Baltic Pipe Jylland, Egtved - Lillebælt Vest, besigtigelsesforretningen den 29. januar 2020

 

 

 

 

 

 

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

 

 

BALTIC PIPE JYLLAND

EGTVED - LILLEBÆLT VEST

(Besigtigelsesforretningen den 29. januar 2020)

2. hæfte

 

 

Onsdag den 29. januar 2020 kl. 10.00 samledes kommissionen i Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, Vejen for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af etablering af Baltic Pipe Jylland, Egtved - Lillebælt Vest, delstrækningen Egtved - Skanderup.

 

Til stede var Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, de af Transport- og Boligministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidligere regionskonsulent Jens Ole Juhler, Fredericia og tidligere gårdejer Niels Juel, Hadsund samt Uffe Henneberg, Ejstrupholm og Albert Vinther Krogh, Thyborøn, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.

 

Som repræsentant for Kolding Kommune mødte Claus Harkjær Jensen.

 

Som repræsentant for Vejen Kommune mødte Anne Mette Helstrup.

 

Der mødte ingen repræsentant for Vejle Kommune.

 

Den ledende landinspektør, Søren Andersen, mødte.

 

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Frederik Jacobi Grøn.

 

For anlægsmyndigheden, Energinet, mødte landinspektør Hans Vognsen Christensen, chefkonsulent Jørn Hougaard Sørensen, anlægsingeniør Allan Nielsen og naboretskonsulent Søren Peschardt.

 

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

 

Transport- og Boligministeriet har ved brev af 29. august 2019 bemyndiget Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland til at nedsætte en ekspropriationskommission med henblik på at afholde de nødvendige besigtigelsesforretninger.

 

Energinet gjorde rede for projektet og oplyste følgende:

 

Forudsætninger

Baltic Pipe-projektet gennemføres i samarbejde mellem Energinet og det polske gastransmissionsselskab GAZ-SYSTEM. Projektet er godkendt af energi-, forsynings- og klimaministeren i henhold til § 4 i lov om Energinet, og kommercielle aktører har indgået bindende 15-årige kontrakter vedrørende kapacitet fra det norske gasopstrømssystem til det danske gastransmissionssystem og videre til det polske transmissionssystem på i alt ca. 8 mia. m3 årligt, svarende til 80 % af den samlede kapacitet.

 

Baltic Pipe-projektet er et projekt af fælles europæisk interesse (PCI), der binder Europas energisystemer tættere sammen og bidrager til opfyldelse af EU's klima- og energipolitiske mål. Regionalt vil projektet, sammen med andre af GAZ-SYSTEMs planlagte projekter, binde gasmarkederne i Europa bedre sammen og således understøtte sammenhængen i den europæiske energiunion. Projektet modtager på den baggrund støtte fra EU.

 

Projektet styrker det eksisterende danske gassystem ved bl.a. at diversificere forsyningen, da Danmark får en ekstra forsyningskilde fra det norske gassystem med mulighed for også at blive forsynet via Polen. Det giver endvidere mulighed for øget konkurrence på gasmarkedet.

 

Herudover vil Baltic Pipe bidrage til at understøtte økonomien i det samlede danske gassystem, således at det kan understøtte den grønne omstilling ved transport af biogas og andre grønne gasser, der bidrager til at reducere den danske CO2-udledning. Frem mod 2050 vil der forventeligt også være mulighed for at transportere grønne gasser i Baltic Pipe.

 

Endelig forventes projektet at skabe et potentiale for, at Polen og tilstødende lande får mulighed for at fortrænge noget af deres betydelige kulforbrug med gas, hvilket reducerer deres negative påvirkning af jordens klima. Denne mulighed for hurtige CO2-reduktioner følger anbefalingerne fra FN’s klimapanel. Samtidig skabes mulighed for at afhjælpe den omfattende lokale luftforurening i Polens storbyer.

 

Idriftsættelsen skal ske senest 1. oktober 2022 inden udløb af Polens nuværende gaskontrakter med Rusland.

 

Lovgrundlag

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har ved brev af 20. november 2018 godkendt den del af Baltic Pipe-projektet, som Energinet skal etablere. Godkendelsen er truffet i henhold til § 4, stk. 3, i lov om Energinet.

 

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets godkendelse medfører ikke fritagelse for eventuelle tilladelser i henhold til anden lovgivning.

 

Myndighedsgodkendelser

Erhvervsministeren har den 9. juli 2019 udstedt bekendtgørelse nr. 713, som fastlægger plangrundlaget for Baltic Pipe-projektet på dansk grund.

 

Miljøstyrelsen har ved brev af 12. juli 2019 meddelt tilladelse til Baltic Pipe-projektet. Tilladelsen er meddelt i henhold til § 25, stk. 1 i miljøvurderingsloven.

 

Energistyrelsen har i brev dateret 21. august 2019 meddelt tilladelse til ekspropriation i medfør af § 55 i naturgasforsyningsloven.

 

Transport- og Boligministeriet har den 29. august 2019 meddelt Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland bemyndigelse til at iværksætte en besigtigelsesforretning.

 

Der er i forbindelse med fastlæggelsen af linjeføringen indhentet tilladelser efter anden lovgivning til konkrete arbejder, herunder f.eks.:

 

Naturbeskyttelsesloven: Arbejde ved beskyttede naturtyper og krydsning af vandløb

Museumsloven: Gennembrydning af beskyttede diger og berøring af fortidsminder

Skovloven: Arbejde i fredskov

Vandløbsloven: Afbrydelse og omlægning af vandløb

Vejloven: Krydsning af offentlige veje

Jernbaneloven: Krydsning af jernbaner

 

Tilladelserne i henhold til særlovgivningen medbringes ved besigtigelses- og ekspropriationsforretningen.

 

Tegningsoversigt

 

TEGN. NR.

DATO

MÅL

EMNE

STATIONERING

23-404-1

25.11.2019

1:20.000

Oversigtskort

0 - 19.950

23-404-100-1

27.11.2019

1:5.000

Besigtigelsesplan

0 - 4.660

23-404-100-2

27.11.2019

1:5.000

Besigtigelsesplan

4.660 - 10.040

23-404-100-3

27.11.2019

1:5.000

Besigtigelsesplan

10.040 - 15.210

23-404-100-4

27.11.2019

1:5.000

Besigtigelsesplan

15.210 - 19.950

 

 

Projektbeskrivelse

Projektet består af nedenstående elementer:

 

Rørledning fra Europipe II rørledningen i Nordsøen og ind til modtagerterminal Nybro

En udbygning af modtagerterminalen i Nybro (inden for eksisterende stationsareal)

Rørledning i Jylland fra Egtved til Lillebælt

Rørledning til krydsning af Lillebælt

Rørledning på Fyn fra Lillebælt til Nyborg

Rørledning på Sjælland går fra Kongsmark til ilandføringspunktet ved Faxe Bugt

En rørledning tværs over Østersøen fra Faxe Bugt til Polen

Anlæg af en kompressorstation ved Næstved

Anlæg af 17 linjeventilstationer (herefter L/V stationer)

 

 

Figur 1

viser oversigt over Baltic Pipe (grøn signatur).

 

Eksisterende gastransmissionsnet vist med gul signatur.

 

 

På strækningerne mellem modtagerterminal Nybro og eksisterende kompressorstation ved Egtved samt krydsningen af Storebælt er der allerede anlagt to parallelførte rørledninger, og kapaciteten på disse strækninger er tilstrækkelig. Den samlede længde af rørledningen på land er ca. 210 km.

 

Da bl.a. kompressorenhederne på kompressorstationen er drevet på el, er der behov for at etablere en transformerstation i tilknytning hertil. Elforsyningen af kompressorstationen ved Næstved består af følgende elementer:

 

Anlæg af 50 kV transformerstation i umiddelbar tilknytning til kompressor-    station, og

50 kV elkabler fra eksisterende eltransformerstationer ved Blangslev og Haslev og frem til kompressorstationen.

 

Det er netselskabet Cerius, som har ansvaret for at etablere og drive elforsyningen frem til koblingen på transformerstationen, mens Energinet skal etablere og drive transformerne.

 

Rørledningen passerer gennem følgende kommuner:

 

I Jylland: Varde, Vejen, Vejle og Kolding

På Fyn: Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde og Nyborg

På Sjælland: Slagelse, Næstved og Faxe

 

Linjeføringen for rørledningen (Vejen, Vejle og Kolding Kommune)

Projektet er omfattet af miljøvurderingsloven, hvorfor der har været gennemført en fuld VVM-proces med 1. og 2. offentlighedsfase. Linjeføringen er fastlagt inden for det projektområde, som er godkendt i miljøkonsekvensvurderingsrapporten. Endvidere er den fastlagt med respekt for landsplandirektivet, således linjeføringen er fastlagt minimum 200 meter fra landsplandirektivets afgrænsning.

 

Energinets valg af linjeføring er fastlagt ud fra sikkerhedsmæssige, anlægstekniske, miljømæssige og samfundsøkonomiske forhold. I forbindelse med fastlæggelsen af linjeføringen er der også inddraget hensyn i forhold til kommunernes planlægning, landskabelige- og ejendomsspecifikke forhold samt input fra den enkelte lodsejer efter besøg, herunder om der f.eks. er meddelt en landzonetilladelse til byggeri.

 

Linjeføringen er primært fastlagt i det åbne land på landbrugsjord. Fra Egtved mod Skanderup er linjeføringen fra st. 0 til st. 7.400 fastlagt ca. 15 meter fra eksisterende gastransmissionsledning, Ellund - Egtved.

 

Fra st. 7.400 føres ledningen nordøst om Røjgaard og vest om landsbyerne Røjskov og Egholt. Herfra videre mod sydøst for Gesten Skov og Gejsing Skov, inden linjeføringen krydser Esbjergmotorvejen ca. 500 meter øst for udfletningsanlæggene ved Gejsing. Herfra forløber linjeføringen på arealerne mellem Lunderskovvej og vådområderne langs Åkær indtil krydsning af Koldingvej (den gamle hovedvej A1) i st. ca. 13.150. Herfra forløber linjeføringen umiddelbart vest om vådområderne i st. 13.300 - 13.600 og mellem rensningsanlæg og Gl. Lunderskovvej til krydsning med Kolding - Lunderskov jernbanen i ca. st. 14.200.

 

Herfra forløber linjeføringen med hovedretning mod L/V Skanderup ved st. ca. 20.000, idet linjeføringen overholder sikkerhedsafstande til spredt bebyggelse langs Gelballevej i st. ca. 15.450, og mellem st. 16.400 og 17.800 forløber linjeføringen langs kommunegrænsen mellem Vejen Kommune og Kolding Kommune, inden linjeføringen inde i Kolding Kommune føres nordøst om ejendommen Rosenlund og omkringliggende skove inden linjeføringen ved st. 19.950 rammer placeringen for L/V Skanderup ved Hylkedalvej.

 

Tekniske bestemmelser

Rørledningen projekteres og udføres i henhold til bekendtgørelse om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø (nr. 414 af 8. juli 1988 med senere tilføjelser). Bekendtgørelsens regler bygger ovenpå GPTC-guiden, som er en amerikansk standard: ”Guide for Transmission and Distribution Piping Systems, GPTC, 1998”. Som tillæg til denne GPTC-guide foreligger tillægsbestemmelser fra Arbejdstilsynet i form af en vejledning (F.0.1 fra juli 2001). Vejledningen refererer til en række standarder for materialer og udførelse.

 

Rørledningen

På strækningen mellem Egtved og Skanderup anlægges rørledningen med en udvendig diameter på 1.016 mm (40”). Rørenes godstykkelse ligger mellem 13 og 25 mm.

 

Rørledningen anlægges som en stålledning med en coating udvendigt på 2,5 mm polyethylen (PE).

 

I områder med særlig høj grundvandsstand eller blød bund, hvor der kan være risiko for opdrift på rørledningen, monteres betonklodser på rørledningen.

 

Rørledningens placering og etablering

GPTC-guiden fastsætter sammen med Arbejdstilsynets danske tillægsbestemmelser krav til linjeføringens ”class-location” og ”minimumsafstand”.

 

Class-location fastlægges i en afstand på 200 meter på hver side af centerlinjen for rørledningen i enhver fortløbende længde på 1.600 meter langs med rørledningen.

 

Class-location zonen bestemmes ud fra befolknings- og bygningstætheden langs rørledningen samt på grundlag af kommuners udbygningsplaner (kommuneplaner, lokalplaner m.v.) eller udstedte byggetilladelser.

 

Arealerne omkring rørledningen opdeles i klasser (class-locations) fra klasse 1 til klasse 4.

 

Jo flere bygninger beregnet til beboelse og erhverv, der findes inden for 200 meter på hver side af rørledningen, des tykkere stålrør skal anvendes. Tykkelsen af stålrørene kan således variere afhængig af behov. Variation af stålrøret kan ses af nedenstående tabel.

 

Udover ovennævnte class-location stiller Arbejdstilsynet krav om overholdelse af en minimumsafstand til bygninger, som er beregnet til varigt ophold for mennesker. Minimumsafstanden beregnes på baggrund af det maksimale tryk i rørledningen, ledningens diameter og ståltykkelsen.

 

På strækningen Egtved - Skanderup er der følgende minimumsafstande til bebyggelse:

 

Rør-

diameter

Designtryk

Ståltykkelse af rør

(mm)

Minimumsafstande til bebyggelse (m)

Tommer/ mm

(bar)

Min

(Kl. 1)*

Max

(Kl. 4)

Kl. 1

Kl. 2

Kl. 3

Kl. 4**

40”/1.016

80

13,0

25,0

88

73

61

49

 

*

Kl. refererer til rørklasse (class-location)

**

Klasse 4 rør anvendes kun efter særlig tilladelse fra Arbejdstilsynet

 

 

I det åbne land etableres rørledningen generelt i class-location 1, hvor afstanden til nærmeste beboelse som minimum er 88 meter. Hvis rørledningen ligger tættere på boliger end 88 meter, vil godstykkelsen typisk være øget på den del af rørledningen, der ligger inden for de 88 meter.

 

Generelt etableres rørledningen i åben rørgrav med en jorddækning på mindst 1 meter. Konkrete forhold kan betyde, at rørledningen etableres dybere med f.eks. 1,3 - 1,5 meters jorddække for f.eks. at udligne terrænforskelle eller for at kunne overholde afstandskrav til eksisterende ledninger i jorden, herunder hensynet til drændybde m.v.

 

Generelt søges anvendt lige rør, der reguleres til landskabet med elastiske bøjninger. I enkelte tilfælde ved skarpe retningsændringer og lignende indsvejses et rørstykke, der enten er forbukket eller bukkes lokalt med bukkemaskine.

 

Rørledningen udstyres med et katodisk beskyttelsesanlæg (KB-anlæg), som ved hjælp af en lavspænding beskytter gasledningen mod korrosion, hvorfor der enkelte steder i markskel, vejsider m.v. bliver placeret mindre målerskabe.

 

Langs ledningen placeres markeringspæle, normalt 2 meter forskudt fra ledningen. Markeringspælene placeres i markskel, vejkanter og lignende med en afstand, så man generelt kan se fra den ene pæl til den anden.

 

Rørledningens krydsning af jernbaner, veje, vandløb og ledninger

Krydsninger af jernbane, veje, vandløb og andre ledninger sker efter nærmere forhandlinger med de respektive myndigheder/ejere.

 

Krydsning af jernbane sker efter nærmere aftale med Banedanmark eller anden ejer af jernbanestrækning. Krydsning af jernbane vil enten blive udført som en styret underboring eller ved tunnelering med et foringsrør, der har en større diameter end rørledningen.

 

Ved krydsning af større veje, hvor etablering i åben rørgrav giver særlige udfordringer, vælges i stedet at udføre krydsningen ved hjælp af gennempresning eller styrede underboringer. Krydsning af offentlige veje sker efter nærmere forhandlinger med vejmyndigheden, jf. vejloven.

 

Ved krydsning af vandløb og lignende, hvor etablering i åben rørgrav giver særlige udfordringer, vælges i stedet at udføre krydsningen ved hjælp af styrede underboringer. Private og offentlige vandløb, afvandingssystemer m.m. reguleres og/eller retableres i fornødent omfang. Regulering af vandløb gennemføres i samarbejde med vandløbsmyndigheden, jf. vandløbslovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

 

Drænledninger og andre former for afvandingssystemer vil blive retableret og reguleret i fornødent omfang. Energinets dræneksperter vil på baggrund af oplysninger om dræn og afvandingssystemer fra lodsejer og ud fra konkrete forhold, som viser sig under anlægsarbejderne, stå for valg af løsning for retableringen.

 

Katodisk beskyttelse af rørledningen mod elektriske spændinger

Til den katodiske beskyttelse af rørledningen, som er en stålledning, kan der blive behov for såkaldte anodebede med tilhørende teknikskabe. Et anodebed vil aflede spændinger til jord. Der kan være behov for anodebed, hvor rørledningen anlægges i nærhed af højspænding eller nær høje genstande, hvor der er øget risici for lynnedslag. Et anodebed består typisk af 8 stk. anoder placeret med en indbyrdes afstand på 3   meter i en eller to rækker. Anoderne kan være et ”spirorør” Ø300 mm af galvaniseret stål med en længde på omkring 1,6 meter, hvori der er placeret en magnetit anode i koksfyld. Anoderne placeres i forborede huller, således der vil være ca. 2 meter fra terræn til overkant af anode. Den endelige placering vil blive fastlagt inden ekspropriationsforretningen.

 

Fiberkabel langs gasledningen

I forbindelse med etableringen af gasledningen etableres der desuden et fiberkabel til brug for kommunikation og overvågning af Energinets installationer. Fiberkablet etableres under overkant af gasrøret og med en afstand på højst 15 - 50 cm fra gasrøret.

 

Til fiberkablet etableres brønde i niveau med terræn til brug for overvågning og reparation. Den omtrentlige placering af fiberbrøndene i forhold til rørledningen er vist med tilhørende bilag.

 

Erhvervelse af rettigheder

Til projektets gennemførelse er der behov for at erhverve arealer til brug for stationsanlæg og vejadgang hertil, til pålæg af servitutrettigheder til sikring af gastransmissionsanlægget med tilbehør samt ret til etablering af midlertidige rørlager- og oplagspladser samt skurby.

 

Hertil kommer behov for ret til midlertidige overkørsler fra offentlige veje i ledningstracéet og ret til benyttelse af private fællesveje og private veje som adgangsveje til anlægsarbejderne i forbindelse med anlæg af naturgasledningen.

 

Erhvervelse af areal

Til projektets gennemførelse er der behov for at erhverve areal til stationsanlæg og andre tekniske installationer.

 

Pålæg af servitutter til sikring af gastransmissionsanlægget

For at sikre gastransmissionsanlægget mod beskadigelse eller anden overlast pålægges servitut om gastransmissionsanlæg i en bredde på 20 meter til hver side af rørledningens centerlinje. Servitutten regulerer byggeri og andre faste anlæg, beplantning samt terrænregulering m.v. Servitutten sikrer desuden ledningsejers ret til at foretage eftersyn og vedligehold.

 

Ligeledes kan der blive behov for supplerende servitutbestemmelser til beskyttelse af målerskabe, ledninger, katodisk beskyttelsesanlæg m.m.

 

Anvendelse af arbejdsarealer

Til gennemførelse af anlægsarbejderne er der behov for ret til midlertidig brug af arealer langs med linjeføringen. Endvidere er der behov for ret til etablering af midlertidige rørlager- og oplagspladser samt skurby.

 

Den endelige placering og udformning fastlægges ved ekspropriationsforretningen.

 

De midlertidigt eksproprierede arealer, der er langs den nye rørledning, vil blive anvendt til arbejdsareal i form af muld- og råjordsdepot, køreveje og rørgrav og har normalt en bredde på ca. 32 meter.

 

Mulden skrabes af og lægges til side inden anlægsarbejdets opstart. Gasledningen samles oven på jorden og hejses derefter samlet i sektioner ned i den gravede ledningsgrav.

 

Det samlede anlægsarbejde vil typisk vare op til 3 måneder på den enkelte ejendom.

 

Figur 2 viser det typiske arbejdsbælte på ca. 32 meter

 

Gener og tab vil blive opgjort efter anlægsarbejdets afslutning ved indgåelse af aftale mellem lodsejer og Energinet.

 

Krydsninger af jernbaner og offentlige veje m.m.

 

Vejle Kommune, Vejen Kommune og Kolding Kommune

 

Stationering (Km)

Krydsning

0.470

Energinet gastransmissionsledning Egtved - Storebælt

1.288

Egtved/Verstvej

3.305

Hustedvej

3.416

Øvre del af Åkær Å

4.675

Jordrupvej

8.500

Egholtvej

8.909

Vandløb ved Røjskovhus

9.314

Røj Kanal

9.734

Egholtvej

11.255

Tilløb 2 til Åkær Å

11.684

Esbjergmotorvejen

11.770

150 kV luftledning Bramdrup - Andst

12.482

Tilløb 3 til Åkær Å

12.937

Tilløb 4 til Åkær Å

13.153

Koldingvej

13.863

Rolles Møllevej

13.953

Drabæks Mølleå

Ca. 14.180 - 14.220

Kolding - Lunderskov jernbane

15.477

Gelballevej

17.684

Egeskovvej

19.944

Hylkedalvej

 

 

De enkelte lodsejere fik herefter lejlighed til at fremkomme med bemærkninger og forslag til ændringer i det fremlagte projekt. De væsentligste bemærkninger var i den forbindelse følgende:

 

Indledningsvis ønskede kommissarius oplyst, om det er korrekt forstået, at anlægsmyndigheden samlet set er på de enkelte ejendomme i 2 - 3 måneder i forbindelse med anlægsarbejdet. Dette bekræftede anlægsmyndighedens repræsentanter.

 

En lodsejer udtrykte tilfredshed over det af anlægsmyndigheden udførte arbejde i forbindelse med etableringen af gasledningen mellem Frøslev og Egtved (benævnt Ellund - Egtved i anlægsmyndighedens gennemgang). Lodsejeren oplyste derved, at genetableringen af dræn er helt centralt, og at lodsejeren gerne ser, at gasledningen graves ned under eksisterende drænsystemer, hvis det kan lade sig gøre. Samme lodsejer ønskede oplyst, om der etableres flere dræn langs med gasledningen, hvor der er problemer med vand. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at gasledningen lægges i jorden med et jorddække på minimum 1,3 meter. Derudover oplyste anlægsmyndighedens repræsentanter, at Energinet efterkommer lodsejerens ønske om en langsgående drænledning, og at Energinet lægger et afskærende dræn på hver sin side af gasledningen, hvor der krydses mange dræn.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvor omfattende afgrødetabene forventes at blive i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at dette er svært at spå om på forhånd, idet der er tale om et 32 meter bredt bælte, hvor alt undersøges, og hvor man herefter finder ud af, om nogle arealer skal udgraves. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste i den forbindelse, at berørte lodsejere vil få dækning for ekstraomkostninger til drift samt for afgrødetab og eventuel strukturskade.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvornår der forventes berammet ekspropriationsforretninger på nærværende delstrækning. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at ekspropriationsforretningerne forventes at finde sted ultimo august 2020.

 

Flere lodsejere ønskede oplyst, hvad der sker, når og hvis anlægget engang tages ud af drift. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at det er Energinet, der ejer og drifter anlægget, og at der er afsat midler til en eventuel senere fjernelse af anlægget. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste i samme forbindelse, at det vil være en stor proces at fjerne anlægget, hvorfor det vil blive besluttet af myndighederne til sin tid, om anlægget skal fjernes, hvorefter servitutten samtidig kan aflyses.

 

Flere lodsejere ønskede ligeledes oplyst, hvor tæt gasledningen på en del af strækningen anlægges på den eksisterende gasledning mellem Frøslev og Egtved. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at Baltic Pipe-gasledningen på en del af strækningen anlægges så tæt på den eksisterende gasledning som muligt, hvilket vil sige i en afstand af ca. 15 meter.

 

En lodsejer stillede forslag om en tilpasning af linjeføringen, idet lodsejeren overvejer at opføre en beboelsesbygning på ejendommen, således at minimumsafstanden fra gasledningen til beboelsesbygningen herefter kan overholdes. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at det vil medføre betydelige merudgifter, såfremt gasledningen skal anlægges med ekstra godstykkelse på den ønskede strækning, således at minimumsafstanden til eventuelle fremtidige beboelsesbygninger kan sænkes.

 

En lodsejer udtrykte bekymring over udsigten til, at der skal etableres endnu en gasledning på lodsejerens ejendom, idet lodsejeren bemærkede, at gasledningernes tilstedeværelse på ejendommen formentlig vil have en betydning i en mulig salgssituation.

 

Advokat Søren Nørgaard Sørensen, HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab, har ved brev af 26. november 2019 fremsendt ”Responsum vedrørende almenvellet”, hvorved Søren Nørgaard Sørensen anfægter lovligheden af etableringen af Baltic Pipe, idet advokaten i overordnede træk anfører følgende:

 

Betingelsen i grundlovens § 73 om, at ekspropriation skal være i almenvellets interesse, vurderes ikke at være opfyldt, da det er vurderingen, at etableringen af Baltic Pipe hovedsageligt skyldes udenlandske interesser.

 

Det vurderes, at det er tvivlsomt, om der er tilstrækkelig hjemmel i naturgasforsyningslovens § 55 til at etablere Baltic Pipe, eftersom det er vurderingen, at denne bestemmelse alene kan anvendes som hjemmel til ekspropriation, når ekspropriationen sker til fordel for danske gaskunder.

 

Advokat Hanne Mølbeck, Bech-Bruun Advokatpartnerselskab, har ved brev af 29. november 2019 repliceret på det af Søren Nørgaard Sørensen anførte vedrørende lovligheden af Baltic Pipe. Hanne Mølbeck anfører således i overordnede træk følgende:

 

Ekspropriationerne til Baltic Pipe sker i almenvellets interesse, jf. grundlovens § 73, idet etableringen af Baltic Pipe bl.a. medfører øget konkurrence, bedre forsyningssikkerhed, lavere gaspriser samt lavere CO2-udledning.

 

Ekspropriationerne til Baltic Pipe har den nødvendige hjemmel i naturgasforsyningslovens § 55, idet det anføres, at det ikke af naturgasforsyningslovens § 55 eller dennes forarbejder kan udledes, at de interesser, der varetages ved ekspropriation, efter bestemmelse skal have en bestemt nationalitet, og at der ved etableringen af Baltic Pipe både varetages danske og udenlandske interesser.

 

Endelig har Banedanmark forud for besigtigelsesforretningens afholdelse oplyst, at Banedanmark betinger, at der udarbejdes en særskilt og specifikt tilrettet deklaration, som er i overensstemmelse med Banedanmarks praksis for så vidt angår ledningers tilstedeværelse på arealer, hvor der foregår jernbanedrift. Banedanmark har i den forbindelse oplyst, at Banedanmark ikke kan imødekomme tilstedeværelsen af en ledning på jernbaneareal, hvorved gæsteprincippet fraviges, samt at Banedanmark ønsker, at der udarbejdes en specifik servitut, som tager højde for både jernbanedriften og ledningens tilstedeværelse på Banedanmarks areal.

 

I forlængelse af ovenstående har Energinet efter besigtigelsesforretningens afholdelse oplyst, at det er aftalt mellem Banedanmark og Energinet, at der i stedet for pålæg af servitut udarbejdes en ledningsprotokol, som beskriver vilkår for placering af ledningen i jernbaneareal.

 

Ekspropriationskommissionens beslutning

På baggrund af det forelagte projekt, de fremkomne bemærkninger samt de fremsendte indlæg fra henholdsvis Søren Nørgaard Sørensen og Hanne Mølbeck besluttede ekspropriationskommissionen at godkende det for kommissionen forelagte projekt.

 

Kommissionen finder, at ekspropriationerne til Baltic Pipe sker i almenvellets interesse, jf. grundlovens § 73, idet projektet efter det oplyste medfører en række fordele, såvel for danske gasforbrugere som for det danske samfund i sin helhed, bl.a. i form af en udbygning af det danske gasnet. Kommissionen finder i den forbindelse, at de danske interesser i Baltic Pipe-projektet skal ses i en bredere sammenhæng, hvorved kommissionen bemærker, at der foreligger et grænseoverskridende projekt, som er til fordel for den europæiske energiunion som helhed - og dermed også for Danmark og den danske gasforsyning. Kommissionen finder ligeledes, at ekspropriationerne har den fornødne hjemmel i naturgasforsyningslovens § 55. Det er således kommissionens opfattelse, at det ikke af naturgasforsyningslovens § 55 eller dennes forarbejder kan udledes, at der ikke lovligt kan varetages udenlandske interesser i forbindelse med ekspropriation til en naturgasledning over dansk landterritorium. Kommissionen kan i den forbindelse tilslutte sig Hanne Mølbecks sammenligning af Baltic Pipe-projektet og afgørelsen i U.1967.264 Ø, idet der i begge tilfælde er tale om projekter af almen dansk interesse, som fremmes gennem samarbejde med udlandet, og hvor der således både varetages interesser af dansk og af udenlandsk karakter.

 

Endelig kan kommissionen tiltræde, at der i stedet for pålæg af servitut om gastransmissionsanlæg på Banedanmarks arealer udarbejdes en ledningsprotokol, som beskriver vilkår for placering af ledningen i jernbaneareal.

 

Kommissionens beslutning er truffet i henhold til § 13, stk. 1 i ekspropriationsprocesloven, lov nr. 1161 af 20. november 2008.

 

 

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Jens Ole Juhler                              Niels Juel

Uffe Henneberg               Albert Vinther Krogh

/Frederik Jacobi Grøn

 

 

Udskriftens rigtighed bekræftes.

 

 

 

Frederik Jacobi Grøn