Anlæg af vildsvinehegn langs grænsen mellem Danmark og Tyskland, besigtigelses- og ekspropriationsforretningen den 4. juni 2019

 

 

 

 

 

EKSTRAKT

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

 

 

ANLÆG AF VILDSVINEHEGN LANGS GRÆNSEN

MELLEM DANMARK OG TYSKLAND

(Besigtigelses- og ekspropriationsforretningen den 4. juni 2019)

8. hæfte

 

 

Tirsdag den 4. juni 2019 kl. 10.30 samledes kommissionen på Fakkelgaarden, Fjordvejen 44, Kollund, Kruså for at afholde en kombineret besigtigelses- og ekspropriationsforretning i anledning af anlæg af vildsvinehegn langs grænsen mellem Danmark og Tyskland.

 

Forretningen fortsatte kl. 13.30 samme sted og i samme anledning.

 

Til stede var Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, de af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidligere tømrermester Ole Riber Kjær, Henne og tidligere regionskonsulent Jens Ole Juhler, Fredericia samt Uffe Henneberg, Ejstrupholm og Carl Otto Mastrup, Vamdrup, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.

 

Der mødte ingen repræsentant for Aabenraa Kommune.

 

Den ledende landinspektør, Søren Andersen, mødte.

 

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Mads Dalsgaard.

 

For anlægsmyndigheden, Naturstyrelsen Vadehavet, mødte projektleder Martin Brink og projektmedarbejder Anders Rahbek.

 

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

 

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ved brev af 26. april 2019 bemyndiget anlægsmyndigheden til at forelægge sagen for ekspropriationskommissionen.

 

Anlægsmyndigheden gjorde rede for projektet og oplyste følgende:

 

Forudsætninger

 

Baggrund for projektet

Regeringen har besluttet at iværksætte en samlet pakke af tiltag mod afrikansk svinepest (ASP) i Danmark med henblik på at sikre den danske eksport af svinekød. Forekomst af ASP i Danmark vil medføre et meget betydeligt tab af eksportindtægter. ASP findes i dag i flere EU-lande, og bestanden af vildsvin i Tyskland er vokset meget kraftigt de seneste år, hvorfor der er behov for at styrke det forebyggende arbejde for at forhindre ASP i at komme til Danmark.

 

Lovforslag L228 bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at projektere og meddele tilladelse til anlæg af et hegn langs den dansk-tyske landegrænse som værn mod, at vildsvin kommer til Danmark fra Nordtyskland.

 

Den dansk-tyske grænse er ca. 67,7 km lang, fra Vadehavet i vest til Flensborg Fjord i øst. Linjeføringen af hegnet følger så vidt muligt grænsen på nær de steder, hvor det ikke er muligt anlægsteknisk eller på grund af naturhensyn. Der hegnes ikke på Schengen-grænseovergange, jernbanestrækninger, i byer og ved beboelse.

 

Overordnede myndighedsgodkendelser

Lovforslag L228 indeholder hjemmel til, at Miljø- og Fødevareministeren udsteder en anlægstilladelse, som varetager beskyttelses-, bevarings- og afvandingsmæssige hensyn efter lov om naturbeskyttelse, lov om skove, lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, lov om jagt- og vildtforvaltning, museumsloven og lov om vandløb alene varetages af miljø- og fødevareministeren efter denne lov.

 

Miljø- og fødevareministeren vil således ikke være bundet af eventuelle tilladelses- eller forbudsordninger i disse love. I anlægstilladelsen er planlovens regler om landzonetilladelse og kommune- og lokalplanlægning ligeledes behandlet.

 

Miljø- og fødevareministeren skal efterleve reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) i forbindelse med projektering og anlæg af vildsvinehegnet. Dette sker ligeledes gennem anlægstilladelsen. Ligeledes vil anlægstilladelsen tage stilling til, at Danmarks EU-retlige forpligtelser efterleves, herunder EU-regler om natur- og miljøbeskyttelse samt administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Det samme gælder reglerne i det såkaldte Schengen-kodeks samt traktaten fra 1922 mellem Danmark og Tyskland, der regulerer forskellige grænseforhold, herunder i ”Overenskomst vedrørende Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse”.

 

L228 tredjebehandles den 4. juni 2018 og træder derefter hurtigst muligt i kraft (ca. 10 dage derefter).

 

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har den 26. april 2019 givet Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland bemyndigelse til at iværksætte en kombineret besigtigelses- og ekspropriationsforretning.

 

Kortbilag

 

Kort nr.

Mål

Emne

Stationering

1

1:2.000

Detailkort

29.850 - 30.500

2

1:2.000

Detailkort

30.500 - 31.500

3

1:2.000

Detailkort

31.500 - 32.500

4

1:2.000

Detailkort

32.500 - 33.500

5

1:2.000

Detailkort

33.500 - 34.500

6

1:2.000

Detailkort

34.500 - 35.500

7

1:2.000

Detailkort

35.500 - 36.400

8

1:2.000

Detailkort

36.400 - 37.400

9

1:2.000

Detailkort

37.400 - 38.300

10

1:2.000

Detailkort

38.300 - 39.300

11

1:2.000

Detailkort

39.300 - 40.300

12

1:2.000

Detailkort

40.300 - 41.300

13

1:2.000

Detailkort

41.300 - 42.300

14

1:2.000

Detailkort

42.300 - 43.300

15

1:2.000

Detailkort

43.300 - 44.200

16

1:2.000

Detailkort

44.200 - 44.600

 

 

Projektbeskrivelse

 

Placering af hegnet

Vildsvinehegnet langs den dansk-tyske landegrænse er søgt placeret så tæt på den dansk-tyske landegrænse, som det er muligt under hensyntagen til lodsejere, veje, vandløb, sammenhængende naturområder etc. Der hegnes ikke i bysamfund og ved beboelse samt ved krydsende veje og vandløb. Når hegnet er etableret, vil de eksisterende naturlige forhold omkring hegnet retableres, og hegnet i sig selv vurderes at have en ubetydelig arealinddragelse.

 

Øst for Rudbøl langs med Rudbøl Sø og Magisterkogen etableres hegnet langs med digefod på det å-dige, som inddiger Vidåen mod nord. Hegning syd for Vidåen langs med grænsen vurderes på grund af de sumpede forhold ikke muligt uden væsentligt at beskadige Natura 2000-området.

 

Ved Frøslev Mose etableres hegnet nord og øst for mosen og følger i praksis grænsen af de statsejede arealer. Dette betyder, at anlæg i et fredet sumpet område og gennem Natura 2000-naturtyper undgås.

 

Udformning af hegnet

Vildsvinehegnet langs den dansk-tyske landegrænse er projekteret som et 1,5 meter højt stålhegn over jordniveau med en ca. 0,5 meter nedgravet del for at modstå vildsvin bedst muligt. Ved placering af hegn på den danske side af vandløb vil hegnshøjden blive reduceret til ca. 1 meter, som tilsammen med det foranliggende vandløb eller grøft har en højde på mindst 1,5 meter. I områder, hvor overfladen af andre hensyn skal bevares intakt, f.eks. på diger og i fugtige områder, vil en 0,2 - 0,3 meter høj stålplade blive presset ned som alternativ til det nedgravede hegn.

 

Stolpeafstanden forventes at være ca. 2,5 meter, men formentlig stedvis også kortere, da der dels er et styrkekrav, der skal efterleves, dels er nogle praktiske forhold vedrørende terræntilpasninger, der kan nødvendiggøre kortere afstande. Stolpedybden vil typisk være mellem 1,0 og 1,5 meter, afhængig af jordbund, samt om stolpen placeres i nedgravet rende eller i terræn. Omkring stolper i låger og porte omstøbes stolper med beton. Det kan også komme på tale ved stolperne i hegnet, såfremt jorden er blød, og stolpen i sig selv ikke giver hegnet den nødvendige stabilitet.

 

Hegnet får en maskestørrelse på ca. 5 cm i bredden og 20 cm i højden, hvilket tillader padder, krybdyr, småfugle og insekter samt de helt små pattedyr (mus, egern, mår etc.) at kunne passere. Hegnet vil have en farve, så det er indpasset bedst muligt i landskabet og naturen på strækningen.

 

Faunapassager

For omtrent hver 100 meter eller efter behov og ved ledelinjer i landskabet (levende hegn, diger, markskel etc.) er hegnet udformet med en 20x20 cm åbning forneden i hegnet, der skal tilgodese spredning af de lidt større pattedyr (odder, bæver, brud, hare, grævling, ræv, guldsjakal m.fl.). På de enkelte delstrækninger, herunder i Natura 2000-områder, i beskyttede naturtyper og i fredskov, vil åbningerne blive placeret med omtrent 50 meters afstand, tilpasset de lokale forhold.

 

Hegnets overkant vil blive udformet, så de store pattedyr (kronvildt, dåvildt og råvildt) vil kunne springe over hegnet uden at komme til skade af skarpe kanter etc.

 

Færiste vil blive udformet, så padder og små pattedyr, der kan falde mellem tremmerne, kan komme op via en sliske.

 

Krydsende veje

Ved krydsende veje afsluttes hegnet før vejen af hensyn til vildtpassage og trafiksikkerhed. Mindste afstand fra vejen til hegnet afhænger af trafikintensitet, hastighed og lokale forhold, såsom oversigt etc., så der ved en kombination af lav trafikintensitet og hastighed og med gode oversigtsforhold accepteres en fri afstand mellem hegn og vej på ned til 2 meter. For mere befærdede veje vil afstanden være minimum 5 meter, og ved store trafikanlæg vil afstanden være over 20 meter. Den konkrete afslutning af vildsvinehegnet ved vejene vil blive tilpasset ledelinjer i landskabet omkring vejen.

 

Langsgående veje

Ved hegning langs langsgående veje vil placeringen være afhængig af placering af den langsgående grøft eller det langsgående levende hegn (evt. på dige), der ofte forløber langs vejen. Følgende prioritering er anvendt, idet hegnet som udgangspunkt placeres på den sydlige side af vejen (den side, der vender mod Tyskland):

 

1.

Langs bagsiden af grøfter, således at driftsarbejdet for vejen berøres mindst muligt.

2.

Minimum 2 meter fra vejkanten, såfremt det er muligt. Er det ikke muligt, rykkes hegnet tættere på vejen, dog ikke tættere end minimum 1 meter til vejkanten.

Når hegnet opsættes tæt på vejen, kan det blive nødvendigt at opsætte et vejautoværn af trafiksikkerhedsmæssige årsager.

 

Krydsende stier, markveje og andre adgangsveje

Ved krydsende befæstede og ubefæstede stier for vandrere, herunder trampestier, opsættes låger, og ved krydsende cykelstier, krydsende private grusveje og markovergange etableres færiste eller låger.

 

Krydsende baner

Ved banebroen mellem Tønder og Niebüll afsluttes hegnet ca. 5 meter fra broens rækværk.

 

Ved banen i Padborg afsluttes hegnet mod Industrivej på vestsiden. På østsiden afsluttes hegnet ca. 20 meter fra nærmeste spor.

 

Krydsende vandløb

Ingen vandløb spærres, og ved krydsning af vandløb eller ved hegn langs grænsevandløb hegnes normalt ikke tættere end 2 meter på vandløbet af hensyn til bl.a. vandløbsvedligeholdelse og vandløbslovens 2 meters bræmme. Enkelte steder vil denne afstand være reduceret til 1 meter, hvor vandløbsregulativ tillader dette. Mindre grøfter rørlægges.

 

 

Figur 1    Hegnet er placeret på nordsiden af grænsevandløb

 

Flensborg Fjord

Der udføres sikring af den kystnære del af fjorden (ca. 30 meter ud i fjorden til ca. 1 meters dybde) med en flydespærring, bestående af rør med en diameter på 0,4 - 0,7 meter, der forankres med kæder til betonklodser på havbunden eller til nedrammede træpæle.

 

Anlægs- og driftsfase

Nedenstående beskrivelse er vejledende, da entreprenøren får metodefrihed inden for visse grænser.

 

Arbejdet og arbejdsrækkefølgen vurderes i hovedtræk at være:

 

1.

Linjeføring afsættes.

2.

Der foretages den nødvendige rydning for arbejdet. I samme ombæring etableres også midlertidige adgangsveje, f.eks. køreplader. Det meste maskineri vil dog være terrængående, så kravet til arbejdsveje er ikke så høje.

Arbejdsbredden vil være 4 - 5 meter afhængig af terræn, bund og naturforhold.

3.

Der udgraves en smal rende med eksempelvis en kædegraver eller skovl i en dybde af ca. 0,5 meter (hvor hegnet skal graves ned).

4.

Stolper (stålprofiler) placeres i stolpehuller (forborede) eller nedpresses. Hvor hegnet ikke nedgraves, monteres stolper og hegn fra terræn. Eventuel stålplade nedpresses, når stolperne er placeret.

5.

Der foretages tilbagefyldning omkring hegnet, og arbejdsveje m.v. retableres.

6.

Færiste, låger og åbninger i hegn m.v. etableres.

7.

Afsluttende gennemgang og opretning inden aflevering.

 

Arealer til byggeplads og materialeoplag vil blive stillet til rådighed, men i praksis vil entreprenøren selv træffe supplerende aftale med de lokale lodsejere, da det vil være mest hensigtsmæssigt også at have en række små, lokale steder til oplag og parkering/toilet (sanitetsvogne flyttes med arbejdskolonnen). Varigheden for et område (strækning) forventes at være 1 - 5 dage for selve hegnets etablering afhængig af den detaljerede arbejdsplanlægning. Færiste og låger etableres selvstændigt i forhold til hegnet. Varighed forventes at være 1 - 3 uger.

 

Vildsvinehegnet tilses og vedligeholdes. Hegnet vil have en holdbarhed på mindst 15 - 20 år.

 

Hensyn til natur- og kulturværdier under anlæg og vedligeholdelse

Hensyn til natur- og kulturværdier varetages i forbindelse med anlægstilladelse, jf. L228.

 

Generelle bestemmelser

I forbindelse med anlæg af hegnet vil der som udgangspunkt være behov for et arbejdsareal på ca. 6 meter.

 

Myndighedsgodkendelser efter særlovgivning

I henhold til tidligere beskrivelse så er disse forhold varetaget gennem den anlægstilladelse, som lovforslag nr. L228 giver hjemmel til. Derfor er der ikke behov for at indhente tilladelser i henhold til særlovgivning, herunder:

 

Naturbeskyttelsesloven

Vandløbsloven

Museumsloven

Skovloven

Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken

Lov om jagt- og vildtforvaltning

Planloven

 

Dog vil der blive taget alle de hensyn, som er mulige, samtidigt med at hegnets formål kan opretholdes.

 

COWI er på vegne af Naturstyrelsen i dialog med Vejdirektoratet samt Tønder Kommune og Aabenraa Kommune vedrørende hegning langs med veje og hegning op mod veje. Placering af hegnet efterlever de krav, som Vejdirektoratet stiller.

 

COWI er på vegne af Naturstyrelsen i dialog med Banedanmark omkring hegning ind til nord- og sydgående jernbanespor. Placeringen af hegnet efterlever de krav, som Banedanmark stiller.

 

Bemærkninger

I forbindelse med etablering af vildsvinehegnet vil der både være behov for en midlertidig og en permanent rådighedsindskrænkning, således at anlægsarbejdet med etablering af hegnet kan gennemføres, og således at hegnet fremover er beskyttet, og der kan foretages vedligehold og reparation af hegnet.

 

Midlertidig rådighedsindskrænkning

I anlægsfasen er der behov for en midlertidig rådighedsindskrænkning til brug for arbejdsarealer i et 6 meter bredt bælte omkring hegnet.

 

Permanent rådighedsindskrænkning

For at sikre fuld beskyttelse af hegnet vil der blive tinglyst en servitut med et tilhørende servitutareal med en bredde på 6 meter. 1 meter på hver side af hegnet skal være dyrkningsfri.

 

Særlige bestemmelser

 

Stationering

Åbning

St. 30.500

Standard personlåge

St. 31.115

Standard personlåge

St. 31.520

Færist

St. 32.414

Standard personlåge

St. 33.136

Standard personlåge

St. 33.517 - 33.528

Åbning ved Pebersmarkvej

St. 34.139

Standard personlåge

St. 35.069

Færist

St. 35.948

Standard personlåge

St. 36.445

Standard personlåge

St. 36.841

Standard personlåge

St. 37.566

Standard personlåge

St. 37.732 - 37.743

Åbning ved Grænsevejen

St. 38.700

Standard personlåge

St. 39.702

Standard personlåge

St. 40.811

Standard personlåge

St. 40.916

Standard personlåge

St. 41.113

Standard personlåge

St. 41.685

Standard personlåge

St. 42.644

Standard personlåge

St. 42.710

Standard personlåge

St. 43.038

Standard personlåge

St. 43.530

Standard personlåge

St. 44.603 - 44.718

Åbning ved Sofiedal

 

***************

 

De fremmødte lodsejere og disses repræsentanter havde efterfølgende lejlighed til at udtale sig.

 

De væsentligste bemærkninger var følgende:

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt den nuværende forretning er begrundet i vedligehold af åløbet langs den dansk-tyske grænse. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste, at forretningen ikke er begrundet i vedligehold af åløbet.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt forretningen påvirker vildsvinehegnets placering i forhold til den allerede fastlagte hegnslinje. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste, at der ikke sker ændringer i forhold til den allerede med flag i marken fastlagte placering af hegnet. Anlægsmyndighedens repræsentanter bemærkede til ovenstående, at forretningen alene er et udtryk for en ændring af det materiale, som blev fremlagt under forretningen i november 2018 i projektets arealfortegnelse nr. 2. Anlægsmyndighedens repræsentanter bemærkede endvidere, at der ikke sker ændring af de flag i markerne, som blev placeret under forretningen i november 2018, jf. protokollens 3. hæfte.

 

Kommissionen drøftede herefter projektet og besluttede at godkende det.

 

Der fremlagdes herefter arealfortegnelse nr. 3 med tilhørende ekspropriationsplaner.

 

Kommissionen foretog de rekvirerede ekspropriationer vedrørende de i fortegnelsen opførte ejendomme.

 

Der gælder følgende generelle bestemmelser vedrørende de i fortegnelsen opførte ejendomme:

 

Rentefoden er 0,00 % p.a.

 

Eksproprierede arealer afgives pr. 4. juni 2019, og erstatningsbeløbene forrentes fra denne dato.

 

Såfremt der ikke foreligger anden aftale, fastsættes erstatningen for midlertidig brug efter anlæggets udførelse og tilfalder den, der er ejer (eventuel bruger) af arealet på tidspunktet for den midlertidige brug.

 

I tilfælde, hvor der ikke umiddelbart opnås forlig, kan der blive tale om a conto afregning af erstatninger. Afregningsbeløbenes størrelse og øvrige vilkår fastsættes af kommissarius.

 

Den tingbogsmæssige berigtigelse vedrørende de berørte arealer vil til sin tid finde sted uden udgift for modtagerne, såfremt den sker i forbindelse med den tilsvarende berigtigelse vedrørende de øvrige til anlægget eksproprierede arealer.

 

Med undtagelse af erstatninger for begrænsede indgreb, der ikke indebærer fare for pantesikkerheden, forudsætter erstatningens udbetaling, at ejeren til kommissarius indsender tingbogsattest og erklæring fra panthaverne i ejendommen. I disse tilfælde tillægges der derfor lodsejeren et beløb til betaling af tingbogsattesten og et skønsmæssigt fastsat beløb til betaling af gebyrer til panthaverne.

 

Reglerne for opgørelse af erstatning er fastsat i § 24, stk. 1, i ekspropriationsprocesloven. Erstatninger, der ikke er fastsat pr. arealenhed, men som faste beløb for det afståede areal og/eller ulemper, ændres ikke, selv om den endelige opmåling viser et andet areal end forudsat i arealfortegnelsen. Ved delekspropriationer sker dog en regulering, såfremt det afståede areal efter opmåling viser sig at være mere end 5 % større end angivet i arealfortegnelsen.

 

Med mindre andet er anført under det enkelte løbenummer, er der på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til spørgsmålet om erstatning for ejendomsforringelse som følge af anlæggets nærhed, hvorfor ejeren inden for et år efter anlæggets ibrugtagning kan begære dette erstatningsspørgsmål behandlet af ekspropriationskommissionen, jf. § 21 i ekspropriationsprocesloven.

 

Sag om spørgsmål af ekspropriationernes lovlighed skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra ekspropriationsdatoen.

 

Med hensyn til de enkelte løbenumre passerede følgende:

 

……….

 

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Ole Riber Kjær                              Jens Ole Juhler

Uffe Henneberg               Carl Otto Mastrup

/Mads Dalsgaard

 

 

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Mads Dalsgaard