nedbør. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste således, at Energinet som udgangspunkt afrømmer mulden, hvorefter der køres på råmulden. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste desuden, at der i forbindelse med Energinets etablering af el-projekter typisk anvendes køreplader, men at dette er en helt anden proces med nogle andre køretøjer. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste endelig, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte arealer.

 

Flere lodsejere ønskede svar på, hvorfor det er nødvendigt at etablere Baltic Pipe igennem Danmark - og ikke eksempelvis igennem Tyskland, herunder hvad der ligger til grund for forslaget om, at gasledningen skal gå tværs over landet og ikke igennem søterritoriet. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at Baltic Pipe er nødvendig, idet Polen ønsker at være uafhængig af russisk gas, samt at Baltic Pipe er en del af den grønne omstilling i Europa, som især vil gøre Polen til et mere klimavenligt land. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at EU betragter Baltic Pipe som et vigtigt grænseoverskridende projekt, hvorfor EU yder støtte til projektet. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste endvidere, at der er indgået en aftale mellem Danmark og Polen omkring etableringen af gasledningen. Der er herefter truffet en politisk beslutning i folketinget om, at gasledningen skal gå tværs over landet, da det bl.a. er ca. 1,5 gange dyrere at anlægge gasledningen i søterritoriet frem for på land, ligesom det ikke er uden miljømæssige konsekvenser at etablere gasledningen i søterritoriet. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste endelig, at der findes en række såkaldte fikspunkter på den foreslåede linjeføring, hvor gasledningen skal gå igennem, bl.a. i Vestjylland og i Egtved.

 

En lodsejer ønskede oplyst den forventede levetid af gasledningen set i forhold til erstatningsspørgsmålet. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at de nuværende gasledninger i Danmark er omkring 40 år gamle, og at disse på nuværende tidspunkt fungerer upåklageligt. Kommissarius oplyste derudover, at erstatningsspørgsmålet behandles på ekspropriationsforretningen, hvor kommissionen med udgangspunkt i lignende sager vurderer servituttens tyngde samt de øvrige ulemper på de enkelte ejendomme, og hvor der herefter gives en erstatning til fuld og endelig afgørelse. Kommissarius oplyste derudover, at erstatningen for servitutpålægget bl.a. afhænger af det berørte areals status og karakter af eksempelvis landbrugsjord eller erhvervsjord. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste i forlængelse heraf, at Energinet ønsker fuld tilstedeværelsesret for gasledningen, da det vil være dyrt og besværligt for staten, hvis den skal bekoste enhver flytning af ledningen.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorledes projektets overordnede økonomi er sammensat. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der er budt ind på projektet med 15-årige kontrakter, hvilket er vurderet som en god beslutning for den danske samfundsøkonomi, da det økonomisk bidrager til den danske statskasse og samtidig forbedrer den grønne omstilling i Danmark og i Europa. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at der er udarbejdet en business-case omkring projektet, som konkluderer, at Baltic Pipe kan betale sig rent samfundsøkonomisk.

 

En lodsejer ønskede en forklaring på det 400 meter brede bælte omkring gasledningen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der er tale om en observationszone, som bl.a. betyder, at Energinet er høringsberettiget i tilfælde af eksempelvis nye lokalplaner, og at Energinet i den forbindelse kan stille særlige vilkår, eksempelvis omkring sikkerhed.

 

En lodsejer ønskede oplyst, om Energinet har kendskab til ulykker i Danmark, der involverer gasledninger. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der ikke har været ulykker af denne karakter i Danmark.

 

En lodsejer ønskede oplyst, om en vindmølle skal stå med en særlig afstand til gasledningen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at en vindmølle i udgangspunktet skal stå i en afstand til gasledningen, som svarer til det dobbelte af vindmøllens højde.

 

Flere lodsejere udtrykte bekymring over, at gasledningen nogle steder går tæt på bymæssig bebyggelse. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der ikke gælder nogen særlig beskyttelse ved boligområder, men at gasledningen så vidt muligt er forsøgt etableret i en vis afstand fra boligbyggeri, ligesom linjeføringen er forsøgt justeret igennem besøg hos de enkelte lodsejere.

 

En lodsejer ønskede oplyst, om der er afsat penge til at fjerne gasledningen, når denne ikke længere tjener et formål. Dette bekræftede anlægsmyndighedens repræsentanter.

 

En lodsejer ønskede oplyst entreprisehaveren, idet lodsejeren udtrykte bekymring over, om der vælges en entreprenør, som ikke er ordentlig. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at entreprenøren udvælges på baggrund af et EU-udbud, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsforhold, sikkerhed m.v. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste i forlængelse heraf, at alle entreprenører inden for EU som udgangspunkt kan byde ind på projektet, og at der ikke på forhånd kan gives nogle garantier, idet Energinet dog vil tage alle mulige forholdsregler i forbindelse med udbuddet.

 

En lodsejer anmodede om, at linjeventilstationen ved Sønder Stenderup flyttes længere væk fra beboelsen på matr. nr. 69 Sdr. Stenderup By, Sdr. Stenderup. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at den foreslåede placering af linjeventilstationen skyldes en teknisk og økonomisk betragtning, samt at det er en naturbetragtning, at linjeventilstationen er foreslået placeret bag et naturligt hegn, så den er afskærmet og skjult. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at et anlæg som dette typisk etableres i et hjørne af en ejendom, således at ejendommen berøres mindst muligt. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste endvidere, at alle sikkerhedsafstande er overholdt til ovennævnte beboelsesejendom, men at Energinet vil undersøge muligheden for, om det kan lade sig gøre at flytte linjeventilstationen længere væk fra beboelsesejendommen.

 

To lodsejere anmodede om, at linjeføringen på matr. nr. 17c Vonsild By, Vonsild går så tæt på skel som muligt, samt at de på ejendommen beliggende grøfter berøres mindst muligt henset til, at grøfterne skal oprenses én gang årligt. Derudover anmodede lodsejerne om, at der ikke gennembrydes et dige på ovennævnte ejendom. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste, at en lige linjeføring generelt tilstræbes, og at bøjninger i linjeføringen ønskes undgået. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at Energinet vil vende tilbage til lodsejerne med en melding på, om de ønskede ændringer til linjeføringen kan imødekommes.

 

Advokat Søren Nørgaard Sørensen, HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab, har ved brev af 23. september 2019 på vegne af en række berørte lodsejere fremsendt skriftligt indlæg til brug for ekspropriationskommissionens prøvelse af projektet. Brev af 23. september 2019 har følgende ordlyd,

 

I forbindelse med projektet Baltic Pipe berøres et stort antal lodsejere, som jeg repræsenterer som advokat.

 

På forespørgsel hos anlægsmyndigheden, Energinet.dk har jeg fået oplyst lb. nr. på mine klienter. Denne oversigt vedlægges og jeg skal venligst bede Ekspropriationskommissionen notere sig de lodsejere, som jeg repræsenterer.

 

I forbindelse med de kommende besigtigelsesforretninger, hvor Ekspropriationskommissionen skal godkende det fremlagte projekt, har ekspropriationskommissionen bl.a. pligt til - af egen drift - at påse og efterprøve projektets fulde lovlighed.

 

På vegne af mine klienter gøres det gældende, at projektet i sin nuværende og foreliggende form, ikke er lovligt.

 

Det må desuden forventes, at flere af mine klienter vil give fremmøde til besigtigelsesforretningerne og stille spørgsmål til projektet og komme med ændringsforslag. Der tages forbehold om, at jeg på vegne af en eller flere af mine klienter og forinden besigtigelsesforretningerne ligeledes fremsender skriftlige ændringsforslag.

 

På vegne af mine klienter skal jeg venligst opfordre Ekspropriationskommissionen til - i forbindelse med besigtigelsesforretningerne - at udbede sig anlægsmyndighedens præcise og dækkende redegørelse for, hvorfor gasledningen (Baltic Pipe) er valgt ført over land og ikke i vandet, herunder hvilke konkrete undersøgelser (også økonomiske), der ligger bag beslutningen.

 

I forbindelse med de kommende ekspropriationsforretninger tages forbehold om - senest på ekspropriationsdagen - at indlevere et skriftligt indlæg vedrørende såvel projektets lovlighed som vedrørende mine klienters erstatningskrav. Samtidig tages forbehold om at give fysisk møde til ekspropriationsforretningen på vegne af en eller flere af mine klienter.

 

Advokat Hanne Mølbeck, Bech-Bruun, har ved brev af 2. oktober 2019 på vegne af Energinet repliceret på det af Søren Nørgaard Sørensens fremsendte indlæg som gengivet ovenfor. Brev af 2. oktober 2019 har følgende ordlyd,

 

Energinet A/S (herefter ”Energinet”), som jeg bistår i ovennævnte sag, har modtaget kopi af brev af 23. september 2019 fra advokat Søren Nørgaard Sørensen, der ifølge det oplyste repræsenterer flere af de lodsejere, der berøres af anlægget af gastransmissionsledningen Baltic Pipe.

 

Advokat Søren Nørgaard Sørensen har skrevet til ekspropriationskommissionerne i anledning af de kommende besigtigelses- og ekspropriationsforretninger. I brevet anføres det, at projektet ikke er lovligt, og Søren Nørgaard Sørensen opfordrer ekspropriationskommissionerne ”til - i forbindelse med besigtigelsesforretningerne - at udbede sig anlægsmyndighedens præcise og dækkende redegørelse for, hvorfor gasledningen (Baltic Pipe) er valgt ført ind over land og ikke i vandet, herunder hvilke konkrete undersøgelser (også økonomiske), der ligger bag beslutningen.”

 

Det fremgår ikke af det anførte, om Søren Nørgaard Sørensen har en bestemt linjeføring på søterritoriet i tankerne, men Energinet formoder, at det er en linjeføring nord om Jylland igennem Kattegat eller på tværs af Sønderjylland og igennem Femern Bælt, der er relevant.

 

Indledningsvis gør jeg på vegne af Energinet gældende, at projektet i enhver henseende er lovligt, og anmoder venligst ekspropriationskommissionerne om at godkende projektet på de kommende besigtigelsesforretninger, jf. besigtigelsesmaterialet.

 

På besigtigelsesforretningerne vil Energinet oplyse nærmere om projektet, og i det følgende redegør jeg for Energinets bemærkninger til synspunktet om en linjeføring på søterritoriet.

 

1.         Energinets bemærkninger

 

Som det vil fremgå af nedenstående gennemgang, har flere lodsejere siden myndighedsbehandlingen blev påbegyndt foreslået en linjeføring på søterritoriet bl.a. med henblik på at mindske generne for lodsejerne, der efterfølgende skal respektere gastransmissionsledningens beliggenhed på deres ejendomme med de restriktioner, som dette medfører.

 

Energinet har naturligvis overvejet bemærkningerne nøje, men Energinet fastholder på baggrund af en samlet vurdering, at det bl.a. ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er nødvendigt at fastholde linjeføringen, som den fremgår af besigtigelsesmaterialet. Begrundelsen er følgende:

 

 

1.

Hvis gastransmissionsledningen anlægges på søterritoriet (nord om Jylland eller syd om Fyn og Sjælland), vil linjeføringen blive væsentlig længere, hvilket forøger omkostningerne forbundet med Projektet.

 

 

2.

Dertil kommer, at anlægsomkostningerne for gastransmissionsledninger på søterritoriet generelt er ca. 1,5 gange højere end anlægsomkostninger ved gastransmissionsledninger på land.

 

 

3.

Der er fundet besparelser i anlægsarbejdet ved at genbruge eksisterende rørledninger mellem Nybro og Egtved og igen over Storebælt. Disse besparelser forsvinder, hvis linjeføringen ændres.

 

 

4.

Gastransmissionsledningen skal integreres i det eksisterende danske gas-system bl.a. med henblik på at mindske driftsomkostningerne. Det vil ikke kunne opnås, hvis gastransmissionsledningen udelukkende lægges til havs, eller hvis ledningen føres syd om Fyn og Sjælland.

 

En linjeføring på søterritoriet indebærer helt åbenbart en så væsentlig forøgelse af anlægsudgifterne, at linjeføringen ikke er undersøgt nærmere af Energinet, jf. nærmere i pkt. 2. Det svarer nærmest til at foreslå, at jernbanestrækningen København-Ringsted skulle være anlagt som en metro; ideen er god, men fordelene står ikke mål med omkostningerne.

 

De samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved en placering af gastransmissionsledningen på søterritoriet ville betyde, at gastransmissionsledningen dermed ikke længere ville være en økonomisk gevinst for det danske samfund og de danske gasforbrugere, og forudsætningerne for den businesscase, der er udarbejdet for projektet, ville således ikke længere være tilstede, hverken på indtægts- eller udgiftssiden. Dertil kommer det anlægstekniske problem med den manglende integration i det eksisterende system, jf. nr. 4. Landsplandirektivet og alle de tilladelser m.v., der er udstedt til Projektet, relaterer sig også til den linjeføring, der fremgår af besigtigelsesmaterialet, som Energinet mener skal fastholdes.

 

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i øvrigt også spurgt den daværende minister om baggrunden for fravalget af en linjeføring på søterritoriet, og ministeren svarede følgende:

 

 

”I forbindelse med projektets tidlige fase blev flere linjeføringsmodeller overvejet med henblik på bl.a. at sikre de lavest mulige anlægsomkostninger og samtidig sikre understøttelse af det samlede danske gassystem. Omkostningerne ved etablering af en sørørledning vurderes til at være væsentligt højere end ved den besluttede linjeføring.

 

De øgede omkostninger kan bl.a. henføres til behov for større rørdimensioner, da ledig kapacitet i eksisterende rørledning på land ikke ville kunne anvendes, dyrere anlægsomkostninger ved entreprenørarbejde til havs, behov for en væsentligt større eller mere kompleks kompressorstation samt behov for en længere nyetableret linjeføring.

 

Således er det vurderingen, at anlæg af gasledningen til havs vil skabe en ringere værdi for det samlede danske energisystem og samtidig være op til dobbelt så dyrt som den valgte løsning, hvormed det ikke ville være rentabelt at gennemføre projektet.”

 

 

Hvis gastransmissionsledningen ikke anlægges med den linjeføring, der er angivet i besigtigelsesmaterialet, misligholder Danmark i øvrigt sine internationale forpligtelser, idet projektet ville blive forsinket med 1½-2 år.

 

Energinet anerkender, at gastransmissionsledningen påvirker brugen af de berørte ejendomme og kan være generende for lodsejerne, men Energinet finder ikke, at generne er så væsentlige, at generne gør det nødvendigt at ændre linjeføringen, som foreslået af lodsejerne. Lodsejerne må i stedet have erstatning for det tab, som lodsejerne påføres ved placeringen af gastransmissionsledningen på deres ejendomme med de restriktioner, som dette medfører.

 

Samlet set finder Energinet, at der ved den linjeføring, der fremgår af besigtigelsesmaterialet, er sikret en i hele samfundets interesse hensigtsmæssig udformning af projektet og taget de nødvendige hensyn til bl.a. lodsejernes interesser, hvorfor projektet skal godkendes af ekspropriationskommissionerne.

 

2.         Sagsfremstilling

 

2.1       Baggrunden for Baltic Pipe

 

Energinet og polske GAZ-SYSTEM gennemførte i 2016 en forundersøgelse, Feasibility Study regarding the PCI Poland - Denmark interconnection 'Baltic Pipe'”, der blev støttet af EU via Connecting Europe Facility (CEF). Forundersøgelsen vurderede forskellige muligheder for etablering af en ny transportrute med en kapacitet på mellem 3 og 10 mia. m3 gas årligt fra Norge.

 

I juni 2017 indgik Energinet og GAZ-SYSTEM en samarbejdsaftale, Framework Agreement. I Framework Agreement har Energinet og GAZ-SYSTEM det individuelle ansvar for projektudførelsen for hver sine dele af projektet.

 

Den 9. juni 2017 underskrev den daværende polske premierminister og Danmarks statsminister en hensigtserklæring om støtte til at etablere forsyninger af naturgas fra norske felter via Danmark til Polen gennem Baltic Pipe-projektet.

 

Godkendelse efter § 4 i lov om Energinet er indhentet fra energi-, forsynings- og klimaministeren.

 

Senest har Danmark og Polen den 11. december 2018 indgået en mellemstatslig aftale, der forpligter de statslige parter til at understøtte investorerne bag Baltic Pipe og yde den fornødne støtte til at gennemføre projektet.

 

Baltic Pipe omfatter etablering af 800-950 km nye gasrør i Nordsøen, Danmark, Østersøen og Polen. I Nordsøen vil den nye gasopstrømsrørledning blive tilkoblet det eksisterende norske gasrør (Europipe II), hvilket vil muliggøre transport af norsk gas igennem Danmark til Polen.

 

Baltic Pipe-projektet har til formål at sikre gasforsyning fra Norge til Polen og gøre Polen mere uafhængig af gasleverancer fra Rusland gennem en stabil og pålidelig gasforsyningskilde. Det samlede projekt planlægges idriftsat den 1. oktober 2022, hvor polske leveringskontrakter om køb af gas fra Rusland udløber.

 

Baltic Pipe består af fem delprojekter, hvor Energinet er ansvarlig for 1) en ny gasopstrømsrørledning i Nordsøen, 2) udvidelse af det eksisterende gastransmissionsnet tværs over Danmark og 3) etablering af kompressorstation på den østlige del af Sjælland. Gaz-System er ansvarlig for 4) en ny gastransmissionsledning i Østersøen mellem Danmark og Polen og 5) udvidelse af gastransmissionsnettet i Polen.

 

Projektet er optaget på EU-kommissionens liste over særlige vigtige projekter - PCI-projekter (Project of Common Interest) - der skal være med til at sikre, at EU når sine energi- og klimamål - ofte er der tale om grænseoverskridende infrastrukturprojekter. Som følge af projektets status yder EU finansiel støtte til projektet.

 

Den 9. juni 2017 underskrev den daværende polske premierminister og Danmarks statsminister en hensigtserklæring om støtte til at etablere forsyninger af naturgas fra norske felter via Danmark til Polen gennem Baltic Pipe-projektet.

 

2.2       Opfyldelse af EU-retlige forpligtelser

 

I forhold til de internationale, overstatslige og politiske sammenhænge, Danmark indgår i, bemærkes det, at Danmark indgår som en integreret del af det fælles indre marked for naturgas, ligesom den danske stat gennem EU-medlemsskabet har et gensidigt forpligtende medlemskab af Energiunionen. Ophænget og hensynet til det indre marked, som Danmark er en del af, er således kernen i energiområdets opbygning og energireguleringen.

 

Det betyder i praksis, at der er en tæt sammenhæng mellem rent nationale, indre danske hensyn og hensyn til nabolande i kraft af eksempelvis medlemsskabet af Energiunionen og dermed de grænseoverskridende forhold som omtalt før. Selvom et energiprojekt måtte have en overvejende interesse for forhold uden for det danske gasmarked, vil der typisk, på grund af den tætte sammenhæng og tætte tilknytning til det fælles indre marked, også være en umiddelbar sammenfaldende politisk interesse for Danmark. Projekter med gevinst for et eller flere lande er således almindelige i energisammenhænge. Hele grundlaget for det indre marked for naturgas er et veludbygget og velintegreret transportsystem, hvor markederne er præget af høj likviditet, diversificerede forsyningskilder og dermed hensigtsmæssige, forskelligartede afsætningsmuligheder.

 

Baltic Pipe-projektet er et konkret eksempel på et projekt med grænseoverskridende positive effekter. Af hensyn til disse fælleseuropæiske og indremarkedsinteresser, er Baltic Pipe-projektet som nævnt udpeget som et PCI-projekt, jf. ovenfor.

 

2.3       Forslaget om linjeføring på søterritoriet

 

I december 2017 indledte Miljøstyrelsen og Energistyrelsen en miljøvurderingsproces som følge af en anmeldelse fra Energinet og GAZ-SYSTEM. Projektforslagets linjeføring fremgår af idéoplægget.

 

I forbindelse med den første offentlighedsfase var der flere, der foreslog, at linjeføringen blev flyttet helt eller delvist ud på søterritoriet. Forslagene er refereret således i ”Opsamling af høringssvar fra 1. offentlighedsfase”, hvor der navnlig henvises til ld. nr. 14, 55, 58, 63, 64, 65, 66, 70 og 72, der er refereret nedenfor:

 

Ld.nr.

Resumé

Forslag/konsekvens

14

”(3) Borgere foreslår linjeføring over det smalleste sted fra inderst i Præstø Fjord og stik vest til inderst i Dybsø Fjord, og så i vandet videre vest/nordvest mod Fyn, eller helt syd om Lolland Falster og De sydfynske øer - mindre konflikt med borgere samt nemmere og billigere.”

”De indkomne forslag til endelig placering af ledningen vil vurderet ud fra et økonomisk og miljømæssigt perspektiv ikke være muligt. En fuldstændig eller betydelig større placering af ledningen til havs vil ikke være en mulighed, da anlægsprisen for dette er ca. det dobbelte pr. anlagt meter, og projektet vil således ikke være omkostningseffektivt. Endvidere er såvel Dybsø Fjord som Præstø Fjord og de omgivende havområder udpeget som Natura 2000 områder og anlægsarbejder i disse vil være forbundet med betydelig og sandsynligvis væsentlige negative miljømæssige virkninger.”

55

”(188) Hvorfor kan linjeføringen til Polen ikke i sin helhed føres øst om Skagen og Jylland ned gennem Skagerrak og Storebælt ned til Polen uden at gennemskære dansk land noget sted?”

”De indkomne forslag til endelig placering af ledningen er ud fra et økonomisk og miljømæssigt perspektiv ikke muligt. En fuldstændig placering af ledningen til havs vil ikke være en mulighed, da anlægsprisen for dette er ca. det dobbelte pr. anlagt meter, og projektet vil således ikke være omkostningseffektivt.”

58

”(20) Foreslår helt overordnet en placering til søs for at mindske gener for lodsejere.”

”De indkomne forslag til endelig placering af ledningen er ud fra et økonomisk og miljømæssigt perspektiv ikke muligt. En fuldstændig placering af ledningen til havs vil ikke være en mulighed, da anlægsprisen for dette er ca. det dobbelte pr. anlagt meter, og projektet vil således ikke være omkostningseffektivt.”

63

”(83) Mener at gasledningen hvor det er muligt bør etableres til havs for på den måde at genere færrest mulige lodsejere. Foreslår at gå land på det smalleste sted ved grænsen mod Tyskland, og så lægge resten til havs.”

”De indkomne forslag til endelig placering af ledningen vil blive gennemgået og vurderet ud fra et økonomisk og miljømæssigt perspektiv. En fuldstændig placering af ledningen til havs vil ikke være en mulighed, da anlægsprisen for dette er ca. det dobbelte pr. anlagt meter, og projektet vil således ikke være omkostningseffektivt. De indkomne forslag vil indgå i beslutningen om det endelige projektområde og linjeføring, som vil blive fremlagt ved projektets 2. offentlighedsfase i slutningen af 2018 eller starten af 2019.”

64

”(157) Foreslår gasledningen placeret i Østersøen med tilhørende kompressorstation - mindre skade på miljø og ikke så ødelæggende og generende for natur og borgere.”

”De indkomne forslag til endelig placering af ledningen vil blive gennemgået og vurderet ud fra et økonomisk og miljømæssigt perspektiv. En fuldstændig placering af ledningen til havs vil ikke være en mulighed, da anlægsprisen for dette er ca. det dobbelte pr. anlagt meter, og projektet vil således ikke være omkostningseffektivt. De indkomne forslag vil indgå i beslutningen om det endelige projektområde og linjeføring, som vil blive fremlagt ved projektets 2. offentlighedsfase i slutningen af 2018 eller starten af 2019.”

65

”(161) Hvor stor vil udgiftsforskellen være hvis ledningen placeres til søs hvis man medregner tab for borgere, turisme og miljø ved at placeres den til lands?”

”De indkomne forslag til endelig placering af ledningen vil blive gennemgået og vurderet ud fra et økonomisk og miljømæssigt perspektiv. En fuldstændig placering af ledningen til havs vil ikke være en mulighed, da anlægsprisen for dette er ca. det dobbelte pr. anlagt meter, og projektet vil således ikke være omkostningseffektivt. De indkomne forslag vil indgå i beslutningen om det endelige projektområde og linjeføring, som vil blive fremlagt ved projektets 2. offentlighedsfase i slutningen af 2018 eller starten af 2019.”

66

”(164) Foreslår 100 % placering i Østersøen.”

”De indkomne forslag til endelig placering af ledningen vil blive gennemgået og vurderet ud fra et økonomisk og miljømæssigt perspektiv. En fuldstændig placering af ledningen til havs vil ikke være en mulighed, da anlægsprisen for dette er ca. det dobbelte pr. anlagt meter, og projektet vil således ikke være omkostningseffektivt. De indkomne forslag vil indgå i beslutningen om det endelige projektområde og linjeføring, som vil blive fremlagt ved projektets 2. offentlighedsfase i slutningen af 2018 eller starten af 2019.”

70

”175) Foreslår helt eller overvejende placering til havs. Har i hørringssvaret givet forslag til 2 alternative linjeføringer: 1: syd om Syd-sjælland, igennem Storebælt, Smålandsfarvandet og Stor-strømmet og videre til Polen, 2: linjeføring syd om Fyn, Sjælland, Lolland, Falster og småøerne.”

”En fuldstændig placering af ledningen til havs vil ikke være en mulighed, da anlægsprisen for dette er ca. det dobbelte pr. anlagt meter, og projektet vil således ikke være omkostningseffektivt.”

72

”(185) Hvorfor placerer man ikke ledningen til havs?”

”De indkomne forslag til endelig placering af ledningen vil blive gennemgået og vurderet ud fra et økonomisk og miljømæssigt perspektiv. En fuldstændig placering af ledningen til havs vil ikke være en mulighed, da anlægsprisen for dette er ca. det dobbelte pr. anlagt meter, og projektet vil således ikke være omkostningseffektivt. De indkomne forslag vil indgå i beslutningen om det endelige projektområde og linjeføring, som vil blive fremlagt ved projektets 2. offentlighedsfase i slutningen af 2018 eller starten af 2019.”

 

 

Forslaget om at flytte linjeføringen helt eller delvist ud på søterritoriet blev således afvist primært ud fra en økonomisk betragtning.

 

I juni 2018 blev der gennemført en supplerende høring til den 1. offentlighedsfase på grund af ændring af projektområdet. Selvom linjeføringens placering på søterritoriet ikke var et tema, var der en lodsejer, der foreslog, ”gasledningen placeret til søs nord om Fyn og ned gennem Storebælt for dermed at undgå gener for lodsejere på Fyn mv.” Forslaget blev kommenteret således: ”Ingen konsekvenser. Den overordnede linjeføring for Baltic Pipe er ikke omfattet af den supplerende høring. I øvrigt vil det økonomiske grundlag for Baltic Pipe Project ikke være til stede ved en offshore gasledning, der vil være væsentligt længere og væsentligt dyrere at etablere end den fremlagte løsning.”

 

I februar 2019 forelå miljøkonsekvensrapporten, der beskriver anlæg af gasrørledningen med tilhørende anlæg på land og belyser de miljømæssige konsekvenser heraf. Heri beskrives forslaget om at flytte linjeføringen helt eller delvist ud på søterritoriet således, jf. side 94-95:

 

 

”Baltic Pipe Project medfører en række fordele for de danske gasforbrugere, herunder lavere tariffer. Dette forudsætter at rørledningen er integreret i det eksisterende system - noget der ikke vil kunne opnås, hvis rørledningen udelukkende lægges til havs, eller hvis rørledningen føres syd om Fyn og Sjælland. Endvidere er der fundet besparelser i anlægsarbejdet ved at genbruge eksisterende rørledninger mellem Nybro og Egtved og igen over Storebælt. For at opnå fordelene ved Baltic Pipe er det også nødvendigt at gassen føres ind i det danske system, så tæt på forbrugerne som muligt, da det ellers vil medføre forøgede driftsomkostninger. Endvidere vil anlægsomkostninger for rørledninger til søs generelt være højere end anlægsomkostninger ved anlæg på land. En placering af rørledningen til havs vil derfor ikke have de samfundsøkonomiske fordele som projektet på nuværende tidspunkt medfører og vil derfor ikke være mulig. En placering af gasrørledningen syd om Fyn og Sjælland er derfor ikke undersøgt nærmere i miljøvurderingen af projektet.”

 

 

Miljøkonsekvensrapporten var i offentlig høring fra den 15. februar til den 12. april 2019 (2. offentlighedsfase), og Miljøstyrelsen udarbejdede i juli 2019 et høringsnotat, der sammenfattede høringssvarene. Heraf fremgår bl.a. følgende: ”Mange foreslår at ledningen bør lægges til havs og at meromkostningen ved dette ikke overstiger de omkostninger, tab og gener, som påføres de berørte lodsejere.” Miljøstyrelsen påpegede bl.a., at ”Forhold vedrørende et projekts egen økonomi falder uden for miljøvurderingslovens rammer. Projektet er vedtaget og finansieret på baggrund af regeringsbeslutninger og dets plangrundlag er gennemført ved et landsplandirektiv.” Miljøstyrelsen tilføjede dog: ”Linjeføringen er fastlagt efter en afvejning af en lang række parametre. Parametrene omfatter bl.a. interaktion med det eksisterende gastransmissions- og distributionsnet, nærhed til boliger og byområder, kommunalt planlagte områder, eksisterende og planlagt infrastruktur, områder med råstofinteresser, jordforurening, naturområder, kulturarvsområder, rekreative områder og skove. Dertil indgår en række tekniske overvejelser og endeligt et ønske om ikke at gøre rørledningen længere end højest nødvendigt.”

 

I juli 2019 forelå landsplandirektivet for Baltic Pipe, der sikrer plangrundlaget for Projektets landanlæg fra Jyllands vestkyst via Fyn til Faxe Bugt på Sjælland, og de relevante arealer er således reserveret hertil.

 

VVM-tilladelsen til etablering af Baltic Pipe projektets anlægsdele på land blev offentliggjort den 12. juli 2019, og materialet fra processen er tilgængeligt på Miljøstyrelsens hjemmeside.

 

3.         Afslutning

 

Som det fremgår af ovenstående, er overvejelsen om en linjeføring på søterritoriet (helt eller delvis) i stedet for på land foretaget i den indledende fase og i forlængelse af 1. offentlighedsfase.

 

Energinet har vurderet, at projektet hverken ville være økonomisk eller teknisk realiserbart med en linjeføring på søterritoriet. Samtidigt ville en række af de ønskede synergier ved at lægge gastransmissionsledningen på land være vanskelige at realisere. Projektet ville ikke være realistisk at gennemføre med en linjeføring til havs og denne mulighed er derfor fravalgt tidligt i projektforløbet. Derfor har Energinet ansøgt myndighederne om og miljøvurderet Projektet med en linjeføring hen over Danmark.

 

Da der ikke har været defineret en konkret linjeføring til havs, er de miljømæssige konsekvenser af en sådan ikke undersøgt. Det har dog indgået i Energinets overvejelser, at etablering af en gastransmissionsledning på havet kan have betydelige miljømæssige konsekvenser, især i lavvandede havområder. Det er således ikke miljømæssigt omkostningsfrit at lægge gastransmissionsledningen til havs.

 

Energinet fastholder derfor den linjeføring, der fremgår af besigtigelsesmaterialet.

 

Søren Nørgaard Sørensen har efterfølgende repliceret på det ovenfor gengivne brev med brev af 9. oktober 2019, som har følgende ordlyd,

 

Med henvisning til Hanne Mølbecks indlæg af 2. oktober 2019 på vegne af Energinet, har jeg følgende supplerende bemærkninger:

 

I mit indlæg af 23. september 2019 blev det gjort gældende, at projektet (gasledningen ”Baltic Pipe”) i sin nuværende og foreliggende form, ikke er lovligt. Dette anbringende fastholdes.

 

I sit indlæg af 2. oktober 2019 har Hanne Mølbeck ikke redegjort for eller fremlagt dokumentation for projektets og linjeføringens samlede lovlighed.

 

Derimod har Hanne Mølbeck i sit indlæg af 2. oktober 2019 fremsat en række synspunkter omkring projektets økonomi, nemlig:

 

 

1.

”Hvis gastransmissionsledningen anlægges på søterritoriet (nord om Jylland eller syd om Fyn og Sjælland), vil linjeføringen blive væsentlig længere, hvilket forøger omkostningerne forbundet med Projektet.

 

 

2.

Dertil kommer, at anlægsomkostningerne for gastransmissionsledninger på søterritoriet generelt er ca. 1,5 gange højere end anlægsomkostninger ved gastransmissionsledninger på land.

 

 

3.

Der er fundet besparelser i anlægsarbejdet ved at genbruge eksisterende rørledninger mellem Nybro og Egtved og igen over Storebælt. Disse besparelser forsvinder, hvis linjeføringen ændres.

 

 

4.

Gastransmissionsledningen skal integreres i det eksisterende danske gas-system bl.a. med henblik på at mindske driftsomkostningerne. Det vil ikke kunne opnås, hvis gastransmissionsledningen udelukkende lægges til havs, eller hvis ledningen føres syd om Fyn og Sjælland.”

 

Som det fremgår af ovenstående, er beslutningen om at gasledningen skal føres gennem landarealer truffet ud fra rent økonomiske forhold. Samtidigt anføres det, at ”En linjeføring på søterritoriet indebærer helt åbenbart en så væsentlig forøgelse af anlægsudgifterne, at linjeføringen ikke er undersøgt nærmere af Energinet […]”

 

Det kan derfor lægges til grund, at Energinet ikke har foretaget en konkret vurdering af, hvad det rent faktisk vil koste at føre ledningen uden om landarealer og dermed undgå de omfattende gener for lodsejerne.

 

En manglende undersøgelse af alternative løsninger er blandt andet i strid med magtfordrejningslæren, da offentlige myndigheder har pligt til at inddrage alle relevante saglige hensyn i vurderingen af et ekspropriationsprojekt.

 

Ved ikke at foretage en tilbundsgående vurdering af samtlige forhold og linjeføringer, kan det heller ikke vurderes om ekspropriationen af private lodsejeres ejendom overhovedet er nødvendig, hvorfor betingelsen om nødvendighed i grundlovens § 73 heller ikke er opfyldt.

 

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af Fast Ejendom - Regulering og Køb af Peter Pagh, 3. udgave, s. 655 at:

 

 

 

”Kravet om, at formålet ikke må kunne nås med mindre indgribende midler, indeholder i realiteten to betingelser. Den ene er, at ejeren ikke selv har mulighed for at opfylde det med ekspropriationshjemlen tilsigtede formål og er villig hertil. Den anden betingelse er, at der ikke er alternative muligheder - herunder alternative placeringer - til at opnå det med ekspropria-tionen tilsigtede formål.”

 

Det bemærkes i den forbindelse, at Baltic Pipe (gasforsyningen til Polen) vil kunne gennemføres uden at private lodsejere blev berørt. Det er således muligt at foretage en alternativ linjeføring i søterritoriet, hvorefter ingen danske lodsejere ville blive berørt af linjeføringen.

 

Hanne Mølbeck anfører i sit indlæg af 2. oktober 2019 at:

 

 

 

”De samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved en placering af  gastransmissionsledningen på søterritoriet ville betyde, at gastransmissionsledningen dermed ikke længere ville være en økonomisk gevinst for det danske samfund og de danske gasforbrugere, og forudsætningerne for den businesscase, der er udarbejdet for projektet, ville således ikke længere være tilstede, hverken på indtægts- eller udgiftssiden.”

 

Hanne Mølbeck har således udelukkende fokus på de økonomiske forudsætninger ved projektet i sin argumentation om, hvorfor projektet er nødvendigt og hermed lovligt.

 

Selv hvis det lægges til grund, at Baltic Pipe potentielt kan blive dyrere hvis linjeføringen sker i søterritorieret og at den business case der er udarbejdet, ikke længere kan hænge sammen, gør ikke, at projektet automatisk bliver lovligt. Det betyder alene, at business casen ikke er korrekt og gennemarbejdet.

 

Herudover er den manglende undersøgelse af alternative løsninger i strid med proportionalitetsprincippet. Overholdelse af proportionalitetsprincippet er en væsentlig forudsætning ved enhver myndighedsudøvelse. Ved ikke engang at have vurderet hvilke økonomiske og praktiske konsekvenser en linjeføring på søterritoriet ville have, men blot lagt det ukritisk til grund, har Energinet ikke iagttaget proportionalitetsprincippet.

 

På baggrund heraf opfordres (1) Energinet til at fremlægge dokumentation og redegøre for, hvilket faktisk økonomisk grundlag der er lagt til grund ved linjeføringen, herunder oplysninger om hvordan Energinet har vurderet, at det vil være væsentlig dyrere at placere gasledningen på Søterritoriet.

 

Energinet opfordres (2) til at oplyse, om det i de økonomiske beregninger for Baltic Pipe er lagt til grund, at de danske brugere af gas vil være de samme i hele gasledningens levetid, eller om det har været medregnet at der vil ske en ændring heraf. I den forbindelse anmodes der om, at de konkrete tal for beregningerne fremlægges.

 

*****

 

Det fastholdes, at Ekspropriationskommissionen har pligt til - af egen drift - at påse projektets og linjeføringens fulde lovlighed. Der tages derfor ethvert forbehold i anledning af projektets godkendelse i foreliggende form.

 

På baggrund af det ovenfor gengivne brev har Hanne Mølbeck fremkommet med følgende bemærkninger i brev af 9. oktober 2019,

 

Efter aftale med Energinet A/S (herefter ”Energinet”) redegør jeg i det følgende for Energinets bemærkninger til advokat Søren Nørgaard Sørensens brev af 9. oktober 2019.

 

Energinet fastholder, at projektet i enhver henseende er lovligt, og anmoder ekspropriationskommissionerne om at godkende projektet på de kommende besigtigelsesforretninger, jf. besigtigelsesmaterialet.

 

Advokat Søren Nørgaard Sørensen anfører, at beslutningen om gastransmissionsledningens linjeføring er truffet ”ud fra rent økonomiske forhold.” Det er ikke korrekt. Der er en samfundsøkonomisk begrundelse, men også en anlægsteknisk, idet gastransmissionsledningen skal integreres i det eksisterende danske gassystem bl.a. med henblik på at mindske driftsomkostningerne. Det vil ikke kunne opnås, hvis gastransmissionsledningen udelukkende lægges til havs, eller hvis ledningen føres syd om Fyn og Sjælland. Da der ikke har været defineret en konkret linjeføring til havs, er de miljømæssige konsekvenser af en sådan ikke undersøgt. Det er dog indgået i Energinets overvejelser, at etablering af en gastransmissionsledning på havet kan have betydelige miljømæssige konsekvenser, især i lavvandede havområder. Det er således ikke miljømæssigt omkostningsfrit at lægge gastransmissionsledningen til havs.

 

Ifølge advokat Søren Nørgaard Sørensen skal der foretages ”en konkret vurdering af, hvad det rent faktisk vil koste at føre ledningen uden om landarealer og dermed undgå de omfattende gener for lodsejerne.” Hvis der ikke foretages en konkret vurdering, er det ifølge advokat Søren Nørgaard Sørensen både i strid med magtfordrejningslæren, grundlovens nødvendighedskrav og proportionalitetsprincippet.

 

Ekspropriationskommissionerne skal foretage en almindelig prøvelse af projektet, jf. ekspropriationsproceslovens § 13, og kommissionerne skal undersøge sagen så langt, som det er nødvendigt for at træffe en materielt rigtig afgørelse. Prøvelsen må ikke afsluttes, før der er tilvejebragt et forsvarligt beslutningsgrundlag, men Energinet gør gældende, at der foreligger et fyldestgørende grundlag for ekspropriationskommissionernes prøvelse. Energinet henviser bl.a. til følgende:

 

 

Der blev stillet forslag om en linjeføring på søterritoriet allerede i miljøvurderingsprocessen, jf. mit brev af 2. oktober 2019.

 

 

Forslaget blev gennemgået af Energinet, der vurderede, at en placering af gastransmissionsledningen på søterritoriet ikke var en mulighed, da anlægsprisen ca. er det dobbelte pr. anlagt meter, og projektet vil således ikke være omkostningseffektivt, jf. mit brev af 2. oktober 2019. Fordyrelsen skyldes hovedsagelig, i) at gastransmissionsledningen bliver længere og ii) at det er dyrere at lægge 1 meter ”søkabel” end 1 m ”landkabel”. Det kan i tilslutning hertil nævnes, at Energinets samlede anlægsbudget er 6.279 mio. kr., jf. Baltic Pipe Business Case. Det er således betydelige beløb, der er i spil, når Energinet forventer en forøgelse af anlægsprisen.

 

 

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der ejer og udvikler el- og gasnettet i Danmark. Energinet har således en betydelig ekspertise på området og har den fornødne viden til at vurdere alternative linjeføringer. Det var formentlig også baggrunden for, at den daværende minister netop henholdt sig til Energinets besvarelse, da Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget spurgte, hvorfor en linjeføring på søterritoriet var blevet fravalgt.

 

Når ekspropriationskommissionerne skal prøve projektet og overveje, om en alternativ linjeføring skal undersøges yderligere, skal kommissionerne også inddrage hensynet til de berørte lodsejere. Energinet er opmærksom på, at nogle lodsejere finder gastransmissionsledningen generende, men Energinet har i videst mulige omfang forsøgt at tage hensyn til lodsejernes interesser. Der er desuden tale om en ”sædvanlig gastransmissionsledning” og de berørte ejendomme pålægges en ”sædvanlig beskyttelsesdeklaration”, ligesom lodsejerne naturligvis kompenseres for det tab, som de bliver påført i den forbindelse.

 

I øvrigt henviser jeg til mit brev af 2. oktober 2019 og fastholder på vegne af Energinet, at projektet kan prøves og godkendes af ekspropriationskommissionerne.”

 

Endelig har Søren Nørgaard Sørensen repliceret på det ovenfor gengivne brev ved brev af 11. oktober 2019, som har følgende ordlyd,

 

Med henvisning til Hanne Mølbecks indlæg af 9. oktober 2019 på vegne af Energinet, har jeg følgende supplerende bemærkninger:

 

Det anføres af Hanne Mølbeck, at det har samfundsmæssig økonomisk betydning, at ledningsføringen af Baltic Pipe sker på landterritoriet og ikke søterritoriet. På trods af den samfundsmæssige betydning som Energinet lægger til grund at Baltic Pipe har, så kan det fortsat konstateres, at alle alternative muligheder ikke er blevet undersøgt.

 

Det forekommer således stadigvæk ikke tydeligt - på trods opfordret hertil i indlæg af 9. oktober 2019 - hvilket faktisk økonomisk grundlag Energinet har lagt til grund ved linjeføringen, herunder hvordan Energinet har vurderet, at det vil være væsentlig dyrere at placere gasledningen på søterritoriet, og hvilken dokumentation der er tilvejebragt til støtte herfor.

 

Derudover anføres det af Hanne Mølbeck, at Baltic Pipe skal kobles sammen med det eksisterende gassystem. Det forekommer usandsynligt, at der ikke skulle være mulighed for at koble Baltic Pipe sammen med det eksisterende gassystem i Danmark hvis linjeføringen sker i søterritoriet.

 

I den forbindelse skal det desuden bemærkes, at Energinet ikke har oplyst (trods opfordret hertil), om det i beregningerne har været lagt til grund, at der gennem hele Baltic Pipes levetid vil være det samme antal danske brugere af gas, eller om det har været medregnet at der vil ske en ændring heraf.

 

Det har gennem hele det forberedende arbejde været Energinet der har foretaget de anlægsmæssige vurderinger - hvilket da også er helt naturligt, da det er Energinet der er anlægsmyndighed. Som offentlig anlægsmyndighed bør alle relevante løsninger vurderes gennemgribende, og ikke blot afvises på grundlag af overordnede betragtninger - særligt ikke når projektet medfører så betydelige restriktioner for de berørte lodsejere. Som det fremgår af Hanne Mølbecks indlæg af 9. oktober 2019, har der ikke været foretaget en sådan konkret vurdering, hvorfor det fastholdes at Energinet ikke har inddraget alle relevante hensyn ved linjeføringen.

 

Ekspropriationskommissionens beslutning

På baggrund af det forelagte projekt, de fremkomne bemærkninger samt de fremsendte indlæg fra henholdsvis Søren Nørgaard Sørensen og Hanne Mølbeck besluttede ekspropriationskommissionen at godkende det for kommissionen forelagte projekt.

 

Kommissionen finder således, at det forelagte projekt er lovligt, samt at den valgte linjeføring er sagligt begrundet. Kommissionen bemærker i den forbindelse, at der er tale om et politisk vedtaget projekt, hvor flere forskellige linjeføringer har været drøftet, og hvor en linjeføring over land efterfølgende er vedtaget - primært grundet samfundsøkonomiske, anlægstekniske og miljømæssige forhold, jf. nærmere nedenfor.

 

Efter bestemmelsen i § 13 i ekspropriationsprocesloven, lov nr. 1161 af 20. november 2008, skal kommissionen under besigtigelsesforretningen foretage en almindelig prøvelse af det foreliggende projekt. Kommissionen kan herved bestemme, at ekspropriationen kun kan gennemføres, såfremt der foretages sådanne ændringer i projektet, som kommissionen finder nødvendige af hensyn til ejere, andre rettighedshavere, almene interesser eller anlæggets hensigtsmæssige gennemførelse.

 

I forbindelse med det foreliggende projekt forholder det sig således, at linjeføringstracéet for gastransmissionsledningen er fastlagt ved landsplandirektiv nr. 713 af 9. juli 2019 udstedt af Erhvervsministeriet i medfør af lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018. Der foreligger endvidere en tilladelse til gennemførelse af projektets anlægsdele på land udstedt af Miljøstyrelsen i medfør af miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018 (VVM-tilladelse). Både landsplandirektivet og VVM-tilladelsen er udstedt efter forudgående miljøkonsekvensvurderinger og offentlige høringer, hvor berørte borgere og andre interessenter har haft mulighed for at komme med forslag og bemærkninger til projektet. Blandt de forslag, som har indgået i vurderingen og dermed i grundlaget for landsplandirektivet og VVM-tilladelse, er forslag om at flytte projektets linjeføring helt eller delvist ud på søterritoriet.

 

Det er ekspropriationskommissionens opfattelse, at kommissionens prøvelse af projektet for gastransmissionsledningen Baltic Pipe i henhold til § 13 i ekspropriationsprocesloven må ske inden for de rammer, som landsplandirektivet og VVM-tilladelsen fastlægger for projektet, ligesom kommissionen ved sin prøvelse af projektet er bundet af de konkrete tilladelser og dispensationer, som i øvrigt er givet i henhold til lovgivningen af statslige og kommunale myndigheder. Da en linjeføring af gastransmissionsledningen på søterritoriet ligger uden for de rammer, som landsplandirektivet og VVM-tilladelsen fastlægger for projektet, kan kommissionen ikke pålægge Energinet at foretage yderligere undersøgelser eller vurderinger af en sådan løsning.

 

Endelig bemærker kommissionen, at denne ikke pålægger Energinet at udføre det forelagte projekt på en særlig måde, som således ønsket af flere lodsejere.

 

Kommissionens beslutning er truffet i henhold til § 13, stk. 1 i ekspropriationsprocesloven, lov nr. 1161 af 20. november 2008.

 

 

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Ole Riber Kjær                              Holger Hedegaard

Eva Pinnerup               Preben Jensen

/Frederik Jacobi Grøn

 

 

Udskriftens rigtighed bekræftes.

  Frederik Jacobi Grøn